Sider

Viser opslag med etiketten Søstre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søstre. Vis alle opslag

tirsdag den 12. februar 2013

Asta update og lidt billeder

Min barsel er slut. Lige nu holder jeg ferie indtil marts. Kæresten holder seks ugers barsel og sørger for Astas indkørsel i vuggestuen fra 1. marts. Puha, min lille baby-basse skal allerede i vuggestue, det er ikke til at fatte.
Vera startede i børnehaven 1. februar og klarer det bare super flot. Efter fire dage i børnehave, ville hun ikke have ble på mere. Så nu har vi kun ét ble-barn. Sejt ikk'!?
Det er en integreret institution, så Asta får Veras plads i vuggestuen, på samme stue. Det er vi ret glade for, for de pædagoger kender vi og er glade for.

Asta er ni måneder gammel, 71 cm lang og vejer 10,7 kg (ja, sunderen var her lige forleden), så hun ligger pænt over gennemsnits kurven, men følger sin egen kurve.

Min skønne Asta Marie

Vera var til fastelavnsfest i børnehaven i fredags, jeg nåede lige at fange hende med telefonen inden hun skulle afsted.

Min lille fe :-)

Og så får I lige nogle billeder af pigerne sammen. Mine små skønne piger.



Ja, man kan jo ikke se lige smuk ud på alle billeder Asta ;-)

Sofahygge og TV

søndag den 14. oktober 2012

Søstre

Hold op hvor er det svært at få lavet noget som helst praktisk med sådanne to krudtugler i huset - men hold op hvor er det også bare SKØNT!


Asta er efterhånden så stor nu, at hende og Vera kan "kommunikere". Man kan virkelig se at de har noget sammen de to. Asta smiler altid når hun ser Vera og Vera elsker at lave tosserier så hun får Asta til at skrald grine. Vera siger jævnligt om Asta "ååhh hun er så sød".




Det er virkelig dejligt at de allerede nu har glæde af hinanden og jeg tror Vera er ret glad for at have fået en lillesøster :-)

mandag den 18. juni 2012

Som to dråber vand?

Godt nok har Vera brune øjne og Asta har blå øjne, men når de lukker øjnene, så ligner de da lidt hinanden...gør de ikk'?

Vera
Asta
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...