Sider

Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

fredag den 22. februar 2013

Kähler, kaffe og forkælelse

Før vinterferien var jeg en af de heldige bloggere der var inviteret med til Kähler arrangement. Vi startede på Kählers Coffee Station, hvor vi fik god kaffe og lækre kager. Vi fik smagsprøver på den specielle (og yderst velsmagende) Syphon kaffe og en hyggelig snak med baristaen, som sørgede for hyggelig og god stemning. Han viste os hvordan man laver Syphon kaffe og forskellige figurer i kaffeskummet på vores caffé latte. Vi gik alle derfra med en lille goodiebag med bl.a. kage og chokolade i, mums.



Syphon kaffen bliver brygget




Kager og goodiebags fra Coffee Station

Efterfølgende gik vi over til Kählers Flagship store "Kähler and Friends", hvor vi hørte lidt om Kählers historie og så de nyeste lækkerier fra Kähler, som kommer til salg her i 2013. Butikken er super smukt indrettet og vi brugte laaang tid på at kigge rundt, sludre og vi fik da også shoppet lidt (eller meget).



Der gik vi også alle fra med en flot goodiebag.

Goodiebag indhold. Bl.a. med mano krus og Urbania lyshus.

Fik shoppet lidt...både til mig selv og til gaver. Sååå fine ting.

Det var en super hyggelig dag og det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Coffee Station og Kähler and Friends :-)

lørdag den 9. februar 2013

Min skønne kreaklub

I søndags mødtes jeg med kreaklubben hos Marie til krea-hygge og brunch. Det var super hyggeligt, som altid. Der blev hæklet, strikket, snakket, spist dejlig mad og drukket en masse kaffe og asti :-) Tænk engang, kreaklubben har snart et års jubilæum. Hvor er jeg bare glad for min kreaklub.

Marie havde foreslået at vi skulle lege pakkeleg, så vi havde aftalt at vi hver især havde to pakker med, enten med noget hjemmelavet eller noget "krea-agtigt" i. Her ligger alle de fine pakker, klar til pakkeleg.



Jeg slog desværre ikke en eneste sekser (nok fordi jeg har så meget held i kærlighed), men heldigvis spillede vi med reglen om, at hvis man slår en etter, skal man give sidemanden en gave...så jeg endte alligevel med to pakker :-)
Jeg havde lavet nogle hårspænder, som jeg desværre har glemt at tage billeder af. Jeg vandt disse fine sager, trods manglen på seksere.

Hæklede får fra Marianne og klistermærker, hårsløjfe og fine lys af Fie 

Marie havde også sørget for flotte sponsorerede goodibags fyldt med lækre sager


Et fint japansk billede fra Madame Mo, fine klemmer, masking tape og sommerfugle wallstickers, alt sammen fra Box de Lux, Raw chocolate og te fra Nature source, Medusa fødselsdagslys fra Rikki Tikki, Fine stjerne øreringe fra Nadia Hollins Jewelry, LÆKKER chokolade fra Chokoladehimlen og Garn og glittertråd fra Gårdbutikken Katrinelund.

I dag var kreaklubben og nogle få andre bloggere inviteret ind på Kählers Coffee station til lækker kaffe og bagefter over i deres flagship store Kähler and friends. En helt fantastisk skøn eftermiddag, men mere om det en af de kommende dage.

Nu skal jeg ha' benene op :-)







mandag den 5. november 2012

Min weekend

Så blev det mandag igen og endnu en dejlig weekend er ovre (selvom weekend og hverdag går ud i et for mig, ååhh barsel - I love you). Jeg var så heldig, at blive inviteret med til Karolines køkkens 50 års fødselsdag på Arla, sammen med en masse andre bloggere. Hold op det var hyggeligt (og indbringende ;-) De fleste fra min kreaklub var også med og det er jo altid rart, at der er nogen man kender, når man skal til sådan et arrangement....så man lige har nogen at snakke med og holde sig lidt til i starten. Til arrangementet hørte vi lidt om Karolines køkkens historie, hvilket faktisk var ret interessant. Herefter var der et oplæg af fremtidsforsker og sociolog Birthe Lindahl, hun gav sit bud på hvorfor (god) mad er blevet så moderne. Det var overraskende interessant. Bagefter var der lækker buffet og masser af snak, hygge og ikke mindst gaver, til os bloggere vel at mærke.

