Velkommen tilbage til samfundet Tanja

SÅ er jeg tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg kan rent faktisk GODT huske hvordan man gør, yay!! Og det er da heller ikke så slemt...endnu. Holder to feriedage om ugen de første fire uger - så det er liiige til at holde til OG nu er det jo heller ikke mig der står alene med madlavning og to sultne unger til hverdag, men kæresten min....den stakkel.
Asta er startet i vuggestue og hun (og jeg) klarer det bare super godt. Men mon ikke der kommer en reaktion snart, når hun finder ud af, hvad der virkelig foregår? Sådan var det i hvert fald med Vera, da hun i sin tid startede.
Asta startede på den vuggestue-stue som Vera forlod i februar, så vi kender personalet, hvilket jo er en stor fordel. Vera er jo så i børnehave nu og hun klarer det også bare super godt. Seje tøser! Nu kan vi virkelig føle fordelen ved en integreret institution. Blid overgang fra vuggestue til børnehave, hente og bringe det samme sted - og måske den største fordel, de har hinanden. DET er altså fedt at tænke på, når de oftest en gang imellem er nogle af de sidste der bliver hentet ved 16.30 tiden (Og hvad sker der egentlig for det? Har alle andre end os i denne by fri fra arbejde kl. 15?). Nå, men til vores forsvar skal lige siges, at de sjældent bliver afleveret tidligere end kl. 9. Og så har vi endda lidt travlt for at nå det :-)

Nå, men nu er det søndag aften, så jeg må hellere få stængerne op.

Ps. Hvor blev det der forår, som I alle snakkede så meget om, af??

Asta update og lidt billeder

Min barsel er slut. Lige nu holder jeg ferie indtil marts. Kæresten holder seks ugers barsel og sørger for Astas indkørsel i vuggestuen fra 1. marts. Puha, min lille baby-basse skal allerede i vuggestue, det er ikke til at fatte.

Vera startede i børnehaven 1. februar og klarer det bare super flot. Efter fire dage i børnehave, ville hun ikke have ble på mere. Så nu har vi kun ét ble-barn. Sejt ikk'!?

Det er en integreret institution, så Asta får Veras plads i vuggestuen, på samme stue. Det er vi ret glade for, for de pædagoger kender vi og er glade for.

Asta er ni måneder gammel, 71 cm lang og vejer 10,7 kg (ja, sunderen var her lige forleden), så hun ligger pænt over gennemsnits kurven, men følger sin egen kurve.

Min skønne Asta Marie

Vera var til fastelavnsfest i børnehaven i fredags, jeg nåede lige at fange hende med telefonen inden hun skulle afsted.

Min lille fe :-)

Og så får I lige nogle billeder af pigerne sammen. Mine små skønne piger.

Ja, man kan jo ikke se lige smuk ud på alle billeder Asta ;-)

Sofahygge og TV

Skoldkopper og barsel

Vera har fået skoldkopper. Hele vuggestuen er ramt...næsten i hvert fald, så hun er nok ikke den eneste der gik glip af vuggestuens sommerfest igår (Vera var også syg da der var julefest i vuggestuen....øv, jeg får aldrig hilst på de andre forældre).
Jeg startede altså min første uge alene på barsel ud med, at passe både skoldkoppe befængte Vera og lille Asta som døjer med lidt mave-onde og er lidt urolig for tiden. Pyha, så er man sgu blevet mor til to. På under et døgn er jeg blevet skidt, tisset, gylpet og kastet op på. Det skal man lige vænne sig til. Godt at både min mor og svigermor er klar til at smide hvad de har i hænderne for at komme mig til undsætning. Nu håber jeg bare at Asta ikke også bliver ramt af skoldkopper, for puha det er ikke sjovt når hele kroppen klør og gør ondt. Godt man har Cirkus Summarum på dvd, det har kørt uafbrudt hele ugen. Heldigvis er skoldkopperne på vej retur nu, men sikke mange prikker på sådan en lille krop.

I får også lige nogle søsterbilleder (inden skoldkopper)

Og nej, lillesøster har IKKE smukke brune øjne som Vera, men smukke blå øjne som sin far :-)

God weekend!

