Næsten ét år og vaccineret

Jeg har snydt lidt. Vera var til ét-års undersøgelse i dag, selvom hun faktisk ikke er et år endnu, det bliver hun først om en uge. Hun har desværre stadig væske i ørerne, og da det alligevel skulle tjekkes hos lægen, tænkte jeg at vi ligeså godt kunne ordne det hele, når vi nu alligevel var der. Men ja, stadig væske i ørerne trods flere penicillin-kurer, men ellers var alt som det skulle være med hende, hun følger vægt og højde kurven rigtig fint. Anderledes var det med moderen (mig!) jeg fandt ud af, at jeg ikke følger vægtskemaet helt (okay, det kom måske ikk som nogen overraskelse)....jeg lavede samme nummer som Øglemor gjorde for noget tid siden....det der med at stå op på vægten først alene og derefter med barn....det fortrød jeg ret hurtigt, og nej, I får ikke at vide hvad tallet stod på (jo, altså Vera vejer 10,4 kg...det må I gerne få at vide). Jeg har den sidste tid bevidst ikke nærmet mig vægten, var godt klar over, at jeg nok ikke havde smidt de der ekstra gravid-kilo endnu...suk....men inden længe kommer foråret, altså sådan rigtigt, og så skal jeg til at løbe og cykle en hel masse (ja, helt sikkert iggå!).

Jeg har haft mange overvejelser om Vera skulle vaccineres, men besluttede mig(os) for, at det skulle hun.
Sidste efterår (altså 2009), da Influenza-A-panikken var over os, var jeg halvvejs i min graviditet og jeg var i syv sind over, om jeg skulle blive vaccineret eller ej. Jeg tænkte og tænkte, læste en hel masse om det på nettet og blev bare endnu mere forvirret, da jeg kunne finde masser af argumenter både for og imod. Jeg gik længe og var forvirret og frustreret over, at jeg selv skulle tage stilling til, om jeg ville vaccineres, for jeg ved jo ingenting om den slags. Hvorfor kunne "de kloge" ikke tage beslutningen for mig og bare sige at alle gravide anbefales eller anbefales ikke at blive vaccineret!? Nej nej, det var helt op til den enkelte, du må selv bestemme...okay, som regel er det jo dejligt at man selv kan få lov at bestemme over sin egen krop og hvilke sygdomme der skal sprøjtes ind i den, men lige præcis i den situation, kunne jeg godt ha' brugt lidt hjælp....jeg vidste simpelthen ikke hvad der ville være det bedste for mig og mit barn.
Jeg endte med at gøre det. Jeg ringede til en hotline de havde på Skejby og talte med en, som sagde at gravide i USA og Australien var døde af influenza A. Sikke en masse skræmmehistorier man hørte alle vegne. Det var ligesom det der gjorde udslaget....jeg ville ikke risikere at dø!? (var det nu også det man risikerede?) På en måde var det en lettelse at have taget beslutningen. Så var beslutningen taget og jeg behøvede ikke at bekymrer mig og granske mit sind længere. Jeg talte med flere gravide, som valgte ikke at blive vaccineret og de gik hele det efterår og bekymrede sig og var nervøse for, om de ville få influenza A. Det undgik jeg...selvom jeg nok også havde overlevet ikke at blive vaccineret.

Jeg tror dog jeg ville have det på samme måde, hvis vi ikke havde ladet Vera vaccinere (altså bare de almindelige børnevacciner iggå), jeg ville bekymrer mig og bruge en masse tid på at være nervøs og tænke over, om det nu var det rigtige valg jeg(vi) havde taget. Skræmmehistorier er der jo nok af.
I dag blev hun altså vaccineret for tredje gang (eller faktisk 5. og 6. gang, de får jo to stik pr. gang). Hun var bare SÅ sej, græd næsten ikke....kun lige lidt da hun fik den sidste, den der svier, men hun var lyn hurtig ovre det og moren (og mormoren som også var med) var SÅ stolt af hende :-)

Nu håber jeg bare, at hun ikke får feber i aften og at det var det rigtige at gøre...hvad faa'n er det rigtige egentlig? Jeg bliver nok aldrig helt sikker.

I får lige et billede af hvordan man ser ud, når man prøver at kysse sin mor igennem en rude...ikk så køn, men ret sødt, ikk? :-D

Mmmuuuwwaa!