Sider

mandag den 28. februar 2011

Hvad sker der for fulde koncertgæster?

Jeg var jo til The National koncert i lørdags. Musikken var suveræn, bandet var på toppen og mine koncert-buddies var de skønneste, men hold da k.... hvor var der mange fulde (mænd) som var temmelig ligeglade med, at vi var mange der havde betalt mange penge for at nyde dette forrygende band og rent faktisk gerne ville lytte til musikken. Folk snakkede, råbte, væltede fulde rundt og sang (ikke med på The Nationals sange, men f.eks. "Hjem til Aarhus" og lign.) Der var sågar en fyr, der stilte sig op og tissede midt på gulvet. WTF?! Jeg blev sgu lidt flov over at være århusianer.
Salen var temmelig stor og vi stod næsten bagerst med vores jakker over armen (der var ikke mere plads i garderoben fordi vi kom som nogle af de sidste, da vi ikke kunne snøvle os sammen til at forlade det hyggelige middags-selskab). Desværre var det også nede bagerst alle de fulde, som blot ville feste, drikke og snakke stod. Vi synes ikke vi ville mase os op i mængden med jakkerne over armen og desuden er jeg ikk så høj, så jeg har det fint med ikke at stå mellem høje og fulde koncertgæster og blive mast....det er jeg altså blevet for gammel til. Jeg fatter simpelthen ikke, at man gider betale for at komme til en koncert og så drikke sig så stiv, at man nærmest ikke kan stå stille eller i det mindste holde fokus mod scenen.
For tre år siden var jeg til koncert med The National på Train i Aarhus, det var en super koncert og det var nogle meget bedre rammer og jeg kunne rent faktisk se scenen derfra hvor jeg stod...måske er jeg blevet for gammel (og måske er jeg for lille....og blevet for tyk til at fremmede mænd løfter mig op så jeg kan se scenen) til den slags "kæmpe" koncerter. The National de leverede varen, det var bare omgivelserne der ikke levede op til mine forventninger.

Imens vi var til koncert, overnattede Vera (som tidligere skrevet) for første gang alene ude, hos mormor og morfar og det gik rigtig godt, jeg tror mine forældre nød det rigtig meget. I morgen har jeg fødselsdag og fri fra arbejde, min kæreste skal først møde sent, så jeg glæder mig til morgenmad og hygge med familien :)

lørdag den 26. februar 2011

Koncert-aften

I aften skal kæresten og jeg spise hos nogle venner og senere til koncert med The National....jeg glææææder mig. Mine forældre kommer og henter Vera og tager hende med hjem, så vi også kan sove længe imorgen, mmmhhh. Det er første gang Vera skal sove ude uden mig, men vi har overnattet hos mine forældre et par gange sammen, så det er ikke helt nyt for hende, men jeg er alligevel spændt på hvordan hun tager det.

Imorgen står den på baby-svømning (er man egentlig en baby når man snart fylder 1 år?) og bagefter skal vi til 1-års fødselsdag hos Emil fra mødregruppen, dem glæder jeg mig altså til at se igen, både ungerne og mødrerne. Det er en dejlig weekend. I får lige en smagsprøve på hvad jeg skal høre i aften.




Go' weekend til jer derude.

torsdag den 24. februar 2011

Dejlige dyr

Jeg har efterhånden læst og hørt meget om Bobles tumledyr og har længe tænkt, at Vera skal ha' sådan en til sin 1 års fødselsdag her i marts. På et tidspunkt læste jeg om Hvalen Vera (nogen kalder den vist Hvalen Hvalborg....men jeg tror nu den hedder Vera :), som var en ny special edition lige før jul. Jeg har sådan fortrudt, at jeg ikke købte den til hende dengang og har ikke kunnet finde den på nettet siden, alle steder var den udsolgt. Nu kan man få den igen, dog ikke til 599 kr. som den kostede før jul, men 899 kr. Men nu har jeg sat mig for, at hun skal ha' den og så er der altså ikke noget at gøre ved det, så må jeg betale hvad det koster. Så nu er denne fine sag på vej hjem til os, jeg glæder mig til at se hvad hun synes om den.

Billede lånt her

tirsdag den 22. februar 2011

Vokseværk

Det er ingen hemmelighed at jeg under min barsel så rigtig mange afsnit af De Unge Mødre....og se lige her, Malou Stella er vokset. Så vidt jeg ved, er det ikk så længe siden at hendes hus brændte. Hvad tror I forsikringspengene er blevet brugt til?

