Jeg tæller ned...

...til opstart på job, efter næsten et års barsel (og ferie). Jeg starter på mandag. Mon jeg overhovedet kan finde ud af at arbejde igen? Asta starter i vuggestue på fredag og kæresten sørger for indkøringen. Puha min lille baby er næsten ti måneder og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg skal være væk fra hende ti (Jep 10!) timer om dagen, fire dage om ugen.
Hun er temmelig mor-syg for tiden, så det bliver nok (desværre) ikke kun mig der vil finde det hårdt at være adskilt. Puuuhhuuuu!
En anden ting er hverdagen vi nu skal have til at hænge sammen. Koordination af hente/bringe, morgen rutine (hvor vi ikke har gooooood tid), madpakke(-helvede) etc. Hvordan gør man det? Shit det bliver hårdt.
Men hold op hvor jeg også glæder mig til livet med min skønne familie.

Asta update og lidt billeder

Min barsel er slut. Lige nu holder jeg ferie indtil marts. Kæresten holder seks ugers barsel og sørger for Astas indkørsel i vuggestuen fra 1. marts. Puha, min lille baby-basse skal allerede i vuggestue, det er ikke til at fatte.

Vera startede i børnehaven 1. februar og klarer det bare super flot. Efter fire dage i børnehave, ville hun ikke have ble på mere. Så nu har vi kun ét ble-barn. Sejt ikk'!?

Det er en integreret institution, så Asta får Veras plads i vuggestuen, på samme stue. Det er vi ret glade for, for de pædagoger kender vi og er glade for.

Asta er ni måneder gammel, 71 cm lang og vejer 10,7 kg (ja, sunderen var her lige forleden), så hun ligger pænt over gennemsnits kurven, men følger sin egen kurve.

Min skønne Asta Marie

Vera var til fastelavnsfest i børnehaven i fredags, jeg nåede lige at fange hende med telefonen inden hun skulle afsted.

Min lille fe :-)

Og så får I lige nogle billeder af pigerne sammen. Mine små skønne piger.

Ja, man kan jo ikke se lige smuk ud på alle billeder Asta ;-)

Sofahygge og TV

Min weekend

Så blev det mandag igen og endnu en dejlig weekend er ovre (selvom weekend og hverdag går ud i et for mig, ååhh barsel - I love you). Jeg var så heldig, at blive inviteret med til Karolines køkkens 50 års fødselsdag på Arla, sammen med en masse andre bloggere. Hold op det var hyggeligt (og indbringende ;-) De fleste fra min kreaklub var også med og det er jo altid rart, at der er nogen man kender, når man skal til sådan et arrangement....så man lige har nogen at snakke med og holde sig lidt til i starten. Til arrangementet hørte vi lidt om Karolines køkkens historie, hvilket faktisk var ret interessant. Herefter var der et oplæg af fremtidsforsker og sociolog Birthe Lindahl, hun gav sit bud på hvorfor (god) mad er blevet så moderne. Det var overraskende interessant. Bagefter var der lækker buffet og masser af snak, hygge og ikke mindst gaver, til os bloggere vel at mærke.

Jeg havde været lidt (eller faktisk meget) nervøs for, om jeg blev kaldt hjem midt under middagen, for kæresten var alene hjemme med Asta (hun er nu seks måneder og får grød og mos, så NU skal mor ha' lov at føjte). Vi har haft mange problemer med at putte hende om aftenen (i barnevognen er der ingen problemer), hun har simpelthen svært ved at overgive sig til søvnen og vågner hver aften flere gange, hvor vi så må putte hende igen. De sidste mange aftenener er gået med det, og det tager ofte to-tre timer og det er KUN mor der dur. Når min kæreste har forsøgt at tage over, har hun grædt og grædt og kigget efter mig, ind til jeg kom tilbage til væreslet. De to andre gange hvor jeg har været væk om aftenen og kæresten skulle give hende en flaske og putte hende, har han måtte kalde mig hjem før tid, fordi hun har grædt. Så snart hun ser mig, stopper hun og er glad igen. Så ja, I kan vel nok forstå, at jeg var nervøs i lørdags. MEN, tænk en gang, det lykkedes for kæresten, at få hende til at sove, uden gråd og hun vågnede kun én gang, hvor det også lykkedes ham at få hende til at falde i søvn igen, uden gråd. Fantastisk! Så jeg nød aftenen i ro og mag, med de andre søde damer, og jeg behøvede ikke at haste hjem - fedt! Måtte så godt nok lige igang med brystpumpen da jeg kom hjem, otte timer uden at amme - av av!! Men det var det værd.
Vera blev passet hos mine forældre, så kæresten kunne koncentrere sig om Asta. Da jeg kom hjem fra Arla, kunne jeg se, at den babyalarm som mine forældre plejer at låne, når Vera sover hos dem, stod hjemme hos os. Jeg ringede til mine forældre for at høre om alt var gået godt med Vera og om de ikke skulle have babyalarmen over (Vera sover på et værelse lidt væk fra deres soveværelse, så de plejer at have alarm på hende for at være sikker på at kunne høre hende). Det var min far jeg talte med og han sagde (imens han grinede) "nej nej, mor har givet hende en fløjte - så de har aftalt at hun bare fløjter i den når hun vågner". Ha ha, det synes jeg altså var lidt sjovt - og ja, min mor er altså lidt skør...på den sjove måde :-)

