Sider

torsdag den 4. oktober 2012

Tanker..

...fra en mor der gerne vil gøre sit bedste.

Asta er nu over fem måneder gammel og vi er så småt begyndt på grød (hun er en kæmpe baby og nu kan jeg ikke trække den længere). Jeg prøvede først at give hende gulerodsmos, som jo skulle være så godt at starte med ifølge min nye bog "Baby 100% naturlig uden kemi", men det gad hun da slet ikke at spise. Så nu får hun risgrød (hjemmelavet selvfølgelig) med lidt frugtmos i, det gider hun godt at spise.
Jeg vil så gerne gøre det så godt, med det mener jeg, at jeg vil gerne forebygge at Asta får allergier, børneeksem, gentagende mellemørerbetændelse og dårligt immun forsvar. Vera har døjet rigtig meget med sygdom, børneeksem (heldigvis ikke så meget mere, mest da hun var under et år gammelt) og hun har haft mellemørerbetændelse og fået penicillin en million gange (okay, ikke helt, men MANGE gange) og det endte med at hun fik lagt dræn.
Vera fik en lidt hård start på livet med akut kejsersnit og antibiotika-kur. Måske derfor har hun døjet med immunforsvaret de første år af sit liv (jeg er spændt på hvordan vinteren kommer til at gå), men jeg ved selvfølgelig ikke om det ville have været anderledes, hvis hun ikke havde haft den start på livet.
Jeg ville ønske, at jeg dengang vidste hvad jeg ved i dag, om hvad man selv kan gøre for, at hjælpe deres immunforsvar på vej. Men nu gør jeg alt hvad jeg kan, for at råde bod på det for Vera og for at forebygge for Asta, så må jeg bare krydse fingrer :-)

Beklager det er lidt mørkt - der kom lige en sky for solen :-)
Asta sover og jeg har en sjælden stund i sofaen for mig selv med min amme-the og min nye bog, aaahhhh :-)

søndag den 23. september 2012

Et lille (skønheds) tip

Når man så'n er på barsel, så får man netshoppet en del.
Vera har døjet med tør hud og børneeksem siden hun var få uger gammel, så vi er blevet meget gode venner med en engelsk hjemmeside der sælger eks. A-DERMA produkter billigere end man kan få herhjemme (og jeg har lige sendt en ordentlig ordre afsted, køber et stort læs af gangen).
Hjemmesiden har udsalg lige nu og har minus 33% på alle franske produkter (Eks. A-derma, Nuxe, Vichy, Avène) så lige nu (og september måned ud) er det endnu billigere end det plejer at være. Hjemmesiden hedder Escentual.com hvis nogen skulle have lyst :-)

Billede lånt her

For en god ordens skyld, dette indlæg er ikke sponsoreret (ha ha, som om nogen nogensinde ville), jeg vil bare dele et godt tilbud med jer :-)

onsdag den 12. september 2012

Jeg jinxede det da vist...

...altså det der med søvnen. Efter jeg skrev om hvor godt Asta sover om natten, ændrede det sig samme aften og nat (seriøst, det er sgu da utroligt...hun har sovet igennem siden hun blev født og så skriver jeg om det én gang på bloggen, og så ændrer det sig straks). Men der er vist også noget med et tigerspring/appetit spring her ved fire måneders alderen...så jeg gentager bare inde i mig selv "det er en fase, det er en fase, det er en fase". Tak til kæresten for at melde sig frivilligt til baby-vagt i nat, selvom han skulle have møder fra kl. 9 til 20 i dag, mon ikke han får drukket sig noget kaffe i dag :-)

Nå men så blev det jo efterår i dag...og så skal baby jo have varm hue på. Jeg er velsignet med både en sød moster, en skøn tante og en dejlig svigermor som med glæde strikker til mine unger (og nogle søde ældre damer på byens plejehjem som også sælger billigt ud af deres lækre sager fra strikkeklubben. Hvorfor skulle man strikke selv, når der er så mange omkring en, som er så gode til det?), så vi har masser af lækker blød strik liggende klar til vinteren, så kulde - kom an! Og så vandt jeg jo også en fin strikket hue for noget tid siden, og den er nu kommet i brug. Se lige min lækre baby i masser af hjemmestrik.