Ajmen seriøst...

det kan sgu da ikke passe! Undskyld undskyld undskyld igen, at det er det eneste jeg skriver om. Vera er stadig syg. Er det bare sådan at gå i vuggestue? Uafbrudt sygdom? I cannot take anymore! Det er godt nok røv og nøgler (som man sagde engang)  Godt jeg har min mor til at passe hende, ellers ville jeg sgu da blive fyret pga. fravær.

fredag den 18. februar 2011

Mere søvn tak

Jeg føler ikk at jeg skriver om andet end sygdom og (mangel på) søvn for tiden. Undskyld. Men der sker sgu ikk så meget interessant i mit liv disse dage.
I nat sov Vera ikke. Som i slet ikke! Okay, det er faktisk ikk helt sandt, tror nok hun blundede lidt mellem kl. 3 og kl. 5.30, men det føltes altså som "slet ikke". Og jeg skulle altså lige på arbejde i ni timer i dag. Og kæresten skulle også på arbejde. Gaaaab! Trods feber, mellemørerbetændelse og øjenbetændelse var Vera bare mega frisk hele natten. Ikke sådan sur og skrige-agtig, bare frisk og i tumle-dadada-humør. WTF!? Det skal lige siges, at hun stort set har sovet igennem siden hun var fire måneder gammel og vi har sjældent haft problemer med at putte hende, hun plejer bare at lægge sig til at sove. Ja, jeg ved det, vi har haft det (al) for nemt. Jeg tror desværre hun tager revanche nu. (Det var da også for godt til at være sandt).
Da hun kun har sovet sammenlagt 2 1/2 time i løbet af dagen, var jeg sikker på, at hun ville gå omkuld så snart hun blev puttet. Men nææ nej, det tog sgu så lige to timer at få hende til at falde i søvn her til aften. Hun er jo begyndt at rejse sig op af al ting...også i sengen. Det synes hun er vældig skægt. Hun vågnede igen efter ti minutter, men NU sover hun igen. Og jeg krydser fingrer for at hun tager sig en god lang nattesøvn uden skrig og skrål eller tumlastik og sang, for jeg skal faktisk også på arbejde imorgen. Kæresten får nattetjansen, godt jeg har ørerpropper ;-)

onsdag den 16. februar 2011

Frk. Nutcase

Så kan jeg uploade billeder igen, her er hun så, med sin nye hjelm og cykelstol, klar til tur. Så mangler vi bare lige at sneen smelter og solen kigger frem.


Her er lige et billede fra prøveturen i sidste uge (inden vinteren kom retur)...hun ser lidt betuttet ud, men det var jo også helt nyt og mærkeligt at sidde der.


I får også lige et billede af hendes fine kjole som min moster har strikket til hende.

Jeg ved ikke lige hvad der sker med tungen, min far stod bag mig da jeg tog billedet, så det må være ham hun rækker tunge af :)

I dag startede ret kaotist. Den startede temmelig tidligt, allerede kl. 3.00 i nat. Vera vågnede og var ked af det. Det er meget sjældent hun vågner og er ked af det, hvor det ikke hjælper blot at finde sutten for hende. Men hun blev ved med at være ked af det, så kl. 4.30 kom hun ind imellem os og faldt så i søvn med det samme. Hun plejer ellers ikke at kunne falde i søvn andre steder end sin egen seng eller barnevogn. Da vi skulle op, måtte vi vække hende fra sin dybe søvn og jeg så, at hendes ene øje var helt klistret sammen. Det lignede en god gang øjenbetændelse. Mormor måtte på banen, til lægen hvor hun fik konstateret øjenbetændelse OG mellemørerbetændelse igen. Stakkels lille skat. Jeg stod sammelagt 45 min. og ventede på bussen, som ikke kom (pga. sne, ppuuuhhh det var koldt) og kæresten kom også for sent på arbejde, fordi han skulle aflevere Vera hos mormor. Heldigvis har Vera og mormor hygget sig gevaldigt og vi sluttede alle dagen af med fælles aftensmad (med mormor og morfar)....og Vera er allerede i bedring, sandsynligvis pga. øjendråber og børne-panodil. I morgen har jeg heldigvis fri (det er nu altså dejligt at arbejde på deltid ;)

tirsdag den 15. februar 2011

Forår? Varme? Nej, det tror jeg bestemt ikke.