Lækker dessert til Karolines fødselsdagsfest

Kogebøger og flotte postkort som vi fik til fødselsdagen,
derudover fik vi en masse mælkeprodukter, ost, hytteost, suppe, fløde osv.

Søndagen gik med hygge herhjemme alle fire. Kæresten bagte æblekage med æbler fra vores have - mums! Og i dag har jeg fået en sms fra en kær veninde, hvor hun skriver, at de i nat blev forældre til en dejlig lille pige.
Ååhh livet er smukt!

Tanker..

...fra en mor der gerne vil gøre sit bedste.

Asta er nu over fem måneder gammel og vi er så småt begyndt på grød (hun er en kæmpe baby og nu kan jeg ikke trække den længere). Jeg prøvede først at give hende gulerodsmos, som jo skulle være så godt at starte med ifølge min nye bog "Baby 100% naturlig uden kemi", men det gad hun da slet ikke at spise. Så nu får hun risgrød (hjemmelavet selvfølgelig) med lidt frugtmos i, det gider hun godt at spise.

Jeg vil så gerne gøre det så godt, med det mener jeg, at jeg vil gerne forebygge at Asta får allergier, børneeksem, gentagende mellemørerbetændelse og dårligt immun forsvar. Vera har døjet rigtig meget med sygdom, børneeksem (heldigvis ikke så meget mere, mest da hun var under et år gammelt) og hun har haft mellemørerbetændelse og fået penicillin en million gange (okay, ikke helt, men MANGE gange) og det endte med at hun fik lagt dræn.

Vera fik en lidt hård start på livet med akut kejsersnit og antibiotika-kur. Måske derfor har hun døjet med immunforsvaret de første år af sit liv (jeg er spændt på hvordan vinteren kommer til at gå), men jeg ved selvfølgelig ikke om det ville have været anderledes, hvis hun ikke havde haft den start på livet.

Jeg ville ønske, at jeg dengang vidste hvad jeg ved i dag, om hvad man selv kan gøre for, at hjælpe deres immunforsvar på vej. Men nu gør jeg alt hvad jeg kan, for at råde bod på det for Vera og for at forebygge for Asta, så må jeg bare krydse fingrer :-)

Beklager det er lidt mørkt - der kom lige en sky for solen :-)

Asta sover og jeg har en sjælden stund i sofaen for mig selv med min amme-the og min nye bog, aaahhhh :-)

Et lille (skønheds) tip

Når man så'n er på barsel, så får man netshoppet en del.

Vera har døjet med tør hud og børneeksem siden hun var få uger gammel, så vi er blevet meget gode venner med en engelsk hjemmeside der sælger eks. A-DERMA produkter billigere end man kan få herhjemme (og jeg har lige sendt en ordentlig ordre afsted, køber et stort læs af gangen).

Hjemmesiden har udsalg lige nu og har minus 33% på alle franske produkter (Eks. A-derma, Nuxe, Vichy, Avène) så lige nu (og september måned ud) er det endnu billigere end det plejer at være. Hjemmesiden hedder Escentual.com hvis nogen skulle have lyst :-)

Billede lånt her

For en god ordens skyld, dette indlæg er ikke sponsoreret (ha ha, som om nogen nogensinde ville), jeg vil bare dele et godt tilbud med jer :-)

Asta update

Min glade søde baby på nu fire måneder. Hun savler en del (måske der er tænder på vej, Vera fik sine første to da hun var fem mdr.....så måske), derfor den fine lille "klovnekrave" på det ene billede :-)

Hun er heldigvis en meget nem lille dame og utrolig tålmodig, hvilket er godt når man har en storesøster på to et halvt, der snakker og snakker og kræver sine forældres opmærksomhed hele tiden.

