Sider

fredag den 18. marts 2011

Nattefest

Da jeg læste dette indlæg og dette indlæg, kom jeg i tanke om, at der for nogle uger siden også blev holdt nattefest her hos os....det var selvfølgelig hverken kæresten eller jeg der stod for festen, men Vera. Jeg forsøgte at tage et billede af hende, mens hun moslede rundt (helst ovenpå os) klokken tre om natten, i vores seng. Vi havde siddet inde ved hende på skift i to timer uden hun var faldet i søvn, så vi havde givet op og taget hende med ind til os....det blev hun desværre ikke mere træt af, tværtimod. Det var helt mørkt i rummet og hun kiggede desværre ned da jeg blitzede med min mobil, men man kan ane kæresten tage sig til hovedet i baggrunden, hans (og min) energi og tålmodighed var vist ved at slippe op. Det hjalp dog på det hele at Vera var glad og munter (og ikke ked af det og syg). Jeg tror hun faldt omkuld ved fire tiden, så vi nåede da lige et par timers søvn den nat. Det er heldigvis meget sjældent at hun holder disse nattefester, men nu må vi se hvordan det går i fremtiden, nu når jeg har skrevet om det...håber ikk' jeg har "jinxed" det.

3 kommentarer:

  1. Arh men... jeg begynder at tro, at der har været atmosfæriske forstyrrelser!? Vi har haft den samme fest - dog 4 nætter i træk fra lørdag til onsdag. Hold nu k... man er ikke meget værd, når man er vant til at få sine 7-8 timer og barnet normalt ligger som og sover som en brosten hele natten. Jeg tror vi er tilbage i normalen igen - håber jeg!!!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Hvor suspekt!!!
    Også her var der nattefest i nat ... fra klokken 1-4:15. NC moslede rundt, og vi forsøgte at sove.

    Glem X-Factor - jeg skal sove i aften :-)

    SvarSlet
  3. @ Mette: Ja, Vera plejer altså også sove stort set hver nat, hele natten uden hjælp eller gråd, så det er mærkeligt hvad det er der gør, at de pludselig ikke vil (kan) sove en halv nat.

    @ Gitte: jeg sidder lige nu med x-factor kørende....men falder vist snart i søvn. Du ligger sikkert sødt i din seng allerede ;-)

    Go weekend til jer begge....sov godt og forhåbentlig længe.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...