Jeg havde været lidt (eller faktisk meget) nervøs for, om jeg blev kaldt hjem midt under middagen, for kæresten var alene hjemme med Asta (hun er nu seks måneder og får grød og mos, så NU skal mor ha' lov at føjte). Vi har haft mange problemer med at putte hende om aftenen (i barnevognen er der ingen problemer), hun har simpelthen svært ved at overgive sig til søvnen og vågner hver aften flere gange, hvor vi så må putte hende igen. De sidste mange aftenener er gået med det, og det tager ofte to-tre timer og det er KUN mor der dur. Når min kæreste har forsøgt at tage over, har hun grædt og grædt og kigget efter mig, ind til jeg kom tilbage til væreslet. De to andre gange hvor jeg har været væk om aftenen og kæresten skulle give hende en flaske og putte hende, har han måtte kalde mig hjem før tid, fordi hun har grædt. Så snart hun ser mig, stopper hun og er glad igen. Så ja, I kan vel nok forstå, at jeg var nervøs i lørdags. MEN, tænk en gang, det lykkedes for kæresten, at få hende til at sove, uden gråd og hun vågnede kun én gang, hvor det også lykkedes ham at få hende til at falde i søvn igen, uden gråd. Fantastisk! Så jeg nød aftenen i ro og mag, med de andre søde damer, og jeg behøvede ikke at haste hjem - fedt! Måtte så godt nok lige igang med brystpumpen da jeg kom hjem, otte timer uden at amme - av av!! Men det var det værd.
Vera blev passet hos mine forældre, så kæresten kunne koncentrere sig om Asta. Da jeg kom hjem fra Arla, kunne jeg se, at den babyalarm som mine forældre plejer at låne, når Vera sover hos dem, stod hjemme hos os. Jeg ringede til mine forældre for at høre om alt var gået godt med Vera og om de ikke skulle have babyalarmen over (Vera sover på et værelse lidt væk fra deres soveværelse, så de plejer at have alarm på hende for at være sikker på at kunne høre hende). Det var min far jeg talte med og han sagde (imens han grinede) "nej nej, mor har givet hende en fløjte - så de har aftalt at hun bare fløjter i den når hun vågner". Ha ha, det synes jeg altså var lidt sjovt - og ja, min mor er altså lidt skør...på den sjove måde :-)


Lækker dessert til Karolines fødselsdagsfest

Kogebøger og flotte postkort som vi fik til fødselsdagen,
derudover fik vi en masse mælkeprodukter, ost, hytteost, suppe, fløde osv.

Søndagen gik med hygge herhjemme alle fire. Kæresten bagte æblekage med æbler fra vores have - mums! Og i dag har jeg fået en sms fra en kær veninde, hvor hun skriver, at de i nat blev forældre til en dejlig lille pige.
Ååhh livet er smukt!


onsdag den 31. oktober 2012

Blogtræf for kreasjæle og sniksnakkere

I søndags holdte vi i kreaklubben blogtræf. Det var en stor succes og det var mega hyggeligt. Jeg fik hæklet en lille smule af det tæppe jeg er gået igang med og så fik jeg snakket en hel masse (måtte dog tage nogle pauser, hvor jeg suste hjem og ammede Asta)...jeg må nok erkende, at jeg var med mest for hyggens skyld, men det var godt nok også hyggeligt :-)

Vi fik alle gaver med hjem fra alle vores søde sponsorere, jeg fik en lækker fingerring fra Louise Kragh og så fik vi i kreaklubben også værtindegaver, skøøønt!