Og hun sover (altså Asta) - hele natten. Og her snakker vi otte-ni timer i streg...så vågner hun halvt op, spiser og så sover hun videre bagefter. Det er FANTASTISK! Jeg ELSKER den baby :-) Og hvor er det fedt at få sin nattesøvn, så har man bare så meget mere overskud og det betyder virkelig alt når man også har en stor (lille) pige man også skal tage sig af.

Jeg nyder virkelig min barsel i fulde drag.

Sommer

Tiden flyver. Asta runder snart de tre måneder og vejer allerede over 7 kg.
Sommeren går...med bl.a. det her:

Vera på jordbærjagt

Blåbærmuffins, mmmhhh

Hygge med Asta

Lapper der forhåbentlig en dag bliver til et tæppe til Asta

Skoldkopper og barsel

Vera har fået skoldkopper. Hele vuggestuen er ramt...næsten i hvert fald, så hun er nok ikke den eneste der gik glip af vuggestuens sommerfest igår (Vera var også syg da der var julefest i vuggestuen....øv, jeg får aldrig hilst på de andre forældre).
Jeg startede altså min første uge alene på barsel ud med, at passe både skoldkoppe befængte Vera og lille Asta som døjer med lidt mave-onde og er lidt urolig for tiden. Pyha, så er man sgu blevet mor til to. På under et døgn er jeg blevet skidt, tisset, gylpet og kastet op på. Det skal man lige vænne sig til. Godt at både min mor og svigermor er klar til at smide hvad de har i hænderne for at komme mig til undsætning. Nu håber jeg bare at Asta ikke også bliver ramt af skoldkopper, for puha det er ikke sjovt når hele kroppen klør og gør ondt. Godt man har Cirkus Summarum på dvd, det har kørt uafbrudt hele ugen. Heldigvis er skoldkopperne på vej retur nu, men sikke mange prikker på sådan en lille krop.

I får også lige nogle søsterbilleder (inden skoldkopper)

Og nej, lillesøster har IKKE smukke brune øjne som Vera, men smukke blå øjne som sin far :-)

God weekend!

Mor til to...

det er mig :-) Og jeg elsker det!
Tak for alle jeres søde kommentarer til forrige indlæg :-)
Tiden flyver afsted og Asta er allerede 17 dage gammel og har for længst rundet de 4500 gram. Hun vejede 4296 gram ved fødslen og de målte hende til 56 cm (ja, jeg ved det, hun er stor...men Vera var altså også en kæmpe baby på 4330 gram og 53 cm, så det var hvad vi havde forventet). Sundhedsplejersken målte hende dog til 54,5 cm ugen efter....så mon ikk' de har målt forkert på hospitalet, hun er nok ikke blevet mindre efter vi kom hjem :-)
I får lige lidt billeder af mine dejlige tøser

Den stolte storesøster og en gabende lillesøster

Asta Marie

Det går rigtig godt herhjemme. Vera har vænnet sig til at være storesøster og klarer det rigtig flot ind til videre. Hvor er det hele bare meget nemmere og mere roligt med barn nummer to, det er skønt at kunne nyde det i fulde drag uden forvirring og kaos, som jeg husker var nogle af de følelser jeg havde lige efter Veras fødsel for lidt over to år siden.
Så man må sige vi nyder at have en, ind til videre, rolig baby i huset.

Ventetid

Jeg barsler den stadig. Tiden går med alt og ingenting, bl.a. med at blæse sæbebobler med mormor.

Tykke, trætte mor

Hvad sker der lige for den barsel som bare flyver afsted og ingen af mine projekter bliver ført ud i livet!? Baby er altså stadig inde i min mave, så jeg har hænderne fri, men jeg får bare ikke lavet en skid, aarrrgghh! Jeg havde store planer om syning af babytøj, patchwork babysengetøj, oprydning på rode projektværelset (som er Veras kommende værelse...hvis vi altså nogensinde får os taget sammen til at rydde op derinde), sortering af billeder på computeren og lave et fysisk album til Vera osv. osv. Jeg orker bare ikke en pind. Så snart Vera og kæresten er sendt afsted om morgenen, så går jeg i seng igen og sover til omkring middag, så skal man jo lige i bad, tjekke mails og blogs, spille lidt wordfeud, ha' lidt at spise, rydde lidt op og vupti, så er det tid til at handle (hvis der skal handles) og derefter hente Vera. Jeg synes ikke jeg kan være bekendt over for hende, at hente hende senere end kl. 15, når nu jeg alligevel er hjemme. Jeg ku' jo selvfølgelig bare lade være med at sove så meget, men jeg er bare SÅ træt. Og så håber jeg at jeg kan sove lidt på forskud, for når lillesøster kommer, bliver der jo ikke så meget tid til at sove.