Godt som man troede foråret var på vej, kom snestormen væltende ind over Danmark. Og det varme vand og varmen i radiatorerne i vores hus forsvandt...øv! Så vi tog på mini-ferie hos mine forældre, for der var 15 grader hjemme hos os, uurrrghh, det var koldt!!! Men nu er varmen tilbage (vi har ikke fået besked om hvad der var galt, den forsvandt bare pludselig og var væk hele dagen igår) og vi er vendt hjem igen :) Vera er i top-humør efter sit "tigerspring" og hendes appetit er tilbage, (nu spiser hun så til gengæld som en fuldvoksen mand og vi sidder bare og klapper i vores hænder). Apropros at klappe, kan Vera nu, efter tigerspringet, "klappe-kage", rejse sig op af møbler, kravle rigtigt (ikke bare krybe sig frem på maven som hun tidligere har gjort), hun er glad og tilfreds stort set hele tiden og hun sover godt igen. Yayy vi er glade for, at det ikke tog flere uger at komme igennem denne periode. Vi har vores skønne og altid glade datter "tilbage". Nu mangler vi bare lige at sneen forsvinder og foråret kommer, så er vores lykke fuldendt ;-) Vera og kæresten vil nemlig gerne snart ud og lufte deres nye cykeludstyr.

Og her skulle så have været et billede af Vera med sin nye fine cykelhjelm, men blogger driller og vil ikke lade mig uploade billeder, så det må I få en anden gang, beklager.

torsdag den 10. februar 2011

Hvad skete der lige med søvnen??

I dag har jeg haft fri fra job. Jeg valgte at holde Vera hjemme så vi kunne ha' en hyggedag sammen. Og vi har da også hygget os rigtig meget, men den der stil med at sove i flere timer i træk, den kører hun altså ikke herhjemme, det er åbenbart kun pædagogerne der "får glæde af" det. (Mon jeg stimulerer hende nok!?) Jeg elsker virkelig at være sammen med Vera, men jeg må indrømme, det er altså også rart når hun sover og jeg kan få lavet lidt praktisk i huset eller flade på sofaen (eller læse blogs :-). I dag har hun kun sovet to gange 30 min. og så lidt løst, fem minutter af gangen, hvor jeg løb i pendulfart mellem stuen og barnevognen for at give sut, trøste, vugge og trille med barnevogn... Jeg havde ellers en liste så lang med ting jeg skulle ha' lavet idag. Ja, så spørger I nok, om jeg ikke kan lave noget, når hun er vågen, og nej, det kan jeg ikke, for Vera er begyndt at rejse sig op af alt hun kan få fat i og når hun er kommet op at stå, så glemmer hun altså lige, at hun ikke kan stå selv endnu, så slipper hun med begge hænder, og det er så her jeg kommer på banen. Så det nytter altså ikke noget bare at sidde ved siden af hende med en bog eller se TV, nej, jeg skal holde mit blik på hende, for at være klar til at gribe hvert øjeblik. Så ja, min fridag er altså stort set gået med at sidde at glo på Vera. Det er sgu heldigt at hun er så hamrende charmerende og sød ;)

onsdag den 9. februar 2011

Et skridt frem og to tilbage

Ja, så blev der endelig lidt tid til mig selv og min mac igen.
De sidste par uger (siden Vera var syg) har hun nægtet at spise rugbrød/bondebrød. Hun spytter det konsekvent ud. Ligeså snart hun får det i munden, stikker hun tungen ud og sige "aaarrvvd" og venter på, at det falder af (ned i sin hagesmæk som er en af dem der samler maden i en lille fordybning, hvor barnet efter at ha' spyttet det ud, så kan sidde og fiske det op og smide rundt med det....hey, hvad faa'n hjælper den så?). Hvis vi derimod giver hende en tør skive lyst brød, gnasker hun glædestrålende det i sig, men så snart jeg smører lidt smør eller pålæg på, får det samme tur, "aarrvvd" og ud ryger det. Samme tur får kartoflerne til aftensmaden, som hun ellers plejer at spise med velbehag. Jeg forstår det altså ikke. Det startede egentlig da hun var syg, hvor vi tænkte, at det nok gjorde ondt når hun sank (hun hostede og snottede og var hæs, så halsen gjorde nok lidt ondt) og så er det jo ikk helt unormalt, at ha' mindre appetit når man er syg, så der fik hun selvfølgelig al mulig andet, som tykmælk og blød frugt og hvad vi ellers ku' få i hende. Men hendes foragt for pålæg og kartofler stoppede desværre ikke, selvom hun blev rask. Det betyder, at vi er gået tilbage til grød. Grød til frokost og ris eller pasta til aftensmad (og grøntsager...selvfølgelig, nej nej, bare rolig, jeg er ikke en af dem, der tror at pomfritter er grøntsager, hun får rigtige grøntsager som gulerødder, pastinak og broccoli). Så nu er jeg spændt på hvornår hun bliver træt af ris og pasta og giver dem samme tur "aaarrvvd".

