Sider

søndag den 27. marts 2011

Graviditets-boom og tanker om barn nummer to

Jeg har mange gravide omkring mig. To af mine gode veninder er gravide lige nu, de skal begge føde i juni, en anden bedste-veninde har lige født en dejlig lille dreng, jeg synes jeg ser gravide alle vegne og blogland flyder over med gravide...og det er jo skøøønt med alle de nye liv der spirer rundt omkring.

Da vi fik Vera, havde vi egentlig troet at vi var klar til at arbejde på en lillebror (for selvfølgelig bli'r det da en dreng næste gang :-) når Vera var et års tid. Men jeg må gå til bekendelse, jeg er slet slet ikke klar endnu og det er kæresten heldigvis heller ikke. Jeg gider faktisk ikke at være gravid igen lige nu. Kan så absolut godt undvære vand i kroppen, snurren i fingrene, wc-rend om natten, strækmærker, konstant bekymring for om baby har det god derinde, træthed og ingen alkohol (ikke fordi jeg drikker alkohol ofte, men nyder da et glas rødvin med kollegerne fredag efter arbejde og den slags). Og så nyder vi Vera så meget og vi er ikke klar til at dele kærligheden til hende med andre endnu. Og så er der jo også lige det der med natteroderiet....det kan jeg altså også godt undvære lidt endnu. En anden veninde, som har to små børn, mindede mig da også lige om, at parforholdet altså ikk er helt det samme efter barn nummer to. Der er altså lige lidt flere madpakker der skal smøres og lidt mere legetøj der skal ryddes op osv. Og det ved jeg jo godt og det er jo bare endnu en god grund til at vente lidt endnu med nummer to.
En anden grund er, at jeg(vi) blev væltet fuldstændig bagover da vi fik Vera. Havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig hvor hårdt det var at få et barn (for os, sådan er det vel ikke for alle?). For det første var fødslen laaaang og kaotisk og de første tre-fire uger af hendes liv havde vi slet ikke overskud til noget som helst andet end at tage os af hende og sove når hun sov. Det føltes som ren overlevelse. Ikke en gang en kop kaffe kunne vi overskue at drikke. Vi så ikke TV. Læste ikke avis. Min mor handlede for os og lavede ofte mad til os. Vi kom ikke udenfor en dør. Vi levede i en bobbel af baby (der konstant skulle vækkes og holdes vågen for at spise for derefter ikke at ville sove igen men skrige, når hun så ENDELIG var faldet i søvn, var det tid til at vække hende igen for at spise igen....puha det var nogle hårde dage), amme-problemer, bekymringer om jeg havde nok mælk (Vera tabte sig i starten) hormoner, lykke, skrækslagenhed og søvnmangel. Jeg havde en fornemmelse af, at det blot var for en periode hun skulle være hos os, sådan lidt "ja, hun er da meget sød, men hvor længe skal vi passe hende? Hvornår kommer der nogen og henter hende?" Gudskelov var der ingen der kom og hentede hende.

Hvis denne kaos-tilstand opstår igen ved barn nummer to, kan jeg slet ikke se hvordan jeg/vi skal få overskud til samtidig at tage os af Vera....og det ville jeg bare ha' det så dårligt med...ikke at have tid og overskud til at være der for hende.....hatten af for enlige mødre (og fædre).

Puha det blev en lang smøre, men ja...vi venter altså lidt endnu med barn nummer to, så familie og venner der læser med, i behøver ikke at holde vejret. Hvad med jer derude med to børn....er der lidt mere ro på ved barn nummer to? Please sig ja!

6 kommentarer:

  1. Nu har vi jo ikke lige en nummer to, men håber (og tror) det er nemmere med nummer to. Lige da Vitus blev et år tænkte jeg heller ikke, at jeg var klar til nummer to, men nu 1/2 år efter håber vi på at få en lillesøster (for det bliver det jo selvfølgelig) engang i starten af det nye år...eller slutningen af dette (men så skal vi også være hurtige :-)

    Jeg har allerede glemt, eller i hvert fald så småt fortrængt, alle de dårlige/trælse oplevelser, så er bare helt klar til nummer to!
    Skal lige siges at vores knægt egentlig har været meget nem, især når jeg sammenligner med de andre børn i min mødregruppe.

    SvarSlet
  2. Jeg synes også at graviditetstboom. Svesken er fra sidst i aug. 2010 og vi snakker om at gå i gang til nytår (når hun er 1½). Jeg er egenligt ret parat til at være gravid og føde igen. Men jeg synes det er vældig svært at gennemskue, hvilken konsekvenser en Rosin vil have for Svesken.
    Svesken er totalt et præmiebarn, der altid har spist og sovet godt. Hun er det nemmeste barn jeg har mødt (og hørt om), så vi bekymrer os om hvordan mon sådan en nr 2 er? Hvad nu hvis nr 2 er helt modsat, har kolik, taber sig og i det hele taget får det forkerte ben ind i livet?