Glædelig 1. december

Så kom dagen, den 1. december...så er det rigtig jul.
Vi startede dagen stille og roligt med hygge og morgenmad i kalenderlysets skær

Taget med min iPhone i dårlig belysning...beklager billedkvaliteten.

Kan I huske at jeg tidligere har nævnt, at hvis vi pynter op, så får vi ikke pynten fjernet igen...kan I se hvad der står i planten bag Vera....jep kyllinger...og det er altså ikke julekyllinger.....eller vent, måske vi bare skal kalde dem det ;-)

Da jeg var kommet ned i vuggestuen for at aflevere Vera, virkede hun pludselig sløj. Jeg tjekkede hendes temperatur, og ganske rigtig havde hun feber (lidt mærkeligt når man tænker på at hun er på penicillin kur lige nu, pga. bronkitis og mellemørebetændelse). Vi drog hjem igen. Ærgerligt, for der er julefest i vuggestuen i eftermiddag.

Da vi kom hjem friskede frøkenen dog noget op, så nu må vi se om hun får det bedre i eftermiddag, for så tager vi altså til julefest.

I får lige et billede af vores adventskalender....det var hvad det kunne blive til....et fad med lys, sløjfer og julekugler :-)

Vi skulle have været til julemarked i Den Gamle By i Århus i søndags, men det blev desværre ikke til noget pga. stormvejret, så vi hyggede med familien og spiste æbleskiver, nam nam.

Produktive Vera

Forleden da jeg hentede Vera i vuggestuen, lå der et helt lille lager af hjemmelavede ting af ler, maling og visne grene og blade i Veras garderobe. De har været nogle ture i skoven i løbet af de sidste par uger og her har de samlet blade, grene og andre skov-ting, så de kunne lave skov/efterårs tema i vuggestuen. Jeg måtte lige spørge pædagogen om det nu også er Vera der har lavet det hele og det svarede hun ja til. Så jeg måtte have alle de fine sager med hjem.
Se lige hvor fint

Så er årets julegaver til bedsteforældrene i hus ;-)

Det er altså virkelig sejt, at de laver så mange sjove og hyggelige ting nede i vuggeren.

Det der med at sove ikk' II

Vera nægtede at sove igår, hun NÆGTEDE simpelthen....ligeså snart vi nærmede os hendes tremmeseng begyndte hun at skrige som en stukket gris. Og vi skulle da lige vove på at lægge hende ned i sengen, for dælen da hun kan blive gal. Hun plejer at elske sine sutter mere end noget andet, men igår/i nat fløj de om ørerne på os når hun kastede med dem. Og selvom man kun er halvandet år, kan man altså godt selv komme ud af sin tremmeseng, ikke på en særlig elegant og smertefri måde, men det kan lade sig gøre, hvis man er desperat nok.
Vi vidste slet ikke hvad vi skulle stille op, har aldrig ALDRIG oplevet hende så sur før, i SÅ lang tid. Man kan altså ikke lade vær med at tænke, hvad er det man, som forældre gør forkert, når hun har det sådan? Oftest er der ingen problemer med at putte hende i hendes egen seng. Det tog 4 timer og 45 minutter før hun sov igår, jep FIRE TIMER OG TRE KVARTER, fra vi puttede hende første gang til hun sov. Vi kæmpede med hende lidt på skift og vi prøvede at lade hende komme med ind i stuen lidt og se "Bam" (Bamses billedbog som hun elsker) og så snart hun fik lov til det, faldt hun mere eller mindre til ro. Men så snart vi forsøgte at putte hende igen, gik det løs igen. Vi prøvede ALT! Ren ble, rent nattøj (det var gennemblødt af savl og tårer), mad, drikkelse, bamse, dukke, sut, to sutter, tre sutter, sang, nus, putning i vores seng sammen med os osv. INTET hjalp. Til sidst faldt hun til ro i mine arme, af ren og skær udmattelse, mens jeg gik rundt med hende og sang for hende (som jeg havde prøvet mange gange tidligere på aftenen, men det skulle altså lige ta' nogle timer før det hjalp), men der var klokken altså også næsten halv et. Puha, så er det man er glad for at man blot har ét barn.

