Vi var i sommerhus med kærestens familie
(deriblandt Veras to kusiner på fire og syv, som hun forguder (og som forguder hende og elsker at lege med hende)) og det var bare SÅ skønt og vi hyggede os alle sammen, især Vera. Der var bare lige et lille men, nemlig at Vera nægtede at sove om aftenen. En af aftenerne brugte vi
over tre timer på at få hende til at falde i søvn
(omkuld af udmattelse). Hun blev sur så snart hun kom ned i weekendsengen, og den pågældende aften blev hun fuldstændig hysterisk. Hvis vi tog hende op og med ind i stuen blev hun straks glad og smilede, pludrede og charmede hele familien. Det er aldrig sket før at hun har gakket
(eller gækket...det var vel påske...gæk gæk) sådan ud. Så står man der med svigerfamilien og undskylder: "sådan plejer hun al'så ALDRIG at opfører sig" og de smiler overbærende og tænker "yeah right". Ej, det passer faktisk ikke, jeg er heldig med min svigerfamilie, de er nogle søde og dejlige mennesker, men det var nu lidt den følelse jeg sad med. Men hun plejer faktisk at lægge sig til at sove få minutter efter vi putter hende, hun trækker den max en halv time og det er sjældent. Jeg tror simpelthen, at der var for meget sjov og ballade, til at hun kunne slappe af og bearbejde det hele i sit lille hovede. Og hun ville da ikke gå glip af "al det sjove" inde i stuen. Men såvidt jeg kan forstå er vi ikke de eneste der har oplevet dette, læste lige ovre hos
Øglemor at det åbenbart er en påske-ting......eller en sommerhus-ting....eller en ipad-ting
(kæresten har købt en ipad, som selvfølgelig var med på tur). Heldigvis er vi tilbage til normen her et par dage efter hjemkomsten, puha, vi var helt nervøs for at det var hendes nye stil.
Her får I lige et par påske "kodak-moments"
|
Påskeæg-jagt |
|
Vera fik lov at bære kusinernes påskeæg |
|
Leg i sandkassen |
|
Ældste-kusinen trækker Vera i trækvogn |
|
Nøøjj det var sjovt |
Håber I alle har haft en dejlig søvnfyldt påske ;-)
Det ser mægtig hyggeligt ud - håber I nu får lidt hverdagsrutine igen - inklusiv søvn!
SvarSletGodt at høre, at Vera er tilbage i den gamle sove-rutine. Ved heller ikke lige, hvad der sker for påske-vågenheden, men min teori er, at brud på rytmen/hverdagen simpelthen bare afstedkommer nogle reaktioner. Nogle reagerer så bare lidt mere end andre - fx ved ikke at ville sove :-) (En af aftenerne, da vi var hos min familie, brugte vi 2 timer på at lægge Øglen. Og det endte faktisk med, at jeg tog hende med op igen, fordi hun begyndte at klynke noget om, at hun var sulten. Og så åd hun 4 kartofler og holdt lidt fest, før HDD brugte yderligere en halv time på at putte. Grrrr. Små lømler :-))
SvarSletDer er præcis det samme med Vitus. Her hjemme sover han hurtigt, men når vi er andre steder tager det som reglen længere tid. Virker til at han ligesom Vera ikke vil gå glip af alt det sjove inde i stuen ;-)
SvarSletK-med-K: Jo tak, det var også SÅ hyggeligt. Og ja, hverdagsrutinen kører heldigvis igen og vi får alle sovet :-)
SvarSletØglemor: Jeg tror du har ret. Men det er bare mærkeligt at de reagerer med at flippe ud og ikke vil sove, i stedet for at gå omkuld og falde i søvn. Når de nu har haft en "travl" og spændende dag. Men så'n er vi jo så forskelligt skruet sammen :-) Håber Øglen også er tilbage i normal putte-rutine.
Anne: Ja, nogen gange må man jo så tage dem med ind i stuen igen og vise dem, at det er altså er død-kedeligt derinde ;-)