Sider

Viser opslag med etiketten Lillesøster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lillesøster. Vis alle opslag

søndag den 14. oktober 2012

Søstre

Hold op hvor er det svært at få lavet noget som helst praktisk med sådanne to krudtugler i huset - men hold op hvor er det også bare SKØNT!


Asta er efterhånden så stor nu, at hende og Vera kan "kommunikere". Man kan virkelig se at de har noget sammen de to. Asta smiler altid når hun ser Vera og Vera elsker at lave tosserier så hun får Asta til at skrald grine. Vera siger jævnligt om Asta "ååhh hun er så sød".




Det er virkelig dejligt at de allerede nu har glæde af hinanden og jeg tror Vera er ret glad for at have fået en lillesøster :-)

fredag den 1. juni 2012

Skoldkopper og barsel

Vera har fået skoldkopper. Hele vuggestuen er ramt...næsten i hvert fald, så hun er nok ikke den eneste der gik glip af vuggestuens sommerfest igår (Vera var også syg da der var julefest i vuggestuen....øv, jeg får aldrig hilst på de andre forældre).
Jeg startede altså min første uge alene på barsel ud med, at passe både skoldkoppe befængte Vera og lille Asta som døjer med lidt mave-onde og er lidt urolig for tiden. Pyha, så er man sgu blevet mor til to. På under et døgn er jeg blevet skidt, tisset, gylpet og kastet op på. Det skal man lige vænne sig til. Godt at både min mor og svigermor er klar til at smide hvad de har i hænderne for at komme mig til undsætning. Nu håber jeg bare at Asta ikke også bliver ramt af skoldkopper, for puha det er ikke sjovt når hele kroppen klør og gør ondt. Godt man har Cirkus Summarum på dvd, det har kørt uafbrudt hele ugen. Heldigvis er skoldkopperne på vej retur nu, men sikke mange prikker på sådan en lille krop.



I får også lige nogle søsterbilleder (inden skoldkopper)



Og nej, lillesøster har IKKE smukke brune øjne som Vera, men smukke blå øjne som sin far :-)

God weekend!

søndag den 15. april 2012

Hvad skal lillesøster hedde?

Nu nærmer terminsdatoen sig med hastige skridt og vi er endnu ikke blevet enige om et navn til lillesøster. Vi vil ellers gerne finde et navn inden hendes ankomst, så Vera har noget at kalde hende fra start. Da vi fik Vera troede vi, at vi ville være helt sikre på navnet når vi så hende, men vi var stadig lige så meget i tvivl da hun blev født. Så det der med at vente til man har set barnet, det virker altså ikke for os.

Vi har selvfølgelig spurgt Vera hvad hun synes, hendes første forslag var "sut", derefter "gave" og så kom forslaget "morfar". He he, det er da alle gode forslag, men det bliver nok ikke et af dem.
Siden hen har hun foreslået "mor" og "mormor", men de sidste to gange vi har spurgt, har hun foreslået "Esther". Vi har talt om flere navne, bl.a. Esther og Asta, så jeg spurgte Vera igen om hun mente "Asta", men hun sagde "nej Esther". Kæresten synes lidt bedre om Esther end jeg gør (og jeg synes bedre om Asta end han gør), så jeg troede jo straks at han havde en finger med i spillet, men det siger han, at han ikke har. Så måske skal Vera have lov at bestemme...vi har mange andre fine navne i spil end de to, så nu må vi se hvad det bliver.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...