Hun valgte så at vågne kl. 6.30 med et hyl og nægtede igen at sove videre....så det blev til seks timers søvn for den lille dame i nat. GODT jeg har fri i dag...hun kom altså i vuggestue, så kan hun sove dagen væk dernede, mens jeg slapper af herhjemme. Havde helt glemt hvordan det føles med et skrigende barn og al for lidt søvn.

Stilhed før endnu en storm, omkring kl. 22.30 med en kop mælk,
en skive knækbrød og en "hap" (ostehaps)

Jeg har været lidt fraværende...

på det sidste, men jeg har haft travlt med arbejde, sommerhus-tur og familiehygge og har derfor ikke orket at blogge (men jeg følger dog stadig med hos jer andre).
Nåmen, jeg er altså også lidt for træt lige nu, så I får blot et billede af Vera fra i eftermiddags. Hun har aldrig haft hverken elastik eller spænder i sin sparsomme hårpragt, men i dag da hun kom hjem fra vuggestue, havde hun denne lille tot på toppen af hovedet (kan I se den? Kig godt efter, den er der).
Jojooow, så er hendes hår blevet så langt, at det kan samles i en lille elastik....der er håb for at jeg en dag kan lave en fletning i hendes hår, selvom det vokser laaaangsomt.

Kan I se hottentotten? Den stritter lige op i luften.

Mønster-barn?

Så var vi til samtale i vuggeren den anden dag...vi har åbenbart et mønster-barn. De har aldrig set hende lave flitsbuen når hun ikke får sin vilje (som vi jævnligt ser herhjemme), de har aldrig set/mærket hende kradse (med hendes skarpe små negle, som jeg IKKE kan få lov at klippe uden skrig og skrål) og de har ingen problemer med at få hende til at sove lur i barnevognen. Wtf? Men det er da dejligt at hun opfører sig pænt når hun er ude :-) Hun fik kun ros, hun udvikler sig som hun skal og aer de andre på hovedet hvis de er kommet til skade eller græder. Ååhhh mit moderhjerte smelter.

Vi er jo også glade for vuggestuen og pædagogerne, så vi roste selvfølgelig lige på hovedet tilbage. Vi fortalte at vi er trygge ved at aflevere hende og vi ved, at hun hygger sig når hun er der og hun er tryg ved de voksne.

Samme eftermiddag da jeg kom for at hente Vera, sad hun alene i den ene ende af legepladsen, uden en voksen i nærheden, hun havde sand og snot (skal lige siges, snot fungerer rigtig godt som sand-lim) i HELE hovedet OG i munden plus en lort i bleen.
Need I say more?

Sur mælk

Nå fedt, så fandt man lige to liter uåbnet mælk stående på bryggersbordet, der havde de så overnattet. Min første tanke var, at det da måtte være kæresten der havde glemt at sætte dem ind i køleskabet (det er da ALDRIG mig der gør sådan noget dumt noget), men jeg må nok gå til bekendelse, det var mig der glemte at sætte dem i køleskabet igår efter indkøbsturen, jeg plejer ellers ikke at være den distræte type, men havde vidst lige en af de dage igår.
Pædagogen i Veras vugger kom også igår og afleverede en sok af Veras, som har været væk et stykke tid, skønt tænkte jeg, makkeren ligger derhjemme helt alene. Men tror I jeg fik den nyfundne sok med hjem...? Nope, så nu er den væk igen, jeg har ingen anelse om hvor jeg har smidt den.
Jeg er blevet meget mere distræt efter jeg er blevet mor, i starten kunne jeg undskylde mig med "ammehjerne", men den går sgu nok ikke længere, efter som jeg ikke har ammet i fem måneder.

Ajmen seriøst...

det kan sgu da ikke passe! Undskyld undskyld undskyld igen, at det er det eneste jeg skriver om. Vera er stadig syg. Er det bare sådan at gå i vuggestue? Uafbrudt sygdom? I cannot take anymore! Det er godt nok røv og nøgler (som man sagde engang)  Godt jeg har min mor til at passe hende, ellers ville jeg sgu da blive fyret pga. fravær.

