I dag var Vera i vuggestue for første gang i en uge, og ja, hun er endelig rask, det er skønt. Men vi synes hun har været noget bipolar de sidste par dage efter feberen har lagt sig. Det ene øjeblik er hun sur, utilfreds med alt og virker frustreret og det andet øjeblik er hun glad og tilfreds. Hun virker rastløs. Hun sover ikke helt så godt som hun plejer. Hun har også mistet sin ellers glubende appetit, kun tykmælk og frugt gider hun ha', det meste andet bliver hun decideret gal over at få tilbudt. Hun er begyndt at brokke sig når vi skifter hendes ble, hun vender sig konsekvent om på maven og bliver rasende når vi prøver at vende hende tilbage på ryggen. Hun skal helst underholdes og holdes beskæftiget hele tiden, ellers begynder hun at brokke sig. Hun er begyndt at smide med sit legetøj og med maden og hun flår ting i stykker, hvis hun kan slippe afsted med det.
 |
| Jeg kan altså ikk' finde ud af at sætte billederne op ved siden af hinanden, så I får dem lige i en lang række. |
Det er som om, at hun bevidst er "uartig", kigger på mig, smiler og smider sin mad på gulvet
(og jeg kan selvfølgelig ikk lade vær med at grine af hende). Vi har selvfølgelig undret os over, hvor vores søde og altid glade lille datter er blevet af, men så var det jeg kom i tanke om de der
tigerspring. Jeg kom da også lige i tanke om, at jeg da havde en
bog liggende, hvor der står lidt mere uddybende om springende. Bogen har jeg for lang tid siden lagt tilbage på hylden, da jeg alligevel ikke syntes, at nogle af tingene passede på Vera, men det kan jeg da lige love for, at de gør nu. Vera er 46 uger gammel og det passer præcis med, at alle disse ting normalt sker omkring 46. uge. Jeg læste det højt for min kæreste og vi åndede lettede op, det er åbenbart
helt normalt og det går over igen inden for fem uger, hvis vi er heldige kortere og uheldige længere. Hun er simpelthen ved at lære nye færdigheder og hendes lille sind er i rivende udvikling. Det er første gang, at vi kan mærke sådan et tigerspring på hende og jeg synes at det er utroligt, at det passer så præcist denne gang. Jeg glæder mig allerede til springet er ovre og hun forhåbentlig har lært en masse nye færdigheder.
 |
| Man bli'r træt af al den ballade |
Jeg håber, at hun springer hurtigt :-) Men mon ikke også det handler om, at nu er det ved at være HELT slut med at være baby, men nu er hun et "rigtigt" barn, som er ved at finde ud af hvad hun kan og ikke mindst, ikke kan.
SvarSletJeg har også den bog, men har stort set ikke læst en side. Jeg er meget dårlig til de børnebøger, synes aldrig at de rigtig passer...
Takkkkkkkk!!!Tak Tanja!!!!er der et tigerspring Oskar har nu ?,hmmm ... ;) endelig en diagnose ;)))Knuzzz
SvarSlet@ Vevika: Tak, det håber jeg godt nok også hun gør. Det er vist heller ikke helt gået op for mig endnu, at hun ikke er en lille baby mere, så det er både mor og barn (og far) der lige skal vænne sig til de mange forandringer for tiden. Synes det går al for stærkt....men iihh hvor er det altså også spændende at følge med i ;)
SvarSlet@ Cecilia: Er Oskar ligesådan? Nu ved du, at det blot er for en stund ;) Held og lykke med ham.
Yeeeepsssss!! ". Han er begyndt at brokke sig når vi skifter hans ble, hun vender sig konsekvent om på maven og bliver rasende når vi prøver at vende ham tilbage på ryggen. Han skal helst underholdes og holdes beskæftiget hele tiden, ellers begynder han at brokke sig. Han er begyndt at smide med sit legetøj og med maden og han flår ting i stykker, hvis han kan slippe afsted med det."
SvarSlet