Tanker..

...fra en mor der gerne vil gøre sit bedste.

Asta er nu over fem måneder gammel og vi er så småt begyndt på grød (hun er en kæmpe baby og nu kan jeg ikke trække den længere). Jeg prøvede først at give hende gulerodsmos, som jo skulle være så godt at starte med ifølge min nye bog "Baby 100% naturlig uden kemi", men det gad hun da slet ikke at spise. Så nu får hun risgrød (hjemmelavet selvfølgelig) med lidt frugtmos i, det gider hun godt at spise.

Jeg vil så gerne gøre det så godt, med det mener jeg, at jeg vil gerne forebygge at Asta får allergier, børneeksem, gentagende mellemørerbetændelse og dårligt immun forsvar. Vera har døjet rigtig meget med sygdom, børneeksem (heldigvis ikke så meget mere, mest da hun var under et år gammelt) og hun har haft mellemørerbetændelse og fået penicillin en million gange (okay, ikke helt, men MANGE gange) og det endte med at hun fik lagt dræn.

Vera fik en lidt hård start på livet med akut kejsersnit og antibiotika-kur. Måske derfor har hun døjet med immunforsvaret de første år af sit liv (jeg er spændt på hvordan vinteren kommer til at gå), men jeg ved selvfølgelig ikke om det ville have været anderledes, hvis hun ikke havde haft den start på livet.

Jeg ville ønske, at jeg dengang vidste hvad jeg ved i dag, om hvad man selv kan gøre for, at hjælpe deres immunforsvar på vej. Men nu gør jeg alt hvad jeg kan, for at råde bod på det for Vera og for at forebygge for Asta, så må jeg bare krydse fingrer :-)

Beklager det er lidt mørkt - der kom lige en sky for solen :-)

Asta sover og jeg har en sjælden stund i sofaen for mig selv med min amme-the og min nye bog, aaahhhh :-)

Min smukke sommerfugl

Der sker ikke så meget der er værd at skrive om for tiden. Der bliver ammet en hel del, dikke-dikket og passet syge børn (Vera nåede ikke at være fri for skoldkopper i mere end fem dage, så var hun syg igen med feber og opkast og Asta har haft stoppet næse i 11 dage nu...suk).
Jeg har dog været til sy-dag med kreaklubben, det var super hyggeligt som altid, men jeg fik ikke syet noget som helst (jeg havde ellers været optimistisk og havde både stof og symaskine med, men det er altså lidt svært med en baby på armen, som ikke lige gad at ligge så meget selv), men til gengæld blev der sludret og hygget og ammet og ammet :-)
Og så var vi til familiedag på min fars arbejde sidste weekend. Her kunne man blandt meget andet køre i mini-tog og blive malet i ansigtet...det var et hit.

Der er stadig lidt skoldkoppe-rester, som I måske kan se

Asta sov hos mig i strækviklen stort set hele dagen, mens Vera hyggede sig gevaldigt, som I kan se :-)

Skoldkopper og barsel

Vera har fået skoldkopper. Hele vuggestuen er ramt...næsten i hvert fald, så hun er nok ikke den eneste der gik glip af vuggestuens sommerfest igår (Vera var også syg da der var julefest i vuggestuen....øv, jeg får aldrig hilst på de andre forældre).
Jeg startede altså min første uge alene på barsel ud med, at passe både skoldkoppe befængte Vera og lille Asta som døjer med lidt mave-onde og er lidt urolig for tiden. Pyha, så er man sgu blevet mor til to. På under et døgn er jeg blevet skidt, tisset, gylpet og kastet op på. Det skal man lige vænne sig til. Godt at både min mor og svigermor er klar til at smide hvad de har i hænderne for at komme mig til undsætning. Nu håber jeg bare at Asta ikke også bliver ramt af skoldkopper, for puha det er ikke sjovt når hele kroppen klør og gør ondt. Godt man har Cirkus Summarum på dvd, det har kørt uafbrudt hele ugen. Heldigvis er skoldkopperne på vej retur nu, men sikke mange prikker på sådan en lille krop.

I får også lige nogle søsterbilleder (inden skoldkopper)

Og nej, lillesøster har IKKE smukke brune øjne som Vera, men smukke blå øjne som sin far :-)

God weekend!

Lille Asta

Så kom hun, vi er igang med fjerdedagen, amme uafbrudt-dagen, tudedagen og Vera er blevet syg med opkast. Men lillesøster er sund og rask!
More to come...