En anden ting der er sket med hende...hun sover pludselig helt vildt meget (om dagen i vuggeren vel at mærke). De siger at hun sover to - nogen gange hele tre timer om formiddagen og halvanden til to timer om eftermiddagen. Hun er sgu et nemt barn at passe, jeg tror vist jeg skal kræve nogle af mine (dyrt betalte) penge tilbage. Så meget plejer hun altså ikke at sove. Men det må jo være al det nye der sker omkring hende, al den (over)stimulation der kræver lidt bearbejdelse i form af søvn, I guess?!

Er der nogle af jer andre der har oplevet, at jeres børn sov mere, da de kom i institution eller er det blot Vera der er en lille sovetryne??

mandag den 7. februar 2011

Ohh so quiet

Ja, her er lidt stille disse dage, men som skrevet tidligere så er hverdagen begyndt for os, vi har lidt travlt allesammen og vi skal lige vænne os til det. Jeg vender stærkt tilbage....snart. :)

Roder, hvem mig? Jeg roder ikke - jeg udvikler mig.

I får lige et billede fra besøg hos farmor og farfar forleden - beklager kvaliteten, det er taget med mobilen.

fredag den 4. februar 2011

Hjemmebag

Min kæreste fik Claus Meyers bagebog "Meyers bageri" i fødselsdagsgave. Der er virkelig nogle gode opskrifter i den. Lige nu er han ved at eksperimentere med surdej, det har han ikke haft så god erfaring med tidligere (brødet blev i hvert fald virkelig virkelig surt).



Det er altså denne sag, som nu skal bo hos os, og den står altså på vores køkkenbord lige nu og lugter af øl. Jeg håber godt nok, at der med tiden kommer noget lækkert brød ud af det.

torsdag den 3. februar 2011

Pylre-mor?

Lige pludselig åbnede himmelen sig og regnen vælter ned. Det eneste jeg kan tænke er, om de nu har husket regnslag på Veras barnevogn, for hun burde altså ligge og sove nu...nede i vuggeren.

Lidt hverdags-halløj

Jeg er alene hjemme, jeg har ferie i denne uge, for ugen skulle jo bruges på indkøring i vuggeren. Kæresten har første arbejdsdag i dag efter otte ugers barsel (hvor f.... blev de otte uger af??),Vera er i vuggestue og jeg er på tilkaldevagt, i tilfælde af at de ringer der nede fra (men det gør de sgu ikke, hun er jo en lille engel...i hvert fald når hun er dernede). Men hold da op hvor er det mærkeligt at sidde alene hjemme....hun mangler ligesom. I dag skal hun for første gang sove begge sine lure i vuggestuen, så jeg har HELE dagen for mig selv...whaw!


Indtil nu har én af os været på barsel, men som sagt er kæresten startet på job igen idag. Fra på mandag starter hverdagen, altså den rigtige hverdag, med to (næsten fuldtids) jobs og barn der skal afleveres om morgenen, puha det bliver spændende hvordan det kommer til at gå. Jeg gruer lidt for det. Kan ikk lige se hvordan jeg skal nå, at få både hende og mig selv klar og komme ud af døren til tiden (de morgener hvor kæresten møder kl. 6.30! Jeg kan bare ikke komme ud af døren til tiden, når jeg har hende alene om morgenen).....meeen, mødre har jo gjort det før, så mon ikk også jeg finder ud af det :)

onsdag den 2. februar 2011

Krea-blogger?

Hvem siger, jeg ikk er kreativ?


Hva' siger du? Skal jeg melde mig til forårsmarkedet i Odense? ;-)

tirsdag den 1. februar 2011

Jeg ønsker mig...

Jeg har fødselsdag om en måned og det kommer altid lidt bag på mig, at det er så kort tid efter jul...jeg har jo lige fået gaver og skal så allerede til at finde på noget nyt at ønske mig (ja, sikke et problem hva!). Da jeg ved at min kæreste og familie kigger med, vil jeg da lige give dem et par hints ;)

Et smukt tørklæde fra Miss Vera/Hverdagshjem, kan købes her (hvor også billedet er hapset fra, håber det er ok Camille, ellers sig til, så fjerner jeg det)






Fine babushka puder fra kindbynature.dk (hvor billedet er lånt, sig til så fjerner jeg det)


Kogebogen "Bitz dit køkken" af Christian Bitz som kan købes her (hvor billedet er lånt fra, sig til hvis jeg skal fjerne det)

Eller hvis nogen vil flotte sig, en cykel fra Avenue, evt. den her (hvor billedet er lånt, sig til hvis jeg skal fjerne det)

Lige nu har jeg kun en dame-shopper, så hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om, at cykle på arbejde til foråret skal den altså skiftes ud, jeg har ca. 11 km. hver vej :)

Spider baby!!!

Vera kravler ikke endnu, hun "maver" sig afsted. Vi synes at hun ligner spiderman der kravler op af en mur, se selv.

video
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...