Præmie og værtindegaver- lækre sager fra søde bloggere


Og det var så det eneste billede jeg tog - starten på mit babytæppe
(eller pandebånd, som kæresten synes det ligner :-)


Jeg fik desværre ikke taget mere end ét billede på dagen, men I kan se billeder og læse mere om dagen på de andres (fra kreaklubben) blogs, herherherherher og her.


lørdag den 13. oktober 2012

Arne & Carlos

Fandango sponsorerer (er altså lidt i tvivl om hvor mange er'er der er i sponsorerer, beklager hvis det er stavet forkert :-) nogle bøger til vores live give-aways til vores blogtræf. I den forbindelse lovede jeg Fru Fandango at nævne her på bloggen, at det er muligt at opleve de norske strikkeguruer Arne & Carlos (dem med strikkedukker og julekugler) på hovedbiblioteket i Århus fredag d. 19. oktober kl. 18.00-21.30, hvor de holder foredrag og workshop. Læs mere om arrangementet fandango.dk

Billede lånt her

Hvis du ikke ved hvem de er, kan du evt. se her. Jeg tror det bliver sjovt :-)



fredag den 5. oktober 2012

Sidste tilmelding til blogtræf...

...er i dag! Så skynd dig at melde dig til :-) Det foregår i Lystrup lige udenfor Århus, søndag d. 28/10. Tilmeld dig på email: remiel@live.dk

Se lige alle de lækre sponsorer, der (ind til videre) udlodder premier til vores live give aways


Se hvem der ellers kommer her.
Jeg glæææder mig :-)

lørdag den 25. august 2012

Kreaklubben holder blogtræf






Så er der blogtræf i Lystrup (lidt nord for Århus) søndag d. 28. oktober 2012 kl. 10-16. Der er ingen planer for dagen, så kom glad med strikkepindene, hæklenålene, papir og æsker, perler osv. Der vil være mulighed for at lave fine lysestager i træ, dekoreret efter eget design. Yderligere vil der i løbet af dagen være udtrækning af fine live give-aways.
Arrangementet koster 50 kr., prisen dækker lokale og forplejning hele dagen. Yderligere vil der være en ekstra udgift, hvis man ønsker at lave lysestager (25 kr. for 2 stk.).
Hovederne bag arrangementet er Anna, Marianne, Gitte, ChristinaAnne-Sophie, Marianne (uden blog), Marie og mig.
Tilmelding skal ske til Marianne på email: remiel@live.dk senest d. 5. oktober. Herefter vil man få yderligere info via mail.

torsdag den 23. august 2012

Give away vinder - that's me!

For efterhånden lang tid siden vandt jeg en give away ovre hos Kathrine (jubiii, endelig vandt jeg en give-away). Det var en fin lille hue som Kathrine selv har strikket...den er så fin og passer nogenlunde på Astas lidt store hovede (den skal lige mases lidt ned over). Nu må vi se om den stadig passer når vejret bliver lidt koldere, ellers kender jeg da heldigvis flere der venter sig piger her i efteråret, så er der jo bare en anden lille pige der får glæde af den. Men i hvert fald TAK til Kathrine.



Igår mødtes vi hos Gitte med Krea-klubben. Jeg havde Asta med, så jeg fik ikke lavet meget kreativt (til gengæld fik jeg sludret, smovset lækker nutella kage og plejet mit hygge-gen), men se bl.a. ovre hos Marianne hvad de andre fik lavet....smukke smukke lysestager.
Gitte havde planlagt en "live give-away", og jeg vandt sørme! Et fint lille net til mine hæklerier, yay! Og søde Gitte var også sød at forære mig et fint hår-elastik som hun selv har lavet, er det ikke bare fint!




tirsdag den 31. juli 2012

Sommer

Tiden flyver. Asta runder snart de tre måneder og vejer allerede over 7 kg.
Sommeren går...med bl.a. det her:

