Sider

søndag den 28. august 2011

En sød tand - og tanker om vægten

Jeg er chokolade-junkie. Bum.
Jeg har altid haft en sød tand og det kan desværre ses på sidebenene mine.
Okay, det er ikke så'n at jeg æder en hel plade marabou på en aften (ikk hver aften i hvert fald), men hvis jeg var en af den slags mennesker, der bare kunne spise og spise, så åd jeg nok en plade marabou, ritter sport eller guldbarre (altså en af de store) dagligt (mmmhhh guldbarre).

Nå, men altså da jeg var 17 år rejste jeg til Canada og boede der ovre i et år og gik på high school. På det år tog jeg ti (jep 10) kilo på. Det var bl.a. pga. trøstespisning pga. hjemve opdagelsen af reese's pieces og Oreos (og chocolate-chip cookies og chocolate chip cookie dough ice cream og cheese cake og jelly belly beans og Dairy Queen ice cream og donuts fra Tim Hortons og og og og)

billede lånt her

billede lånt her
Dengang kunne man ikke få Oreos i Danmark, men derovre var det noget alle havde i hjemmet, lidt ligesom Marie kiks her hjemme. Mums siger jeg bare. Jeg var lidt skeptisk ved første øjekast, sorte småkager....men det var kærlighed ved første bid. Men sikke en farlig kærlighed, for man bliver jo afhængig. Og de der reese's pieces, det er lidt ligesom M&M's, blot med peanutbutter inden i og så en sød sukkerskal rundt om, mmmhhh. Dem har jeg desværre aldrig fundet herhjemme...endnu (måske er det meget godt..for vægten altså).

Nå, men jeg smed jo nogle af de der ti kilo da jeg kom hjem igen, faktisk de fleste, men jeg har faktisk kun en enkelt gang været helt nede under min "før-Canada-vægt" siden og det var efter en streng kur. Og hvis jeg skal holde den vægt, så skal jeg sulte mig selv. Det gider jeg altså ikke, så med årene accepterede jeg, at min vægt var steget efter det år i Canada og så kunne jeg spise nogenlunde som det passede mig, hvis jeg også dyrkede motion.
Nu, efter jeg har været gravid, så er vægten igen steget (4-5 kg. fra før-graviditet) og nu ligger den altså der og svinger lidt frem og tilbage....jeg kunne selvfølgelig bare tage mig sammen, men ååhhh det er bare så svært, når man som mig, har en mega sød tand. Håber fandeme ikke vægten igen forbliver 4-5 kilo højere, når jeg en gang i fremtiden har født vores andet barn....aarrgghhh!
Jeg har masser af tøj i skabet, som jeg håber på at jeg en dag kommer i igen...men jeg har også min tvivl på at det sker. Det er jo vist noget med, at når først man har dannet fedt-cellerne, så forsvinder de aldrig igen, de bliver bare mindre/tømt for fedt....og så er det sværere at holde vægten nede, når først cellerne er dannet, suk. Gid jeg var en bønnestage der kunne spise og spise, uden at jeg tog et gram på.

Nå, nok om al det fedtforskrækkede sludder, nu vil jeg ha' et stykke chokolade. God aften derude.

Hvis du også synes de der oreos er mega lækre, så se lige dem her som jeg også skrev om her.

Og hvis nogen kender en god kur hvor chokolade indgår, så vil jeg meget gerne høre om den.


lørdag den 27. august 2011

Paddehat

Forleden fandt jeg denne paddehatteskammel i Netto til 40 kr. Den måtte jeg ha' til Vera. Tror allerede hun "knus-elsker" den :-)



fredag den 26. august 2011

Blåbær, solbær og ribs

Sommeren har budt på en del syltning og bær-spisning her hos os. Kæresten og jeg (dem der kender mig godt, ved nok godt hvem der har lavet det meste syltning.....ikke mig, hrrmm) har nemlig lavet ribsmarmelade, ribssaft og solbær syltetøj og så har vi et halvt kilo blåbær i fryseren til senere brug...vi kan jo ikke nå at spise det hele, selvom vi også giver noget væk.


Hvor er ribs bare flotte
Dejlig morgenmad
Solbærmarmelade (med bær fra haven) klar til at blive givet væk
Blåbærjagt
Vera og blåbærbuskene
Farmor og Vera på blåbærjagt
Dagens blåbærhøst
Til Veras navnefest sidste sommer, fik hun et nektarintræ. Det har vi plantet i haven og allerede i år bar det frugt. Dem skulle vi da lige smage på forleden, de er altså gode.
Tilføj billedtekst

Ikke så stort endnu, men dog med nektariner på...kan I se dem?