I morgen aften skal jeg mødes med kreaklubben igen, det glæder jeg mig til, men jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal tage med af krea-halløj. Jeg vil egentlig helst sy, men det er bare så svært at sludre, drikke kaffe, spise kage og sy på samme tid :-)
Det kan være jeg skal ha' strikketøjet frem igen, selvom jeg aldrig får strikket herhjemme, det er kun når jeg er sammen med krea-tøserne. De gør også lidt grin med det, for det er møg skævt....mon jeg nogensinde får det halstørklæde strikket færdig...he he.

Ferie + barsel

Jeg havde sidste arbejdsdag i tirsdags og nu står den på to ugers ferie, nogle påskedage og så fire ugers barsel. Hold op hvor er denne graviditet gået hurtigt. Man når jo slet ikke at følge ligeså meget med som første gang. Men nu er jeg altså 34 uger henne....og terminen nærmer sig med hastige skridt.

Jeg har selvfølgelig en hel liste af ting jeg gerne vil nå inden lillesøster melder sin ankomst. Ind til videre har jeg slappet af, leget med Vera, gjort lidt rent, haft besøg og hygget mig hos Christina med krea-klubben. Ingen af delene står på listen, men det (meste...måske ikke lige det der med rengøringen) har været super hyggeligt.

Det er ikke helt til at fatte, at jeg ikke skal på arbejde igen før om ca. ti måneder. Sådan en tidslomme i livet er altså helt fantastisk. Jeg glæder mig til det der venter os, men jeg må indrømme, jeg er også lidt nervøs for hvordan det skal gå med to små børn. Men ej hvor bliver det skønt med en lille møffe-baby i huset igen, så håber jeg bare at hun ikke skriger flere timer dagligt de første par måneder....det gjorde hendes søster nemlig, og det trak sgu tænder ud. Men mon ikke lillesøster bliver stille og nem...det staser vi på :-)

Vera glæder sig vist også til at få en lillesøster. Hun siger godmorgen til maven, kysser den, klapper på den, aer den og synger for lillesøster. Og i morges fik lillesøster lov til at prøve Veras sut....igennem navlen...ha ha. Og så er hun begyndt at spørge om hun ikke snart kommer ud. Det bliver altså spændende hvordan hun tager det, når baby rent faktisk er her.

Nu har hun bare at blive derinde lidt endnu, så jeg kan få syet, læst, nydt forårssolen, sovet, ryddet op osv. inden det store baby-show starter.

At bo i hus...

kan godt være temmelig træls nogen gange. Især når Hjem-fucking-is bilen (undskyld mit sprog) kører lige forbi hvor Vera sover i barnevognen og ringer med den velkendte klokke så højt den kan. Jep, den har lige været her. Jeg hentede Vera tidligt i dag, så hun skulle sove sin eftermiddagslur hjemme....og hun sov da også trygt og godt indtil hun blev vækket af en MEGET høj irriterende klokke. Hvorfor skal den lyde så højt, seriøst, det er sgu da til at få en høreskade af. Det er som om, at føreren lige giver den en ekstra omgang med klokken lige udenfor vores hus. Først ringer han med klokken uafbrudt hele vejen ned ad gaden, først den ene vej og så vender han om for enden af vejen og kommer tilbage forbi vores hus igen og ringer lige lidt mere med klokken, igen udenfor vores hus, i tilfælde af, at nogen har overhørt ham (as if!!). Er der seriøst nogen der nogensinde handler fra den bil? Jeg havde ellers lykkeligt glemt at Hjem-is bilen kommer om fredagen....nøørj føreren fik mange onde blikke fra mig under min barsel, når jeg hver gang den kom, skulle ud og stå og vugge barnevognen for at få Vera til at falde i søvn igen. I dag var hun heldigvis hurtig til at falde i søvn igen...måske kan jeg takke hendes betændte væske-fyldte ører, som hun igen får penicillin-kur på grund af. Aarrgghh!