Vera på jordbærjagt
Blåbærmuffins, mmmhhh
Hygge med Asta
Lapper der forhåbentlig en dag bliver til et tæppe til Asta

lørdag den 16. juni 2012

Min smukke sommerfugl

Der sker ikke så meget der er værd at skrive om for tiden. Der bliver ammet en hel del, dikke-dikket og passet syge børn (Vera nåede ikke at være fri for skoldkopper i mere end fem dage, så var hun syg igen med feber og opkast og Asta har haft stoppet næse i 11 dage nu...suk).
Jeg har dog været til sy-dag med kreaklubben, det var super hyggeligt som altid, men jeg fik ikke syet noget som helst (jeg havde ellers været optimistisk og havde både stof og symaskine med, men det er altså lidt svært med en baby på armen, som ikke lige gad at ligge så meget selv), men til gengæld blev der sludret og hygget og ammet og ammet :-)
Og så var vi til familiedag på min fars arbejde sidste weekend. Her kunne man blandt meget andet køre i mini-tog og blive malet i ansigtet...det var et hit.


Der er stadig lidt skoldkoppe-rester, som I måske kan se





Asta sov hos mig i strækviklen stort set hele dagen, mens Vera hyggede sig gevaldigt, som I kan se :-)

søndag den 1. april 2012

Aaahhh påskeferie

Så fik resten af familien også ferie, hvor skønt!

Vera har været produktiv i vuggestuen, så stuen oser af påske, det er så hyggeligt.
Gækkebreve har vi også lavet, men dem viser jeg ikke her, hvis nu nogle af modtagerne læser med. Vera har malet og jeg har klippet, de er blevet rigtig fine :-)








God påske til jer alle!



fredag den 23. marts 2012

Ferie + barsel

Jeg havde sidste arbejdsdag i tirsdags og nu står den på to ugers ferie, nogle påskedage og så fire ugers barsel. Hold op hvor er denne graviditet gået hurtigt. Man når jo slet ikke at følge ligeså meget med som første gang. Men nu er jeg altså 34 uger henne....og terminen nærmer sig med hastige skridt.

Jeg har selvfølgelig en hel liste af ting jeg gerne vil nå inden lillesøster melder sin ankomst. Ind til videre har jeg slappet af, leget med Vera, gjort lidt rent, haft besøg og hygget mig hos Christina med krea-klubben. Ingen af delene står på listen, men det (meste...måske ikke lige det der med rengøringen) har været super hyggeligt.

Det er ikke helt til at fatte, at jeg ikke skal på arbejde igen før om ca. ti måneder. Sådan en tidslomme i livet er altså helt fantastisk. Jeg glæder mig til det der venter os, men jeg må indrømme, jeg er også lidt nervøs for hvordan det skal gå med to små børn. Men ej hvor bliver det skønt med en lille møffe-baby i huset igen, så håber jeg bare at hun ikke skriger flere timer dagligt de første par måneder....det gjorde hendes søster nemlig, og det trak sgu tænder ud. Men mon ikke lillesøster bliver stille og nem...det staser vi på :-)

Vera glæder sig vist også til at få en lillesøster. Hun siger godmorgen til maven, kysser den, klapper på den, aer den og synger for lillesøster. Og i morges fik lillesøster lov til at prøve Veras sut....igennem navlen...ha ha. Og så er hun begyndt at spørge om hun ikke snart kommer ud. Det bliver altså spændende hvordan hun tager det, når baby rent faktisk er her.

Nu har hun bare at blive derinde lidt endnu, så jeg kan få syet, læst, nydt forårssolen, sovet, ryddet op osv. inden det store baby-show starter.

søndag den 18. marts 2012

Fødselsdag på fødselsdag på fødselsdag

Hold op hvor har vi haft travlt det sidste stykke tid, derfor denne stilhed her på bloggen. Lige om lidt (på tirsdag) har jeg sidste arbejdsdag inden ferie og derefter barsel. Jeg er ved at blive temmelig tyk, så det er efterhånden hårdt at gå på arbejde, så det bliver skønt med masser af tid til afslapning.