Min seje datter

På grund af gentagende mellemørebetændelser og penicillin-kure (sådan ca. konstant henover hele vinteren) fik Vera i dag lagt dræn i sine ører. Og hold da op hvor er jeg stolt af min lille pige! Hun var bare så sej. Alle mine bekymringer blev gjort til skamme. For det første var jeg bekymret for hvordan hun ville takle at skulle faste - ingen problemer. For det andet hvordan hun ville tage at få en maske for mund og næse da hun skulle i narkose - ingen problemer. Hun lå bare ligeså stille, så dog lidt forvirret ud, men ingen skrig og skrål som vi havde frygtet og heldigvis var det ikke nødvendigt at holde hende, det var min værste frygt. Hun fik en blød isbjørne-kramme-bamse fra Trygfonden af lægen inden hun fik masken sat for, den lå hun og krammede mens kæresten og jeg stod ved siden af hende og talte ligeså stille til hende (den eneste med en klump i halsen og tårer i øjenkrogen var mig). Da hun vågnede fra narkosen en lille halv time senere, var det blot min kæreste og jeg der var hos hende. Hun kiggede sig lidt forvirret omkring og spurgte som det første "hvor er manden henne?", hun mente selvfølgelig narkoselægen. Og så sad hun ellers bare ligeså stille ved mig og vågnede - igen, ingen tårer, skrig og skrål. Hun insisterede endda på selv at gå der fra. Kæresten og jeg var glade og lettede over at hun tog det så pænt....og også ret stolte af hende :-) Resten af dagen har vi hygget herhjemme...og Vera fik sig selvfølgelig en god lur da vi kom hjem.

Her ligger man lige og vågner ligeså stille fra narkosen

I morgen er det atter en almindelig dag, med arbejde og vuggestue, men imorgen aften skal jeg til krea-hygge med nogle andre bloggere og det glæder jeg mig til :-)

Dobbelt syg

Nå, så blev det sørme min tur. Sidder i sofaen med en stor kop te og stener til dårlig TV....og er syg. Snot, host, hovedpine, krads i halsen og ubehag i kroppen....øv! Og det dur jo ikke at tage al mulig medicin/hovedepinepiller når man er gravid. Inden jeg blev mor var jeg stort set aldrig syg, nu bliver jeg ramt flere gange årligt....det er ikk' sådan med de vuggestueunger der slæber diverse baktusser med hjem.

Vera er stadig syg, men dog i bedring. Kæresten passede hende hjemme igår og var et smut forbi lægen med hende for at få kigget på ørerne og HELDIGVIS så hendes ører ikke så slemme ud, så vi dropper penicillinkuren i denne omgang, skønt.
Mormor og morfar hentede hende i morges da det hele tiden havde været planen at de skulle passe hende i dag (jeg troede jo jeg skulle på arbejde) så jeg har hele sofaen for mig selv til at ligge og pleje mig selv i, aaahhhh!

Aftenens krea-hygge-klub er blevet udsat til en anden dag, da jeg desværre ikke er den eneste der er syg....Anna som vi skulle hjem til er også blevet syg. Jeg er selvfølgelig glad for at jeg ikke går glip af en hyggelig aften som jeg havde glædet mig til, men hvor er det da bare træls med al den sygdom rundt omkring.

Nå, ned under tæppet med mig igen. God onsdag derude og god bedring til de syge :-)

Elsker søndage....men hader sygdom

I dag stod kæresten tidligt op med Vera og jeg fik lov at sove længe (som jeg faktisk ret ofte gør) og da jeg stod op langt op af formiddagen lavede kæresten hjertepandekager og blåbær-banan-smoothie til os, nammenam!

Vera slikkede sirup og sukker af pandekagen

Senere var vi på kælkebakken, ind til Vera blev pylret og træt...her til aften havde hun feber, så nu er der arrangeret pasning hos farmor og farfar imorgen. Jeg er bange for at det er ørerne igen igen igen igen. Hun har været snottet nogle dage, har faktisk konstant ellevetaller hængende under næsen og hun hoster lidt og det plejer altid at gå ud over ørerne også. Godt vi har en tid ved ørelægen om ni dage. Jeg har det virkelig skidt med, hvis hun skal have penicillin kur igen....det kan simpelthen ikke passe, så er det fjerde kur på to måneder...øv øv øv!!!

Men de sidste par dage har der heldigvis været masser af sjove ture på kælkebakken, I får lige et par billeder der fra.

Veras første tur på kælk nogensinde,
siden har hun dog fundet ud af at hun hellere selv vil trække kælken.

Vera og kælkebakken

Da vi kom hjem fra kælkebakken i dag, drak vi varm kakao og spiste mariekiks, mmhhh.