Graviditets-boom og tanker om barn nummer to

Jeg har mange gravide omkring mig. To af mine gode veninder er gravide lige nu, de skal begge føde i juni, en anden bedste-veninde har lige født en dejlig lille dreng, jeg synes jeg ser gravide alle vegne og blogland flyder over med gravide...og det er jo skøøønt med alle de nye liv der spirer rundt omkring.

Da vi fik Vera, havde vi egentlig troet at vi var klar til at arbejde på en lillebror (for selvfølgelig bli'r det da en dreng næste gang :-) når Vera var et års tid. Men jeg må gå til bekendelse, jeg er slet slet ikke klar endnu og det er kæresten heldigvis heller ikke. Jeg gider faktisk ikke at være gravid igen lige nu. Kan så absolut godt undvære vand i kroppen, snurren i fingrene, wc-rend om natten, strækmærker, konstant bekymring for om baby har det god derinde, træthed og ingen alkohol (ikke fordi jeg drikker alkohol ofte, men nyder da et glas rødvin med kollegerne fredag efter arbejde og den slags). Og så nyder vi Vera så meget og vi er ikke klar til at dele kærligheden til hende med andre endnu. Og så er der jo også lige det der med natteroderiet....det kan jeg altså også godt undvære lidt endnu. En anden veninde, som har to små børn, mindede mig da også lige om, at parforholdet altså ikk er helt det samme efter barn nummer to. Der er altså lige lidt flere madpakker der skal smøres og lidt mere legetøj der skal ryddes op osv. Og det ved jeg jo godt og det er jo bare endnu en god grund til at vente lidt endnu med nummer to.
En anden grund er, at jeg(vi) blev væltet fuldstændig bagover da vi fik Vera. Havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig hvor hårdt det var at få et barn (for os, sådan er det vel ikke for alle?). For det første var fødslen laaaang og kaotisk og de første tre-fire uger af hendes liv havde vi slet ikke overskud til noget som helst andet end at tage os af hende og sove når hun sov. Det føltes som ren overlevelse. Ikke en gang en kop kaffe kunne vi overskue at drikke. Vi så ikke TV. Læste ikke avis. Min mor handlede for os og lavede ofte mad til os. Vi kom ikke udenfor en dør. Vi levede i en bobbel af baby (der konstant skulle vækkes og holdes vågen for at spise for derefter ikke at ville sove igen men skrige, når hun så ENDELIG var faldet i søvn, var det tid til at vække hende igen for at spise igen....puha det var nogle hårde dage), amme-problemer, bekymringer om jeg havde nok mælk (Vera tabte sig i starten) hormoner, lykke, skrækslagenhed og søvnmangel. Jeg havde en fornemmelse af, at det blot var for en periode hun skulle være hos os, sådan lidt "ja, hun er da meget sød, men hvor længe skal vi passe hende? Hvornår kommer der nogen og henter hende?" Gudskelov var der ingen der kom og hentede hende.

Hvis denne kaos-tilstand opstår igen ved barn nummer to, kan jeg slet ikke se hvordan jeg/vi skal få overskud til samtidig at tage os af Vera....og det ville jeg bare ha' det så dårligt med...ikke at have tid og overskud til at være der for hende.....hatten af for enlige mødre (og fædre).

Puha det blev en lang smøre, men ja...vi venter altså lidt endnu med barn nummer to, så familie og venner der læser med, i behøver ikke at holde vejret. Hvad med jer derude med to børn....er der lidt mere ro på ved barn nummer to? Please sig ja!

Lidt hverdags-halløj

Jeg er alene hjemme, jeg har ferie i denne uge, for ugen skulle jo bruges på indkøring i vuggeren. Kæresten har første arbejdsdag i dag efter otte ugers barsel (hvor f.... blev de otte uger af??),Vera er i vuggestue og jeg er på tilkaldevagt, i tilfælde af at de ringer der nede fra (men det gør de sgu ikke, hun er jo en lille engel...i hvert fald når hun er dernede). Men hold da op hvor er det mærkeligt at sidde alene hjemme....hun mangler ligesom. I dag skal hun for første gang sove begge sine lure i vuggestuen, så jeg har HELE dagen for mig selv...whaw!