Strække strække - man er jo lige vågnet
Hej mor!
Så er jeg vist klar til at komme op og lave fis og ballade :-)



onsdag den 5. september 2012

Asta update


Min glade søde baby på nu fire måneder. Hun savler en del (måske der er tænder på vej, Vera fik sine første to da hun var fem mdr.....så måske), derfor den fine lille "klovnekrave" på det ene billede :-)

Hun er heldigvis en meget nem lille dame og utrolig tålmodig, hvilket er godt når man har en storesøster på to et halvt, der snakker og snakker og kræver sine forældres opmærksomhed hele tiden.
Og hun sover (altså Asta) - hele natten. Og her snakker vi otte-ni timer i streg...så vågner hun halvt op, spiser og så sover hun videre bagefter. Det er FANTASTISK! Jeg ELSKER den baby :-) Og hvor er det fedt at få sin nattesøvn, så har man bare så meget mere overskud og det betyder virkelig alt når man også har en stor (lille) pige man også skal tage sig af.
Jeg nyder virkelig min barsel i fulde drag.


mandag den 27. august 2012

Skybrud

Godt at vi (for lang tid siden) droppede at holde Astas navnefest i haven søndag d. 26. august


Billeder lånt her

søndag den 26. august 2012

lørdag den 25. august 2012

Kreaklubben holder blogtræf






Så er der blogtræf i Lystrup (lidt nord for Århus) søndag d. 28. oktober 2012 kl. 10-16. Der er ingen planer for dagen, så kom glad med strikkepindene, hæklenålene, papir og æsker, perler osv. Der vil være mulighed for at lave fine lysestager i træ, dekoreret efter eget design. Yderligere vil der i løbet af dagen være udtrækning af fine live give-aways.
Arrangementet koster 50 kr., prisen dækker lokale og forplejning hele dagen. Yderligere vil der være en ekstra udgift, hvis man ønsker at lave lysestager (25 kr. for 2 stk.).
Hovederne bag arrangementet er Anna, Marianne, Gitte, ChristinaAnne-Sophie, Marianne (uden blog), Marie og mig.
Tilmelding skal ske til Marianne på email: remiel@live.dk senest d. 5. oktober. Herefter vil man få yderligere info via mail.

torsdag den 23. august 2012

Give away vinder - that's me!

For efterhånden lang tid siden vandt jeg en give away ovre hos Kathrine (jubiii, endelig vandt jeg en give-away). Det var en fin lille hue som Kathrine selv har strikket...den er så fin og passer nogenlunde på Astas lidt store hovede (den skal lige mases lidt ned over). Nu må vi se om den stadig passer når vejret bliver lidt koldere, ellers kender jeg da heldigvis flere der venter sig piger her i efteråret, så er der jo bare en anden lille pige der får glæde af den. Men i hvert fald TAK til Kathrine.



Igår mødtes vi hos Gitte med Krea-klubben. Jeg havde Asta med, så jeg fik ikke lavet meget kreativt (til gengæld fik jeg sludret, smovset lækker nutella kage og plejet mit hygge-gen), men se bl.a. ovre hos Marianne hvad de andre fik lavet....smukke smukke lysestager.
Gitte havde planlagt en "live give-away", og jeg vandt sørme! Et fint lille net til mine hæklerier, yay! Og søde Gitte var også sød at forære mig et fint hår-elastik som hun selv har lavet, er det ikke bare fint!




tirsdag den 31. juli 2012

Sommer

Tiden flyver. Asta runder snart de tre måneder og vejer allerede over 7 kg.
Sommeren går...med bl.a. det her:

Vera på jordbærjagt
Blåbærmuffins, mmmhhh
Hygge med Asta
Lapper der forhåbentlig en dag bliver til et tæppe til Asta
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...