Efter aftensmaden fik Vera den sidste slat blåbær-banan-smoothie. Der hvor hun sidder (ved spisebordet) kan hun spejle sig selv i vores ovn. Efter hun havde drukket sin smoothie, havde hun et dejligt blåt overskæg. Da hun kiggede på sig selv inde i ovnen, sagde hun højt " Vera mand - Vera Mikkel". Hun refererede til sin Onkel Mikkel, som har et fint mørkt overskæg. Kæresten og jeg var flade af grin, det var altså sjovt at hun lige syntes at hun lignede Onkel Mikkel.

Vi tog et hurtigt billede af hende, dog med de føromtalte ellevetaller, så dem må I lige se bort fra.

Vera som mand - eller rettere Onkel Mikkel som hun selv siger.

Nu ligger hun trygt og sover, jeg håber ikke hun vågner og har ondt i ørerne...det lille pus.

Sov godt derude.

Dejlig søndag

Sikke en smuk dag det har været i dag. Efter endnu en omgang sygdom, med endnu en sprængt trommehinde (Veras altså, det er anden gang på under en måned, øv!) var i dag heldigvis feberfri, så vi kunne tage på tur i det fri. Skøøønt når nu solen stod højt lavt på himlen og der ikke var en vind der rørte sig. I nærheden af hvor vi bor, er der en stor sø, som er et meget populært udflugtsted, der var vi i formiddags, inden kærestens forældre kom forbi med hjemmebagte boller og brunsviger, mums!

Vera og kæresten kaster brød ud på isen til fuglene

Svanerne baner sig vej gennem den tynde is
så de også kan få del af godterne

Efterår

Skal lige afprøve at blogge fra min iPhone. Vi er syge herhjemme... Eller jeg er syg, de andre er efterhånden blevet raske. Så den står på halspastiller og kleenex, suk.

Morfar-hygge

For et par uger siden fik Vera sin 15 måneders vaccine. Lægen sagde at hun godt kunne få lidt feber én til to uger efter vaccinen. Og rigtig nok fik hun feber ugen efter. Hun var ellers frisk og glad, men havde lidt feber, så vi kunne jo ikke sende hende i vuggestue, men heldigvis havde min far ferie, så han kom med glæde over og passede sit lille (eneste) barnebarn. Så ham og Vera havde tre hyggelige dage med laaange gå-ture i solen, for vejret var heldigvis dejligt de første par dage. Lige i nærheden af hvor vi bor, ligger en byggelegeplads med masser af dyr, så dem var de ovre og fodre og kigge på flere gange dagligt. Der er bl.a. høns som nogle gange går frit rundt, det synes Vera er alle tiders, så spæner hun rundt mellem hønsene og jagter dem. Og hestene/ponyerne (jeg kan ikk se forskel) er hun også ret fascineret af, de bliver gerne fodret med lidt græs.

Mon der er en høne der jagter Vera?

Billeder fra tur på byggelegepladsen

Hvor er det altså bare en gave at have sine forældre og svigerforældre så tæt på, når man har små børn!

Så stille

Der har været stille den sidste uges tid. Vi har været syge på skift, først kæresten, så Vera (hun er heldigvis rask) og nu mig (og stadig kæresten). Så der er altså ikke overskud til at blogge for tiden. Jeg har kravlet i pendulfart mellem toilettet og sofaen (vil ikke komme ind på yderligere detaljer), så jeg har ikke så meget spændende at berette om. Mine forældre har været så søde at passe Vera hele dagen i dag, så vi har kunne passe os selv og flade ud. Hold op hvor er det altså fedt at have sine forældre lige i nærheden i sådan en situation. Håber I alle har nydt det skønne vejr, det har Vera som I kan se her under. Med bar numse. Hun fik da også lige tisset på min mors gulvtæppe, he he, så'n kan det jo gå, så fik hun altså ble på igen.

Syg igen

Jeg siger det bare lige, folk herhjemme er syge igen....ikke mig, men alle de andre stakler. Igår var ellers en god dag og vi troede alle, at det var på vej den rigtige vej....det var det så ikk'. Jeg sidder bare og venter på at det bliver min tur. Det har jeg bare SLET IKKE tid til, for jeg skal arbejde noget nær 12 timer imorgen og 14,5 timer onsdag...jep, jeg har nogle laaaange dage foran mig. Håber f..... at Vera har tænkt sig at sove igennem i nat....og imorgen nat (kan man sige det?)
Ikke mere bræk, tynd lort og vasketøj tak! I've had it!