Indtil nu har én af os været på barsel, men som sagt er kæresten startet på job igen idag. Fra på mandag starter hverdagen, altså den rigtige hverdag, med to (næsten fuldtids) jobs og barn der skal afleveres om morgenen, puha det bliver spændende hvordan det kommer til at gå. Jeg gruer lidt for det. Kan ikk lige se hvordan jeg skal nå, at få både hende og mig selv klar og komme ud af døren til tiden (de morgener hvor kæresten møder kl. 6.30! Jeg kan bare ikke komme ud af døren til tiden, når jeg har hende alene om morgenen).....meeen, mødre har jo gjort det før, så mon ikk også jeg finder ud af det :)

Store fødder

Mine fødder er vokset! Et helt nummer faktisk, hvilket har betydet, at jeg har måtte sortere grundigt ud blandt mine sko og støvler. Jeg må indrømme, det kom noget bag på mig, at de ikke skrumpede ind igen. Okay, de skrumpede da lidt ind, men altså ikke helt ind (til normalt str.). Det er altså ikke så fedt, når man som mig har over 50 par sandaler, sko og støvler. Mange er dem, har jeg blot haft på én enkelt gang eller to og jeg må nok erkende, der er da også nogle stykker jeg aldrig har haft på. Men jeg havde intentioner om, at de skulle på, når lejligheden var der. Flere af dem er høje fine sko, som jeg skulle bruge ved festlige lejligheder, men nu kan jeg så bare give dem væk, sælge dem på Trendsales eller kyle dem ud. Suk. Men som kæresten sagde, "så tænk lige på alle de NYE sko, du skal ud og købe", og han havde jo fat i noget der, så jeg har givet mig selv lov til, at købe hele tre par nye skønne støvler denne vinter, så helt slemt er det jo ikke.
Nu håber jeg bare ikke, at mine fødder vokser et nummer for hvert barn jeg får ;)

Som sagt, far er på barsel

Vi har købt en barne-bære-stol, så vi kan gå med Vera på ryggen. Min kæreste og Vera var på tur den anden dag, mens jeg var på arbejde, det så rigtig hyggeligt ud, se selv

Der følger også et lille læ/sol-tag med til tasken, til de solrige eller blæsende dage. Jeg tror vi får meget glæde af den, specielt til sommer.
Selvom hun måske ser lidt skeptisk ud på dette billede, så nød hun turen.
Til sommer satser vi på, at tage en tur til Norge, så skal Vera med på vandretur, det glæder vi os til :)

Ammehår

Min veninde siger jeg har ammehår. Det er da heldigvis blevet bedre, men det er altså stadig meget kort indenunder, sådan lidt "undercut" agtigt og det er altså IKKE pænt. Se selv her

Billedet er et par måneder gammelt og som I kan se, har jeg fået en del små "fimre-hår" og indenunder det lange som er ført om bagved, er håret ligeså kort som "fimre-hårene". Suk. Alle vitaminer i min krop gik åbenbart til mælken og mit hår faldt af i store, nej kæmpe totter og jeg kunne ikke gøre andet end at se til. Det var frygteligt. Heldigvis er mit hår holdt op med at ryge af i så store totter efter jeg er stoppet med at amme, så nu venter jeg bare på, at det vokser ud igen.

Forresten, lod I lige mærke til Lise Rønne i X-factor, hun har også ammehår. Selvom hun er stylet fra top til tå, kan man altså lige ane nogle små "fimre-hår" i den side hendes skilning er. De kendte kan åbenbart heller ikke undgå det ;) 

Far på barsel

Og når far er på barsel, så får man lov til lidt mere, end når mor er hjemme

Bl.a. at dase i nattøj langt op af formiddagen og pille ved computeren

Og rode rundt i mors blade og bøger

Der bliver også spillet guitar med farmand. Jeg tror virkelig de hygger sig og iihhh hvor er jeg misundelig. Men det er jo kærestens tur til at være hjemme og hygge med bettefisen, mens mor går på arbejde. Det ku' være man skulle overveje at få en to'er snart, så man kan få mulighed for at gå hjemme igen ;)

Ps. Blev inspireret til, at gøre billederne større af Blåmejsen, tak for tippet Mejse.

Er den ikke bare fin...

Se lige hvad jeg har købt hos hende her, er det ikke en fin hynde? Når man nu ikk selv er så god til at sy, så må man jo betale sig fra det. Stolen er en gammel slidt Tripp Trapp som jeg har arvet, den er blevet slebet, pudset og malet med hvidpigmenteret olie, så nu er den så fin som ny.