Sider

tirsdag den 18. januar 2011

Kø'venhavnersnude

Blev inspireret til titlen af hende her. Jeg talte nemlig med en rigtig københavnersnude i telefonen den anden dag. Jeg var på arbejde. En privat kunde ringede ang. nogle varer hun en enkelt gang, skulle have sendt til en anden adresse end den, hun normalt får dem sendt til. Uddrag fra samtalen lød cirka så'n her:

Mig: Hvilken adresse skal jeg sende dem til?
Kunde: Hans Hansen og så skriv Att.: mit navn, det er IKKE en C/O adresse.
Mig: Okay...og adressen?
Kunde (meget hurtigtalende): Espaden nr. 31 (nummeret er ikke vigtigt)
Mig: undskyld, den må jeg lige ha' igen?
Kunde (ligeså hurtigtalende som før): Esplnaden 31
Mig: du må altså undskylde, men jeg kan simpelthen ikke høre hvad du siger.
Kunde: ESPLADEN!
Mig: Det bliver du vist nød til at stave for mig, E, S, P?
Kunde: L, A, D, E, N
Mig: Altså Espladen?
Kunde: (med et noget Uvenligt tonefald): Nej, Esplnaden!
Mig: (Smågrinende og undskyldende tonefald, fordi jeg efterhånden synes, at det var lidt langt ude det her): Nå, vi prøver lige igen så, altså du siger E, S. P?
Kunde: Prøv nu lige at lade vær' med at grine og hør efter hvad jeg siger i stedet for, Esp-la-naden! E, S, P, L, A, D, E, N! (Læg venligst mærke til, hun kunne altså ikke engang selv stave det rigtigt)

Sådan fortsatte vi lidt frem og tilbage og endelig fik hun det sagt, så en provinsbeboer (som ALDRIG har hørt om stedet før) også kunne høre hvad hun sagde og jeg fik det noteret korrekt ned (håber jeg) og jeg lærte, at der er et fint sted i København, som hedder Esplanaden, som denne kunde åbenbart mente, at jeg(alle) burde kende. Og forhåbentlig lærte hun også, at det ikke staves (eller for den sags skyld udtales) Espladen.


Resten af samtalen talte hun nedladende til mig og sluttede af med, at sige "og hør nu godt efter hvad jeg siger til dig nu", som om hun talte til et lille barn og hun skulle til at fortælle mig en kæmpe hemmelighed, "det er kun denne ene gang, at varerne skal sendes til denne adresse". Okay frøken, det var altså feset ind (Sådan sagde jeg det selvfølgelig ikke, jeg var venlig og høflig, som man jo skal være overfor sine kunder). Jeg tror virkelig hun syntes at jeg var dum...altså som i uklog, uintelligent, uvidende. Bare fordi jeg er en Århus-pige som kun har været i Kbh. nogle enkelte gange.

Da jeg genfortalte samtalen til min kollega, sagde han til mig: "du er så rød, at du ikke engang ved hvor Maersk hovedkontor ligger". Det ved jeg nu.

6 kommentarer:

  1. He... den er sgu meget god :-) Men ja - kunne sagtens forestille mig, at folk, der bor der, mener at resten af verden også bør kende stedet. Og hvis ikke man gør - så er man ingenting! Siger vist mere om dem end om dig :-)

    SvarSlet
  2. Det kan godt være, at du ikke ved, hvad eller hvor Esplanaden er, men du kan i det mindste stave. Skulderklap til dig for ikke at gå amokka på københavnersnuden :-)

    SvarSlet
  3. he he ...Tanja, jeg var færdig af grin!
    Jeg kender altså også kun Esplanaden, fordi Maersk hovedkontor ligger der og jeg som lille sendte breve til min far på den adresse (hvorefter de blev vidersendt til det skib han var på).
    Sådan nogle typer som hende er bare for øv.

    SvarSlet
  4. Tak for jeres søde kommetarerererer (er ikk så god til det der med nutids R ;) Er glad for at høre, at det ikk bare er mig der en dum jyde.

    SvarSlet
  5. Altså... som tidligere københavner kan jeg godt afslører, at der ikke er nogen, der kalder det Espladen. Damen var ikke bare københavnercentreret, men lettere skør.

    SvarSlet
  6. @ Carportognoia: Ja, måske sagde hun det rigtigt, men hun talte så hurtigt, at det lød som Espladen....men tror faktisk ikke engang hun var københavner...sandsynligvis bare snobbet og ja, lettere skør ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...