Sider

Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

onsdag den 9. januar 2013

Nå men glædelig jul da...

...eller noget. Nå - er det allerede den 9. januar? Hold da op tiden flyver afsted (ja jeg ved det godt - total kliche, men det er jo for hevled sandt) når man har to små rollinger. Min barsel er snart slut. Asta er otte måneder. Julen er forbi. Aaarrrggghhh! Jegkanikkefølgemed!!!

Nå men, det går altså godt her hos os (hvis man lige ser bort fra total-trodsig-selvstændig-næsten-tre-årig og baby med mellemørerbetændelse).
Juleaften var hyggelig (omend lidt kaotisk, med to trætte piger og gaveræs). Nytårsaften var stille og rolig, tre retter, lidt Asti, bare os fire. Asta sov hele aftenen, vågnede kl. 23.50 og faldt i søvn kl. 00.05 (faldt i søvn trods knald og brag fra fyrværkeri). Hun ville vist bare lige være med klokken tolv og ønske os godt nytår. Jeg ammede nytåret ind.

Imellem jul og nytår har vi byttet lidt rundt på vores værelser på 1. sal, så Vera har fået et større værelse og nye møbler. Det er blevet rigtig fint og hun er bare så glad for det. Jeg skal nok vise billeder snart. Asta har fået Veras gamle værelse, men hun sover stadig ved siden af mig (helst på mig), så der går nok lidt tid før hun er klar til at komme der ind og sove.

Ellers går tiden med familiehygge, babypludren, kaffeslabberas med veninder, huslige pligter (og dem er der ikke så få af) og kreaklub (ååhh min kreaklub...de er så skønne de damer, og de er så søde og overbærende i forhold til min manglende kreativitet. De har luret mig efter jeg har hæklet på det samme tæppe i et par måneder nu og de ved nu, at jeg blot kommer fordi jeg er glad for kaffe, kage og sladder...og selvfølgelig, ikke mindst, deres selskab).

Ååhhh kære barsel, jeg elsker dig!



søndag den 22. januar 2012

Kæresten 30 år og glædelig bagjul

Denne weekend har stået i fødselsdagens og julens tegn.
Kæresten blev 30 og han er blevet fejret på behørig vis. Som en pæn hentydning (og for at drille ham lidt), gav jeg ham (udover en elektrisk guitar....bare en til samlingen) en kurv fyldt med peber-ting. Peber-sauce, peberfrugt, peberkorn, tyrkisk peber, peberkværn og videre i den dur. Vera havde malet et fint maleri med peberkorn limet på og kærestens forældre havde sørget for surprise-peber-middag. Det var sjovt med et fødselsdags tema og kæresten tog det heldigvis pænt :-) Vi orkede ikke nogen stor fest, så det blev blot fejret med familien og det var rigtig hyggeligt.
I må lige vente med billeder, for jeg har ikke lige fået dem lagt ind på mac'en endnu.

I forbindelse med denne surprise middag, var kærestens storebror kommet hjem fra London hvor han bor. I den forbindelse skulle vi også fejre julefrokost, da han ikke var hjemme til jul, som han ellers plejer. Så i dag var vi til julefrokost med dejlig julemedister, rødkål osv., vi pyntede og dansede omkring mini juletræ og fik gaver, nøøj det var skægt og Vera hyggede sig gevaldigt :-)





søndag den 1. januar 2012

Godt nytår!

Puha, så gik der sørme lige en måned hvor jeg slet ikke fik blogget. Bl.a. fordi jeg er blevet afhængig af noget nyt, wordfeud....men jeg er jo ikke den eneste. Det er en tidsrøver, men det er skægt.
Vi har selvfølgelig også haft travlt, ligesom alle andre. Vera har været på ikke mindre end to penicillinkure i december måned. De første to uger af december var Vera syg med bronkitis, fokølelse, mellemørerbetændelse, opkast og høj feber. Så det var lidt af et puslespil at få hverdagen til at gå op, heldigvis har vi nogle søde bedsteforældre der er på efterløn, så de kunne passe Vera de fleste dage....sikke en gave med sådan nogle lige ved hånden. Vera kom så i vuggestue i få dage, så fik hun lige endnu en tur med forkølelse og mellemørerbetændelse....og lus. Så ja, vi har haft nok at se til i december...heldigvis var hun rask inden jul og har været det siden. Nu må vi se hvordan det går når vuggestuen starter igen i morgen.

Julen var selvfølgelig et hit hos den lille frøken og hendes ordforråd er blevet udvidet med en masse nye ord her i ferien...."jul", "gaver", "'banden" (alt med nissebanden, som er et hit på youtube...stadigvæk, hun kan alle navnene på nisserne og synger med på sangene), "grød" (med en efterfølgende smask smaks-lyd) "'ket" (raket) og videre i den dur, det er en fryd at følge med i hendes sprog, som bare udvikler sig med lynende fart for tiden.