Om planer der går i vasken fordi ens barn er syg

Ja, det var så den weekend, (næsten, det er søndag formiddag). Jeg var som sagt til SPOT. Ja, eller i hvert fald noget af SPOT. Fredagen startede med at min kæreste var syg, så han måtte blive hjemme og jeg tog afsted med min veninde. Det var fedt at se hende igen og FEDT FEDT FEDT at høre god musik, fik næsten hørt og set alt hvad jeg havde håbet på fredag, deriblandt Jenny Wilson, Oh Land, Vinnie Who og Our Broken Garden.
Nogle af de ting jeg godt kan lide ved SPOT festival er, at der er ordentlige toiletforhold, gode bløde sæder man kan sidde i under de fleste koncerter og så tager man hjem i sin egen seng og sover. Ingen lange toiletkøer til klamme tolietvogne, ingen folk der tisser midt på pladsen, ingen skubben og masen under koncerterne og næsten bedst af det hele, ingen kold, klam sovepose i et lugtende telt.

Nå, men min kæreste stødte til om aftenen ved 20 tiden, så han i det mindste fik lidt ud af sit armbånd fredag, men han var nu ikk på toppen, så det blev ikke til mange fadøl den aften (læs ingen). Vera blev passet hos mine forældre og min mor havde da godt gjort mig opmærksom på, at Vera ikke var helt på toppen. Hun havde diarre, men var ellers frisk og glad. Men kort tid efter min kæreste var ankommet til festivalen, ringede min mor og sagde at Vera havde kastet op i sengen ud over det hele og var temmelig sløj, men at vi bare skulle nyde aftenen og at hun nok skulle tage sig af Vera. Men det var nu lidt svært at slappe af og nyde musikken, når man ved at ens datter har det skidt. Men, hun var i gode hænder, så vi tog det roligt.

Næste morgen var Vera endnu mere syg, kastede mere op og ville intet spise og drikke. Min mor havde været oppe ved hende det halve af natten og hun var sløj og havde næsten 40 i feber. Øv. Hende og jeg skulle ellers ha' mødtes med mødregruppen, som vi ikke har set i flere måneder, inden hun igen skulle passes af mine forældre og vi skulle til SPOT igen. Men men men, som I nok kan regne ud endte det ikke helt sådan. Vi var et smut ved vagtlægen som kiggede på hende og gav os gode råd. Da vi kom hjem tog hun en lang "skraver" mens jeg tog et kort smut forbi mødrerne og mine forældre og kæresten var hos Vera. Det endte med at jeg blev hjemme hos hende resten af dagen, mens kæresten drog til SPOT om aftenen, uden mig (han havde i det mindste fået det bedre). Mine forældre sagde at jeg bare kunne tage afsted, men jeg havde altså ikke lyst til at forlade Vera.
Så sådan blev det, at jeg var til SPOT den ene dag og kæresten var den anden. Det var ikke helt som vi havde forestillet os, men sådan er det jo at have børn. Men heldigvis har Vera det allerede lidt bedre i dag.

Ajmen seriøst...

det kan sgu da ikke passe! Undskyld undskyld undskyld igen, at det er det eneste jeg skriver om. Vera er stadig syg. Er det bare sådan at gå i vuggestue? Uafbrudt sygdom? I cannot take anymore! Det er godt nok røv og nøgler (som man sagde engang)  Godt jeg har min mor til at passe hende, ellers ville jeg sgu da blive fyret pga. fravær.

Mere søvn tak

Jeg føler ikk at jeg skriver om andet end sygdom og (mangel på) søvn for tiden. Undskyld. Men der sker sgu ikk så meget interessant i mit liv disse dage.
I nat sov Vera ikke. Som i slet ikke! Okay, det er faktisk ikk helt sandt, tror nok hun blundede lidt mellem kl. 3 og kl. 5.30, men det føltes altså som "slet ikke". Og jeg skulle altså lige på arbejde i ni timer i dag. Og kæresten skulle også på arbejde. Gaaaab! Trods feber, mellemørerbetændelse og øjenbetændelse var Vera bare mega frisk hele natten. Ikke sådan sur og skrige-agtig, bare frisk og i tumle-dadada-humør. WTF!? Det skal lige siges, at hun stort set har sovet igennem siden hun var fire måneder gammel og vi har sjældent haft problemer med at putte hende, hun plejer bare at lægge sig til at sove. Ja, jeg ved det, vi har haft det (al) for nemt. Jeg tror desværre hun tager revanche nu. (Det var da også for godt til at være sandt).
Da hun kun har sovet sammenlagt 2 1/2 time i løbet af dagen, var jeg sikker på, at hun ville gå omkuld så snart hun blev puttet. Men nææ nej, det tog sgu så lige to timer at få hende til at falde i søvn her til aften. Hun er jo begyndt at rejse sig op af al ting...også i sengen. Det synes hun er vældig skægt. Hun vågnede igen efter ti minutter, men NU sover hun igen. Og jeg krydser fingrer for at hun tager sig en god lang nattesøvn uden skrig og skrål eller tumlastik og sang, for jeg skal faktisk også på arbejde imorgen. Kæresten får nattetjansen, godt jeg har ørerpropper ;-)

Frk. Nutcase

Så kan jeg uploade billeder igen, her er hun så, med sin nye hjelm og cykelstol, klar til tur. Så mangler vi bare lige at sneen smelter og solen kigger frem.

