Sider

Viser opslag med etiketten Jeg undres. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jeg undres. Vis alle opslag

tirsdag den 17. januar 2012

Spild af pap

Jeg er en af den slags mennesker, som er meget meget dårlig til at smide noget som helst ud. Jeg er heldigvis blevet bedre med tiden, men vi har stadig meget gammelt lort skrammel stående, som egentlig aldrig bliver brugt, men jeg nænner heller ikke at smide det ud, for hvis nu en dag...du ved.
Jeg er også en af den slags, der sørger for, at det der kan genbruges, bliver genbrugt, papir, pap, glas, flasker etc. Gammelt tøj, sko, ting og legetøj bliver heller aldrig smidt i skraldespanden, altid givet til genbrug. Hvis folk smider glasflasker eller en stak papir i skraldespanden, bliver jeg meget forarget og jeg forstår faktisk ikke hvorfor folk gør det. Vi er jo for fa'en da fælles om at passe på den jord vi bor på og at sortere sit affald, det er da det mindste man kan gøre.
Nå, men det var nu ikke meningen at dette skulle være en opsang til folket. Jeg undrer mig blot over, hvorfor man altid får små ting (bestilt over nettet) i kæmpe kasser, fyldt med papir/plastik (udover den vare man har bestilt selvfølgelig)?
Min kæreste havde bestilt en stylus på nettet (det er sådan en slags kuglepen, som ikke er en kuglepen, men blot en pen, som man kan skrive med på en iPad) og den er altså på størrelse med en kuglepen, men kom i en kasse hvor Vera kunne være i.

Her kan I se hvor stor kassen er sammenlignet med en kuglepen...

...og her med kassens egentlige indhold

Jeg fatter det altså ikke.



torsdag den 6. oktober 2011

Det der med at sove ikk' II

Vera nægtede at sove igår, hun NÆGTEDE simpelthen....ligeså snart vi nærmede os hendes tremmeseng begyndte hun at skrige som en stukket gris. Og vi skulle da lige vove på at lægge hende ned i sengen, for dælen da hun kan blive gal. Hun plejer at elske sine sutter mere end noget andet, men igår/i nat fløj de om ørerne på os når hun kastede med dem. Og selvom man kun er halvandet år, kan man altså godt selv komme ud af sin tremmeseng, ikke på en særlig elegant og smertefri måde, men det kan lade sig gøre, hvis man er desperat nok.
Vi vidste slet ikke hvad vi skulle stille op, har aldrig ALDRIG oplevet hende så sur før, i SÅ lang tid. Man kan altså ikke lade vær med at tænke, hvad er det man, som forældre gør forkert, når hun har det sådan? Oftest er der ingen problemer med at putte hende i hendes egen seng. Det tog 4 timer og 45 minutter før hun sov igår, jep FIRE TIMER OG TRE KVARTER, fra vi puttede hende første gang til hun sov. Vi kæmpede med hende lidt på skift og vi prøvede at lade hende komme med ind i stuen lidt og se "Bam" (Bamses billedbog som hun elsker) og så snart hun fik lov til det, faldt hun mere eller mindre til ro. Men så snart vi forsøgte at putte hende igen, gik det løs igen. Vi prøvede ALT! Ren ble, rent nattøj (det var gennemblødt af savl og tårer), mad, drikkelse, bamse, dukke, sut, to sutter, tre sutter, sang, nus, putning i vores seng sammen med os osv. INTET hjalp. Til sidst faldt hun til ro i mine arme, af ren og skær udmattelse, mens jeg gik rundt med hende og sang for hende (som jeg havde prøvet mange gange tidligere på aftenen, men det skulle altså lige ta' nogle timer før det hjalp), men der var klokken altså også næsten halv et. Puha, så er det man er glad for at man blot har ét barn.

Hun valgte så at vågne kl. 6.30 med et hyl og nægtede igen at sove videre....så det blev til seks timers søvn for den lille dame i nat. GODT jeg har fri i dag...hun kom altså i vuggestue, så kan hun sove dagen væk dernede, mens jeg slapper af herhjemme. Havde helt glemt hvordan det føles med et skrigende barn og al for lidt søvn.

Stilhed før endnu en storm, omkring kl. 22.30 med en kop mælk,
en skive knækbrød og en "hap" (ostehaps)

fredag den 8. juli 2011

Quiz & Kærlighed...wtf?