Igår havde vi en hyggelig nytårsaften med dejlige venner og søde børn, som ikke vågnede trods kæmpe brag og fyrværkeri kl. 24.
Imorgen er hverdagen tilbage og jeg må indrømme, jeg har svært ved at slippe ferie-stemningen....for hold op hvor har vi bare hygget os. Vera har været en engel, hun er glad og tilfreds og der er ingen brok, hverken når hun skal puttes eller skiftes og det efter en periode, hvor vi bare ikke kunne gøre noget som helst rigtigt, hvor hun blev sur over de mindste ting, hvor hvert bleskift var en kamp og sengen/barnevognen bestemt ikke var populære. Denne gang håber jeg ikke, at det blot er en fase. Det er som om, at hendes ordforråd er udvidet samtidig med, at hendes humør er forbedret...mon ikk' det har en sammenhæng? I think so.

I får lige et billede af Vera inden vi tog ud af døren juleaften.

Hun er vist ved at sige noget, men den lille krudtugle sidder jo aldrig stille,
så dette er det bedste jeg har af hende med julekjole på.


Jeg håber I alle har nydt julen og vil få et lykkebringende år 2012. Det tror (håber) jeg vi vil, der er i hvert fald én begivenhed vi ser meget frem til og det er når hende her kommer ud til os omkring d. 5. maj:

I kan da godt se at det er en lille pige ikk', det ku' sygeplejersken der skannede mig i hvert fald ;-)

GODT NYTÅR!

torsdag den 1. december 2011

Glædelig 1. december

Så kom dagen, den 1. december...så er det rigtig jul.
Vi startede dagen stille og roligt med hygge og morgenmad i kalenderlysets skær

Taget med min iPhone i dårlig belysning...beklager billedkvaliteten.

Kan I huske at jeg tidligere har nævnt, at hvis vi pynter op, så får vi ikke pynten fjernet igen...kan I se hvad der står i planten bag Vera....jep kyllinger...og det er altså ikke julekyllinger.....eller vent, måske vi bare skal kalde dem det ;-)

Da jeg var kommet ned i vuggestuen for at aflevere Vera, virkede hun pludselig sløj. Jeg tjekkede hendes temperatur, og ganske rigtig havde hun feber (lidt mærkeligt når man tænker på at hun er på penicillin kur lige nu, pga. bronkitis og mellemørebetændelse). Vi drog hjem igen. Ærgerligt, for der er julefest i vuggestuen i eftermiddag.
Da vi kom hjem friskede frøkenen dog noget op, så nu må vi se om hun får det bedre i eftermiddag, for så tager vi altså til julefest.

I får lige et billede af vores adventskalender....det var hvad det kunne blive til....et fad med lys, sløjfer og julekugler :-)



Vi skulle have været til julemarked i Den Gamle By i Århus i søndags, men det blev desværre ikke til noget pga. stormvejret, så vi hyggede med familien og spiste æbleskiver, nam nam.


onsdag den 23. november 2011

Julen kommer snigende

Her hos os, kommer julestemningen lige så stille snigende. Kæresten nynner julesange og en lille nisse er flyttet ind. Vi er ikke de store "jule-op-pyntere" her hjemme nok mest fordi at vi roder så meget herhjemme og så forsvinder pynten bare i rodet..og de gange jeg har hængt et eller andet op, glemmer jeg alt om det og opdager det først om sommeren, men en nisse i ny og næ skal da ha' lov at julehygge lidt for os....det er selvfølgelig også noget andet, nu når vi har Vera. Nu må vi se om det bliver til mere i år.

Så må vi se om Vera opdager den når hun kommer hjem
fra vuggestue i dag

Kalenderlyset står klar, så nu kan december bare komme an ;-)


Glæder mig nu alligevel lidt til at høre julemusik...men det er først tilladt i december. Jeg har en gammel jule-cd, fra en voksen julekalender der blev vist i 1995 på TV2, Juletestamentet....kan i huske den? Jeg var vild med musikken fra serien og var så heldig at vinde cd'en dengang, den har jeg trofast lyttet til hvert år siden...og jeg kan synge med på alle sangene ;-)
Hør introen her og outroen her.

tirsdag den 22. november 2011

Julemarked

Ja, jeg var altså også til det der julemarked i Horsens i weekenden, jeg er bare lidt langsom, så mit indlæg omkring det kommer først nu.
Jeg var afsted sammen med fire søde bloggere som bor i samme by som jeg, som jeg har lært at kende gennem blogland: Fie, Gitte, Marianne og Lærke og iiihhh det var hyggeligt.

Jeg købte bl.a. disse fine puder til Veras (kommende) værelse

Som Vera knuselskede med det samme

Og disse fine svaler (eller hvad det nu er for en slags fugl?)  til mig selv
 


Vi havde en hyggelig dag i Horsens, med julemarked, frokost på cafe og en masse tøsesnak...tak for en hyggelig dag piger :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...