Et skridt frem og to tilbage

Ja, så blev der endelig lidt tid til mig selv og min mac igen.
De sidste par uger (siden Vera var syg) har hun nægtet at spise rugbrød/bondebrød. Hun spytter det konsekvent ud. Ligeså snart hun får det i munden, stikker hun tungen ud og sige "aaarrvvd" og venter på, at det falder af (ned i sin hagesmæk som er en af dem der samler maden i en lille fordybning, hvor barnet efter at ha' spyttet det ud, så kan sidde og fiske det op og smide rundt med det....hey, hvad faa'n hjælper den så?). Hvis vi derimod giver hende en tør skive lyst brød, gnasker hun glædestrålende det i sig, men så snart jeg smører lidt smør eller pålæg på, får det samme tur, "aarrvvd" og ud ryger det. Samme tur får kartoflerne til aftensmaden, som hun ellers plejer at spise med velbehag. Jeg forstår det altså ikke. Det startede egentlig da hun var syg, hvor vi tænkte, at det nok gjorde ondt når hun sank (hun hostede og snottede og var hæs, så halsen gjorde nok lidt ondt) og så er det jo ikk helt unormalt, at ha' mindre appetit når man er syg, så der fik hun selvfølgelig al mulig andet, som tykmælk og blød frugt og hvad vi ellers ku' få i hende. Men hendes foragt for pålæg og kartofler stoppede desværre ikke, selvom hun blev rask. Det betyder, at vi er gået tilbage til grød. Grød til frokost og ris eller pasta til aftensmad (og grøntsager...selvfølgelig, nej nej, bare rolig, jeg er ikke en af dem, der tror at pomfritter er grøntsager, hun får rigtige grøntsager som gulerødder, pastinak og broccoli). Så nu er jeg spændt på hvornår hun bliver træt af ris og pasta og giver dem samme tur "aaarrvvd".

En anden ting der er sket med hende...hun sover pludselig helt vildt meget (om dagen i vuggeren vel at mærke). De siger at hun sover to - nogen gange hele tre timer om formiddagen og halvanden til to timer om eftermiddagen. Hun er sgu et nemt barn at passe, jeg tror vist jeg skal kræve nogle af mine (dyrt betalte) penge tilbage. Så meget plejer hun altså ikke at sove. Men det må jo være al det nye der sker omkring hende, al den (over)stimulation der kræver lidt bearbejdelse i form af søvn, I guess?!

Er der nogle af jer andre der har oplevet, at jeres børn sov mere, da de kom i institution eller er det blot Vera der er en lille sovetryne??

Pylre-mor?

Lige pludselig åbnede himmelen sig og regnen vælter ned. Det eneste jeg kan tænke er, om de nu har husket regnslag på Veras barnevogn, for hun burde altså ligge og sove nu...nede i vuggeren.

Lidt hverdags-halløj

Jeg er alene hjemme, jeg har ferie i denne uge, for ugen skulle jo bruges på indkøring i vuggeren. Kæresten har første arbejdsdag i dag efter otte ugers barsel (hvor f.... blev de otte uger af??),Vera er i vuggestue og jeg er på tilkaldevagt, i tilfælde af at de ringer der nede fra (men det gør de sgu ikke, hun er jo en lille engel...i hvert fald når hun er dernede). Men hold da op hvor er det mærkeligt at sidde alene hjemme....hun mangler ligesom. I dag skal hun for første gang sove begge sine lure i vuggestuen, så jeg har HELE dagen for mig selv...whaw!