Vi har også hyldebær i haven og vi har et æbletræ, men det er på vej over til naboen. Dette billede er nogle uger gammelt, i dag står det endnu mere skævt (ligger endnu mere ned over hækken). Vi bliver vist nød til at opgive det træ, trods forsøg på at holde det nogenlunde oprejst (som I kan se) 



Godt vi har en æbleplantage lige i nærheden ;-)

torsdag den 25. august 2011

Jeg har kreeret en sommerfugl...

for at støtte Nicaraguas piger og kvinder, som kæmper for deres ret til at få foretaget abort efter eks. incest, voldtægt eller f.eks. hvis deres liv er i fare pga. graviditeten. Det er nemlig ulovligt at få foretaget en abort i Nicaragua. Min sommerfugl ser sådan ud:


Hvis du har lyst til at gøre det samme, kan du gøre det her på Amnesty Internationals hjemmeside, det koster ikke en krone!

mandag den 22. august 2011

Jeg har været lidt fraværende...

på det sidste, men jeg har haft travlt med arbejde, sommerhus-tur og familiehygge og har derfor ikke orket at blogge (men jeg følger dog stadig med hos jer andre).
Nåmen, jeg er altså også lidt for træt lige nu, så I får blot et billede af Vera fra i eftermiddags. Hun har aldrig haft hverken elastik eller spænder i sin sparsomme hårpragt, men i dag da hun kom hjem fra vuggestue, havde hun denne lille tot på toppen af hovedet (kan I se den? Kig godt efter, den er der).
Jojooow, så er hendes hår blevet så langt, at det kan samles i en lille elastik....der er håb for at jeg en dag kan lave en fletning i hendes hår, selvom det vokser laaaangsomt.



Kan I se hottentotten? Den stritter lige op i luften.

torsdag den 11. august 2011

Jeg vil da gerne hjælpe

Jeg læste dette indlæg ovre hos Karoline i dag. Hun arbejder på at skaffe indsamlere til Landsindsamlingen for Red Barnet søndag den 4. september.
Og JA, jeg får bestemt lyst til at gøre noget når jeg ser billeder af underernærede børn i Afrika eller hører om børnearbejdere i Bangladesh, og JA, jeg får bestemt lyst til at gøre noget for at hjælpe.
Specielt efter at jeg selv er blevet mor, påvirker disse billeder mig meget og jeg får en klump i halsen når jeg ser billederne eller læser om børn der ikke bliver behandlet godt eller er i nød. Derfor har jeg nu tilmeldt mig landsindsamlingen. Jeg har tidligere samlet ind for Kræftens Bekæmpelse, men nu er det Red Barnets tur til at få min hjælp. Jeg håber kæresten og Vera vil være med, så kan vi da få en lille tur ud af det, når det nu er familiens ugentlige fridag sammen (jeg arbejder om lørdagen) :-)
Jeg synes at det er en god måde at hjælpe på, når man nu ikke har så meget overskud i økonomien til at donere noget der batter.
Var det noget for dig, så ring 80 24 25 26 eller læs mere på redbarnet.dk, se evt. her. Og hvis du ikke har lyst/tid/overskud, så sørg i det mindste for at være hjemme og ha' nogle skejsere klar, ikk?

onsdag den 10. august 2011

Photo challenge day 10

"Something I made"

Hende her har jeg lavet (med lidt hjælp fra kæresten vel at mærke) og hendes bukser har jeg faktisk også lavet (jow jow, så gik I her og troede at jeg slet ikk' er krea).


tirsdag den 9. august 2011

Photo challenge day 8 & 9

"Technology" & "Faceless self portrait"
Overvejede et billede af min skygge som faceless self portrait...men orkede ikk lige at stille det an...så det bliver blot et billede af mine hænder som skriver på MacBooken (som iøvrigt er en uddøende race, Apple laver nemlig ikke MacBooks mere, kun air og pro, så mon ikk den bliver en form for antikvitet en dag?). Jeg er lidt doven i dag, så kan vi ikk' bare sige at dette billede både gælder for dag 8 og dag 9, når nu der også er "teknologi" på billedet ;-)




søndag den 7. august 2011

Photo challenge day 7

"Something new"
Vi har købt en mega-sej trehjulet klapvogn/løbevogn/barnevogn til Vera i mærket Baby Jogger (city elite-modellen). Vi er meget imponeret over den, den er super nem at styre/gå med og lyn-hurtig og nem at klappe sammen. Og så kan hun ligge helt ned i den.
Vi havde egentlig en udemærket klapvogn, som vi havde arvet fra noget familie, men den opfylder ikke helt de krav og behov vi har....det er jo desværre den (eneste) ulempe der er ved at arve, man vælger ikke selv hvad man får (men hold da op vi har sparet mange penge ved at arve, der er heldigvis flere i den nærmeste familie, som er færdige med at få børn, så dem har vi arvet af....så da Vera kom til verden købte vi stort set intet, vi fik alt forærende, temmelig heldigt må man sige).
Nå, men se lige denne video og bliv så ligeså imponeret som os og hvis du ikke gider at se det hele, så spol frem til 1.40 min. og se hvor nemt det kan gøres ;-)

Og her ligger Vera så og sover til middag i den nye seje klapvogn
(og nej, jeg arbejder ikke for firmaet, har bare mega optur over dette køretøj....men kan se at vi ikke er de eneste i blogland der er nemme at imponere med børne-køretøjer).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...