    Hvis du havde en dårlig fødselsoplevelse første gang, vil jeg gerne reklamere lidt for det kursus jeg tog, og som jeg er sikker på var medvirkende til, at jeg fik en drømmefødsel. Hvis du har lyst kan du læse mere her http://www.smertefrifoedsel.dk/ og læse om Sveskens fødsel her http://www.smertefrifoedsel.dk/548-2/

    SvarSlet
  3. Vi har (åbenbart) også fortrængt de søvnløse nætter, gættelegen "hvad mon der er galt nu" osv., for vi er helt klar til nummer to. Vi havde også forventet at begynde på projektet omkring Maries 1 års fødselsdag, men var faktisk klar allerede da hun var 9 måneder gammel. Så der fik jeg fjernet min spiral, og så var det i stedet på hendes fødselsdag vi fik lavet lillebror (som det selvfølgelig er), og som har forventet ankomst i starten af oktober. :)

    SvarSlet
  4. JA - det er meget nemmere med nummer to, synes jeg, selvom de er tætte aldersmæssig. Man ved hvad man går ind til og hvordan man skal tage sig af mini. Vi er i hvert fald meget mere afslappede denne gang og nyder det hele meget mere - ingen panik og næsten ingen følelsesmæssige udbrud. Jeg tror også barnet bliver roligere af at man selv er rolig. Desuden - jo før du går igang jo mindre jalousi vil du opleve med Vera, og jeg tror næsten at jalousien er værre end din følelse af ikke at give Vera nok opmærksomhed. En anden ting jeg oplever er at jeg takler de søvnløse nætter meget bedre eftersom jeg i forvejen er inde i det.. Så Tanja, det kan varmt anbefales - gå igang!! Hehe...

    SvarSlet
  5. Nu går jeg jo og venter på at vores lillebror skal komme til verden og har præcis en måned til termin i dag :-)

    Vi gjorde os egentlig ikke så mange tanker, men vi har nok (sammen med Fru Forstad åbentbart :-)) verdens letteste barn lige fra fødsel til søvn, mad og evnen til at omstille sig og tage med ud verden. Vi startede allerede projekt baby 2, da Johannes var 9 måneder og at der skulle gå SÅ lang tid til vores lillebror kom, synes vi er ærgerligt for os alle.

    Men han, Johannes, glæder sig, taler meget om sin lillebror, vil frygtelig gerne hjælpe med alt hvad der har med lillebror at gøre, så jeg gør mig ikke så mange tanker om reaktioner m.m. De kommer helt sikkert, men på sigt får de stor, stor glæde af hinanden.

    Og rigtig mange taler om dårlig samvittighed i forhold til det store barn, men det har jeg overhovedet ikke haft. De eneste bekymrende tanker jeg gør mig er mere, hvordan skal de møde hinanden første gang? Skal vi (far og mor) have 24 timer alene sammen med lillebror med ro og fordybelse i vores lille nye dreng imens Johannes bliver forkælet hos moster. Sådan nogle tanker, men ellers ikke...

    SvarSlet
  6. Mange tusind tak for alle jeres kommentarer. Dejligt at høre hvad I andre tænker.

    @ Anne: Jeg håber da jeg er klar om et halvt års tid, når Vera er halvandet, ligesom Vitus er nu, men jeg troede jo også jeg ville være klar når hun var et år....så nu må vi bare se tiden an og mærke efter :) Og ja, selvfølgelig får I da en lille pige næste gang :-D

    @ Fru Forstad: Ja, mon ikk halvandet år er et godt tidspunkt at gå igang på...jeg håber jeg er mentalt klar til den tid. Vera har nu også været temmelig nem og sovet godt osv. fra hun var to-tre mdr. Men ind til da var det bare SÅ hårdt.
    Tak for tippet ang. smertefri fødsel, jeg har faktisk læst om det før og tænkt at det nok var noget for mig næste gang...hvis jeg overhovedet tør kaste mig ud i endnu et forsøg på at føde rigtigt (sidst endte det med akut kejsersnit). Puha, har mange bekymringer om det....men den tid den "sorg".

    @ Halkjær: dejligt at I allerede venter nr. to. held og lykke med det. Glæder mig til at følge jer og livet med to børn på bloggen.

    @ Stine: Jeg håber virkelig at den ro du taler om også gælder her hos os. Jeg glæder mig SÅ meget til at se jer snart :) Og ja, du siger noget mht. jalouisien....det var værd at overveje igen...men ååhhh det natteroderi...jeg er altså bare så dårlig til det.

    @ Vevika: Åhh det er spændende med lillebror, tænk allerede om en måned. Ham glæder jeg mig også til at se billeder af og høre mere om på din blog :) Tænk at det skulle ta så lang tid at blive gravid....ja, det er jo svært præcist at planlægge aldersforskellen....måske man bare skulle lade naturen gå sin gang og så ta' hvad der kommer, det vil jeg lige overveje ;-)
    Og ja, det der med lige at "lære lillebror at kende" inden han bliver introduceret for Johannes lyder som en udemærket ide, Held og lykke med det hele.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...