Jeg blev jo 30 for nogle uger siden (og kort før det, var det kæresten der blev 30) og jeg havde en fantastisk dag med café-brunch med kæresten om formiddagen og hygge med hele familien om eftermiddagen og aftenen.
Jeg fik nogle super gode gaver, bl.a. denne her

Espresso maskine med mælkeskummer, skøønt!

som er blevet brugt flittigt siden, mums!
Og så fik jeg smukke smukke øreringe fra Julie Sandlau af kæresten. Så er det ikke så slemt at blive 30 :-)



I går fyldte Vera to år, men da jeg arbejdede og vi var blevet inviteret ud at spise med mine kolleger om aftenen, valgte vi at lade som om, at det først var i dag hun havde fødselsdag. Da hun kaldte på os i morges (kl. 6.30, der havde vi nået at sove fire timer....gaaab!) kom vi ind til hende med flag, balloner, gaver og sang for hende...øøøjj det passede frøkenen :-)

Morgenfødselsdagshygge og fjollerier i "store seng"

Heldigvis har Vera en fantastisk morfar som jævnligt tager hende med på tur i weekenderne, så han kom over og hentede hende efter vi havde spist morgenmad og pakket gaver op, så fik vi ro til at bage boller, lave lagkage (og sove lidt mere) inden gæsterne kom.

Nammenam

Nu er vi trætte og flader ud på sofaen. Dejlig dejlig weekend!

torsdag den 1. marts 2012

Hip hip hurraaaaa...

...for årets første rigtige forårsdag....og for mig, for jeg bliver 30 år i dag!!! Tænk at jeg ikke er i 20'erne mere. Det er altså lidt mærkeligt. Men jeg har det nu helt fint med det...jeg er jo der i livet hvor jeg gerne vil være som 30 årig og så er det altså ikke så slemt :-)
Både kæresten og jeg har fri i dag, så vi skal nyde dagen med brunch og hygge. Klokken fire kommer familien og fejrer mig, jeg tror det bliver en dejlig dag :-)

torsdag den 23. februar 2012

Hygge - og en dejlig dag

I går var jeg til krea-klub-træf hos Marianne sammen med nogle andre søde bloggere og hold op det var hyggeligt. Der blev selvfølglig sludret en masse, drukket kaffe, spist godter og kreeret lidt af hvert og pludselig var klokken halv elleve og tiden var bare fløjet afsted. Jeg fik gang i mit strikketøj igen, så nu må vi se om jeg nogensinde bliver færdig med det halstørklæde jeg gik i gang med for meeeeeget lang tid siden.
Her til morgen stod kæresten op med Vera så jeg kunne sove (jeg har fri fra arbejde om torsdagen og kæresten møder sent), det var skønt at sove længe (jeg er ikke ligefrem noget morgenmenneske, så det er dejligt med en mand der er lidt kvikkere til at komme ud af fjerene end jeg). Solen skinner og jeg synes jeg kan mærke foråret komme snigende. Vera er rask og glad og lillesøster i maven mosler rundt, så mon ikke også resten af dagen bliver skøn. Det tror jeg.

tirsdag den 7. februar 2012

Den der fødselsdag i sidste måned

For nogle uger siden fyldte kæresten 30.
Jeg lovede jer nogle billeder af "peber-kurven" og Veras maleri....så det kommer her.

Hun var meget koncentreret

Vera og peberkurven

I morgen skal jeg til krea-hygge med min nye krea-klub hos hende her, bl.a. sammen med hende her. Jeg håber virkelig snart Vera bliver rask igen, for der er en del natteroderi når hun har ondt i ørerne og har høj feber....og så er man altså bare så træt i løbet af dagen, og jeg skal jo helst være frisk til krea-hyggeaften. Jeg har et meget gammelt strikkeprojekt liggende, som jeg overvejer at finde frem igen...så kan det være jeg kan få strikket lidt samtidig med at jeg sludrer og måske også spiser lidt kage.
Jeg glæder mig meget til at hygge med andre søde blog-damer :-)

tirsdag den 22. november 2011

Julemarked

Ja, jeg var altså også til det der julemarked i Horsens i weekenden, jeg er bare lidt langsom, så mit indlæg omkring det kommer først nu.
Jeg var afsted sammen med fire søde bloggere som bor i samme by som jeg, som jeg har lært at kende gennem blogland: Fie, Gitte, Marianne og Lærke og iiihhh det var hyggeligt.

