Jeg er alene hjemme, jeg har ferie i denne uge, for ugen skulle jo bruges på indkøring i vuggeren. Kæresten har første arbejdsdag i dag efter otte ugers barsel (hvor f.... blev de otte uger af??),Vera er i vuggestue og jeg er på tilkaldevagt, i tilfælde af at de ringer der nede fra (men det gør de sgu ikke, hun er jo en lille engel...i hvert fald når hun er dernede). Men hold da op hvor er det mærkeligt at sidde alene hjemme....hun mangler ligesom. I dag skal hun for første gang sove begge sine lure i vuggestuen, så jeg har HELE dagen for mig selv...whaw!
Indtil nu har én af os været på barsel, men som sagt er kæresten startet på job igen idag. Fra på mandag starter hverdagen, altså den rigtige hverdag, med to (næsten fuldtids) jobs og barn der skal afleveres om morgenen, puha det bliver spændende hvordan det kommer til at gå. Jeg gruer lidt for det. Kan ikk lige se hvordan jeg skal nå, at få både hende og mig selv klar og komme ud af døren til tiden (de morgener hvor kæresten møder kl. 6.30! Jeg kan bare ikke komme ud af døren til tiden, når jeg har hende alene om morgenen).....meeen, mødre har jo gjort det før, så mon ikk også jeg finder ud af det :)
Det må være så mærkeligt at sidde der alene. Normalt har man jo rigeligt at se til med en lille en. Synes nogengange jeg savner lige at have lidt tid for mig selv til at få ordnet lidt eller bare slappe af. Men tror også det vender for mig når vi starter på vuggestueræs.
SvarSletNu må I nyde weekenden og de sidste rolige dage.
Tak og ja, meget mærkeligt, at hun lige pludselig ikke er her. Jeg savnede hende hele dagen igår og havde lyst til at hente hende mange gange inden aftalt. Men når jeg nu starter tilbage på job på mandag, så har jeg jo masser af andet at tænke på i løbet af dagen, så vænner jeg mig vel til det ;)
SvarSlet