Seriøst...har I set det? Det er dog noget af det mest vanvittige jeg længe har set.... "så lader vi lige som om, at vi slet ikke har øvet os på den her sang og så skiftes vi til at synge". Ikke så mærkeligt at det hovedsageligt er børn og ældre blandt tilskuerne. (Der er sgu da INGEN der kan hele teksten til Robbie Williams' "Let me entertain you" eller Tina Turner's "Nutbush city limits" uden at have øvet sig...udover Robbie og Tina selv måske) Sigh!
Hvorfor sender DR ikke noget ordentligt TV når nu jeg IKKE skal ud og drikke kølig hvidvin i sommeraftenen (hallo, jeg betaler faktisk licens), men blot sidde herhjemme og stene TV, tidlig i seng og op på arbejde i morgen?

torsdag den 30. juni 2011

En grå dag

Der er et eller andet med vejret og mig. Når jeg har fri, så er vejret altid (eejj, måske ikke altid, men ofte) dårligt. Det er i hvert fald tit at den eneste regnvejrsdag i ugen falder sammen med min fridag. Wtf? (de der vejrguder iggå, de har et horn i siden på mig).
I denne uge skal jeg arbejde mandag til lørdag, undtagen i dag torsdag, hvor jeg havde fri. Jeg har gået og sukket efter solen hele ugen, mens jeg var på job, kigget ud på folk med bare (brune) ben, solbriller og sandaler. Når jeg så endelig har fri, så regner det HELE DAGEN! Og det har eddermame regnet meget i dag. Godt jeg ikke er på Roskilde festival og godt jeg snart har ferie, så satser vi på solskin....for jeg er vel ikke den eneste der har ferie her i juli måned? ;-)

mandag den 30. maj 2011

Fisk

Forleden var jeg ude og handle (i et supermarked iggå), jeg ville købe lakse fileter (staves det så'n??) som vi skulle have til aftensmad. Man kunne købe to stk. (ca. 225 g.) for 34 kr. men de så altså lidt triste ud og jeg kunne se på datoen, at de havde ligget der nogle dage. Så jeg gik til fiskehandleren og det er altså ikk' så tit det sker, men jeg ville forkæle os lidt med dejlig frisk fisk (det sku' jo være så sundt iggå). To (godt nok store) styk laksefilet ja tak....det blev så lige 81 kr. Huh! Okay, det er frisk fisk og (forhåbentligt) fanget samme dag (eller nat?), men alligevel, er det bare mig, eller er det ikk blevet lidt (meget) pebret at købe frisk fisk?
Nå, men altså jeg fik tilberedt de her lækre lakse fileter sammen med nogle kartofler og så'n, tror I så kæresten og Vera gad at spise fisken, nope, kæresten havde kvalme og kunne kun spise en lille smule og Vera spyttede det ud mens hun sagde "ppprrrrllll" og "blafrede" med læberne så spyttet og fisken fløj omkring.....så jeg måtte æde det hele selv. Det skal sgu ikk' gå til spilde til den pris....det endte selvfølgelig med at JEG fik kvalme af al den fisk, flot!

Fisk med tænder..der spiser dine penge. Billede lånt her, sig til hvis jeg skal fjerne det

fredag den 15. april 2011

At bo i hus...

kan godt være temmelig træls nogen gange. Især når Hjem-fucking-is bilen (undskyld mit sprog) kører lige forbi hvor Vera sover i barnevognen og ringer med den velkendte klokke så højt den kan. Jep, den har lige været her. Jeg hentede Vera tidligt i dag, så hun skulle sove sin eftermiddagslur hjemme....og hun sov da også trygt og godt indtil hun blev vækket af en MEGET høj irriterende klokke. Hvorfor skal den lyde så højt, seriøst, det er sgu da til at få en høreskade af. Det er som om, at føreren lige giver den en ekstra omgang med klokken lige udenfor vores hus. Først ringer han med klokken uafbrudt hele vejen ned ad gaden, først den ene vej og så vender han om for enden af vejen og kommer tilbage forbi vores hus igen og ringer lige lidt mere med klokken, igen udenfor vores hus, i tilfælde af, at nogen har overhørt ham (as if!!). Er der seriøst nogen der nogensinde handler fra den bil? Jeg havde ellers lykkeligt glemt at Hjem-is bilen kommer om fredagen....nøørj føreren fik mange onde blikke fra mig under min barsel, når jeg hver gang den kom, skulle ud og stå og vugge barnevognen for at få Vera til at falde i søvn igen. I dag var hun heldigvis hurtig til at falde i søvn igen...måske kan jeg takke hendes betændte væske-fyldte ører, som hun igen får penicillin-kur på grund af. Aarrgghh!

onsdag den 13. april 2011

Prinsesse hvem?

Se lige dette billede, det er fra et af ugebladene (taget med min oldtids-mobil). Kan I se hvem det er....nej, det er ikke Kronprinsesse Mary...nej det er ikke Prinsesse Marie...det er Kate Middleton, kommende prinsesse af Storbritannien...hun skal giftes med Prins William...vist nok...ehem....who cares?  Ja, jeg må indrømme mit første gæt var, at det var Mary, jeg har altså lidt svært ved at se forskel på de der promsesser, seriøst, de ligner sgu da alle sammen hinanden.

Se lige smile-kinderne...det ER sgu da Mary.

Og her er hun sammen med Prins William.


tirsdag den 5. april 2011

Jeg undres

I dag parkerede jeg nede på Århus havn. I busken langs parkeringspladserne bugnede det med ting og sager. Mest skrald, men også tæpper, bildæk, plastikflasker, computere, tøj og sko. Det lå i busken i lange baner....mange mange meter. Jeg fatter det ikke. Hvem smider det der? Det ligner der er nogen der har tømt en genbrugsbutik ud i hækken. Se lige et meget lille udsnit her:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...