Jeg købte bl.a. disse fine puder til Veras (kommende) værelse

Som Vera knuselskede med det samme

Og disse fine svaler (eller hvad det nu er for en slags fugl?)  til mig selv
 


Vi havde en hyggelig dag i Horsens, med julemarked, frokost på cafe og en masse tøsesnak...tak for en hyggelig dag piger :-)

søndag den 9. oktober 2011

Krea-dag

Jeg var til Krea dag igår, med en masse søde bloggere. Det var Anna der havde arrangeret det og det var super hyggeligt - og der var RIGTIG meget garn, stof, papir og ikke mindst kage..tø-hø. Hvis du vil se billeder, kan du blot gå over på LaRaLiL og kigge, for jeg fik ikke taget et eneste billede.

Jeg fik syet lidt (I må vente med at se hvad, for jeg er ikke helt færdig endnu) med hjælp fra et par kyndige sy-bloggere (tak Anna og Christine) og så fik jeg et lyn-kursus i hækling. Fedt med en masse Krea-ladies som kan hjælpe en "krea-amatør" som mig :-) Jeg hæklede blandt andet (det meste af) dette armbånd til Vera, med hjælp fra søde Emilie

Havde vist lige glemt hvor tykke hendes små håndled egentlig er.
Der sad en lille hvid perle midt på blomsten, men den røg altså hurtigt af.

Da Vera fik det på igår, styrtede hun ud foran spejlet for at se hvor fin hun var.

Der blev hevet lidt i knappen...

...og smagt lidt på den.

Jeg fik også klippe-klistret lidt og ikke mindst sludret en hel del. Sikke en hyggelig dag.


søndag den 25. september 2011

Det var så den weekend

Vi har haft besøg i denne weekend. Vi skulle passe vores venners søn Isak som er fem måneder ældre end Vera. Orv det var hyggeligt. De to små hyggede sig bare SÅ meget og vi fik øvet os lidt i, at have to børn (for Vera skal da helt sikkert være storesøster en dag).

Isak og Vera klar til tur i cykeltraileren/gå-vognen
Tur på byggelegepladsen
Der blev spist pasta med kødsovs til den store guldmedalje.
Jeg ved godt at det ser uhyggeligt ud med slørede ansigter, beklager.

Isaks forældre hentede Isak omkring midnat, hvilket var heldigt, for Vera valgte at holde "fest" i nat i næsten tre timer....godt det bare var søndag i dag, så vi alle kunne slappe af. Hun har ellers i meget lang tid, sovet igennem uden de store opvågninger, men i nat nægtede hun at ligge i sin egen seng og hun gad da slet ikke at sove. Så der blev vores tålmodighed lige sat på prøve - og hvor bliver man i tvivl om man nu gør "det rigtige".
Vi har ALDRIG ladt hende ligge og skrige/græde alene, men vi prøver at lade hende ligge i sin egen seng mens vi sidder ved siden af hende, aer hende og taler beroligende til hende eller synger for hende...men nogle gange kan hun altså lyde så ulykkelige, at vi tager hende op og i samme øjeblik stopper hun med at græde og til tider begynder hun faktisk at grine når hun kommer op, eller siger højt "Heiij". I det sekund vi så lægger hende ned i sin seng igen, begynder hun igen at græde højlydt. Puha, den er altså lidt svær synes jeg. Nå men ja, det blev altså ved fra kl. 00:20 til 03:00...puha vi var trætte i dag, alle tre.
Her til aften faldt hun hurtigt i søvn uden al for meget brok og nu sover hun heldigvis trygt og godt i sin seng - forhåbentlig HELE natten.

I dag var vi også lige et smut på byggelegepladsen, der er et højt lege/klatre tårn som Vera er ret vild med at være oppe i og kan bruge lang tid på at spæne rundt og rundt og rundt.

"Kom og fang mig far"
Og til sidst et billede af dagens aftensmad....hjemmelavet kylling og bacon sandwich, mums!



God søndag aften til jer derude :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...