Her er lige et billede fra prøveturen i sidste uge (inden vinteren kom retur)...hun ser lidt betuttet ud, men det var jo også helt nyt og mærkeligt at sidde der.

I får også lige et billede af hendes fine kjole som min moster har strikket til hende.

Jeg ved ikke lige hvad der sker med tungen, min far stod bag mig da jeg tog billedet, så det må være ham hun rækker tunge af :)

I dag startede ret kaotist. Den startede temmelig tidligt, allerede kl. 3.00 i nat. Vera vågnede og var ked af det. Det er meget sjældent hun vågner og er ked af det, hvor det ikke hjælper blot at finde sutten for hende. Men hun blev ved med at være ked af det, så kl. 4.30 kom hun ind imellem os og faldt så i søvn med det samme. Hun plejer ellers ikke at kunne falde i søvn andre steder end sin egen seng eller barnevogn. Da vi skulle op, måtte vi vække hende fra sin dybe søvn og jeg så, at hendes ene øje var helt klistret sammen. Det lignede en god gang øjenbetændelse. Mormor måtte på banen, til lægen hvor hun fik konstateret øjenbetændelse OG mellemørerbetændelse igen. Stakkels lille skat. Jeg stod sammelagt 45 min. og ventede på bussen, som ikke kom (pga. sne, ppuuuhhh det var koldt) og kæresten kom også for sent på arbejde, fordi han skulle aflevere Vera hos mormor. Heldigvis har Vera og mormor hygget sig gevaldigt og vi sluttede alle dagen af med fælles aftensmad (med mormor og morfar)....og Vera er allerede i bedring, sandsynligvis pga. øjendråber og børne-panodil. I morgen har jeg heldigvis fri (det er nu altså dejligt at arbejde på deltid ;)

Syg med syg på

Vera er stadig syg. Det er straffen for, at starte i vuggestue, uden bøvl eller gråd overhovedet. Vi troede lige det gik den rigtige vej, men nej, så kom der også lige en mellemørebetændelse oveni hosten, sprutten, feber, snot og opkast. Min stakkels lille basse. Hun har ondt i ørerne og sandsynligvis også i halsen, hun er hæs og sprutter og får ikke sovet ordentligt pga. hun vågner og hoster og græder. Og jeg kan ikke en gang tage mig af hende, for jeg går på arbejde og er væk fra kl. 8.30 til 18.30...og hun går i seng når jeg kommer hjem...øv! I dag nåede jeg lige hjem og holde en noget pylret frøken i mine arme, tvinge noget flydende smertestillende stads i hende og så gik hun omkuld....og hun sover endnu. Pyha det er altså ikke sjovt, når ens øjesten bare er så syg og kigger på mig med øjne der skriger "hjælp mig mor", imens hun er ved at hoste lungerne ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare hende, at det går over og at hun snart er rask igen. Jeg trøster mig med, at det i det mindste ikke er dødeligt, selvom jeg kan komme i tvivl når hun hyperventilerer, sprutter og brænder som en ovn. Kæresten er flyttet permanent ind på en madras ved siden af hendes seng, så han kan hjælpe hende om natten, så jeg kan få sovet og være frisk til job. Jeg føler mig som en ravnemor. Godt jeg kun har én arbejdsdag tilbage i denne uge.

Vi er blevet ramt...

eller rettere sagt, Vera er blevet ramt af sygdom. Vores lille familie har ellers været forskånet hele vinteren, bare set på og hørt om alle andre der var syge, men det kunne opstart i vuggestue da lige lave om på. Det er første gang i sit liv, at Vera er sådan rigtig syg. Feber, hoste (en slem slim-hoste) og kaster al mad og drikke op igen...puha det gør ondt i mor-hjertet at se hende så skidt tilpas. Heldigvis fik vi lidt mælk og lidt grød i hende her til eftermiddag, som ikke kom retur og nu sover hun (igen igen), så jeg krydser fingrer for, at det var en kort omgang og at vi ikke er blevet smittet.