Indtil nu har én af os været på barsel, men som sagt er kæresten startet på job igen idag. Fra på mandag starter hverdagen, altså den rigtige hverdag, med to (næsten fuldtids) jobs og barn der skal afleveres om morgenen, puha det bliver spændende hvordan det kommer til at gå. Jeg gruer lidt for det. Kan ikk lige se hvordan jeg skal nå, at få både hende og mig selv klar og komme ud af døren til tiden (de morgener hvor kæresten møder kl. 6.30! Jeg kan bare ikke komme ud af døren til tiden, når jeg har hende alene om morgenen).....meeen, mødre har jo gjort det før, så mon ikk også jeg finder ud af det :)

Syg med syg på

Vera er stadig syg. Det er straffen for, at starte i vuggestue, uden bøvl eller gråd overhovedet. Vi troede lige det gik den rigtige vej, men nej, så kom der også lige en mellemørebetændelse oveni hosten, sprutten, feber, snot og opkast. Min stakkels lille basse. Hun har ondt i ørerne og sandsynligvis også i halsen, hun er hæs og sprutter og får ikke sovet ordentligt pga. hun vågner og hoster og græder. Og jeg kan ikke en gang tage mig af hende, for jeg går på arbejde og er væk fra kl. 8.30 til 18.30...og hun går i seng når jeg kommer hjem...øv! I dag nåede jeg lige hjem og holde en noget pylret frøken i mine arme, tvinge noget flydende smertestillende stads i hende og så gik hun omkuld....og hun sover endnu. Pyha det er altså ikke sjovt, når ens øjesten bare er så syg og kigger på mig med øjne der skriger "hjælp mig mor", imens hun er ved at hoste lungerne ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare hende, at det går over og at hun snart er rask igen. Jeg trøster mig med, at det i det mindste ikke er dødeligt, selvom jeg kan komme i tvivl når hun hyperventilerer, sprutter og brænder som en ovn. Kæresten er flyttet permanent ind på en madras ved siden af hendes seng, så han kan hjælpe hende om natten, så jeg kan få sovet og være frisk til job. Jeg føler mig som en ravnemor. Godt jeg kun har én arbejdsdag tilbage i denne uge.

Vi er blevet ramt...

eller rettere sagt, Vera er blevet ramt af sygdom. Vores lille familie har ellers været forskånet hele vinteren, bare set på og hørt om alle andre der var syge, men det kunne opstart i vuggestue da lige lave om på. Det er første gang i sit liv, at Vera er sådan rigtig syg. Feber, hoste (en slem slim-hoste) og kaster al mad og drikke op igen...puha det gør ondt i mor-hjertet at se hende så skidt tilpas. Heldigvis fik vi lidt mælk og lidt grød i hende her til eftermiddag, som ikke kom retur og nu sover hun (igen igen), så jeg krydser fingrer for, at det var en kort omgang og at vi ikke er blevet smittet.

Iiiiidag er det kærestens fødselsdaaaag, hurra hurra hurraaaaa!

Så der er blevet pakket gaver op i sengen og hygget OG været en tur i vuggestue (blot Vera og jeg). Hun er bare så god til at være i vuggestue, imorgen prøver vi at putte hende dernede, det bliver spændende.

Af mig fik kæresten en bagebog af Claus Meyer, "Meyers bageri", en pastamaskine, en god røget whiskey og et fint uld-halstørklæde. I aften kommer hele familien og så skal vi ha' barolo-marineret kalvesteg eller braiseret kalvesteg som det vist hedder, men det er altså marineret i rødvin, mums! Glæder mig til god mad og familiehygge...og jeg har fri imorgen igen, det er bare skønt. Og har I lige set hvor solen skinner i dag, min kæreste har været rigtig sød...det er han faktisk altid :)

Vuggestuestart

I dag var Veras første dag i vuggestue. Jeg var mega spændt og nervøs og spændt og nervøs og spændt og nervøs. Men det gik godt. Det er en stor integreret institution med tre (eller måske fire) vuggestuegrupper, på Veras stue (Spilopperne) er der otte børn. De andre børn er temmelig store (synes moren) og de voksne virker rigtig søde. Vera tog det pænt, hun kravlede bare afsted, ud på gangen til de andre (store) børn, hun blev ikk' engang ked af, at en (stor) pige væltede over hende. Uuuhhh jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Imorgen skal jeg på arbejde, så kæresten og Vera skal afsted uden mig. Glæder mig til at høre om dag to gik ligeså godt som dag ét, men mon ikk! :)