Sider

lørdag den 21. maj 2011

Provins-tøsen skal til storbyen

Fredag stod på konfirmation og lige nu er jeg på vej til København (jep, kæresten og Vera skal være alene hjemme en HEL weekend ;-) for at besøge min gode gamle veninde (som er eksiljyde...jeg tilgiver hende aldrig ;-). Hun er højgravid med sit første barn og jeg glæder mig sådan til at se hende igen og sludre, hygge, shoppe osv. Jeg har ikke set hendes lejlighed endnu, så jeg har købt en indflytter/værtinde gave til hende, denne fiiine fløde/mælke kande fra Avoca.

Avoca flødekande...sååå fin!

Det var lige før jeg selv beholdt den, for jeg er ret vild med den, men jeg har en anden fin en, så denne får min veninde. 

Nå, men jeg vil hygge mig i storbyen. Ha' en rigtig go' weekend derude.

fredag den 20. maj 2011

Sur mælk

Nå fedt, så fandt man lige to liter uåbnet mælk stående på bryggersbordet, der havde de så overnattet. Min første tanke var, at det da måtte være kæresten der havde glemt at sætte dem ind i køleskabet (det er da ALDRIG mig der gør sådan noget dumt noget), men jeg må nok gå til bekendelse, det var mig der glemte at sætte dem i køleskabet igår efter indkøbsturen, jeg plejer ellers ikke at være den distræte type, men havde vidst lige en af de dage igår.
Pædagogen i Veras vugger kom også igår og afleverede en sok af Veras, som har været væk et stykke tid, skønt tænkte jeg, makkeren ligger derhjemme helt alene. Men tror I jeg fik den nyfundne sok med hjem...? Nope, så nu er den væk igen, jeg har ingen anelse om hvor jeg har smidt den.
Jeg er blevet meget mere distræt efter jeg er blevet mor, i starten kunne jeg undskylde mig med "ammehjerne", men den går sgu nok ikke længere, efter som jeg ikke har ammet i fem måneder.

Store hvededag

Vi fik hveder igår. Jeg har ingen anelse om hvilken dag der er den "korrekte" at spise hveder på, men vi fik dem altså igår aftes. Ja, vi går altså ikk' så meget op i de der helligdage herhjemme, men spiser da gerne lidt ekstra lækkert, når man nu får en gratis fridag forærende og skal hygge sig ekstra meget med familien. Vera er ret vild med hveder. I får lige lidt billede-spam af en hvede-spisende lille frøken.

Hva'...tager du billeder?

Hej mor

Mmmhhh

Færdiiiig!

Og nej, jeg har ikke givet hende blå øjenskygge og eyeliner på det ene øje, hun væltede ind i TV-bænken forleden. Hun havde lige sådan én morgen, hvor det var som om hun havde glemt at hun kunne gå, så hun væltede rundt. Men hun er på benene i fuld firspring igen.

Glædelig store bededag.




torsdag den 19. maj 2011

Mila's daydreams...

kender I jo nok alle sammen. Bloggen hvor Milas mor kreerede et univers omkring Mila mens hun sov, tog billeder af det og lagde dem på sin blog. De var så fine de billeder. Men hun fjernede desværre billederne igen pga. misbrug (Men der udkommer en bog næste år med hendes billeder i, den kommer til at hedde "When My Baby Dreams"). Hun er tilbage på bloggen efter nogle måneders pause og starter et nyt kreativt projekt op, som hun vil dele på sin blog...jeg glæder mig til at følge med. Anyways, det jeg egentlig ville frem til var, at I Finland (hvor hun kommer fra) får alle gravide en "Baby-start-pakke" af staten. I den pakke er der masser af tøj og alt andet vigtigt man skal have når man får et barn. Det er sgu da praktisk. Så behøvede man ikke stresse rundt i sidste øjeblik med at købe sutteflasker, bodyer osv. Og man behøver ikke bekymre sig, om der er noget man har glemt at anskaffe sig. Whaw, det ville da være fedt. I kan se hvad pakken indeholder her.

Og så lige et youtube klip med Mila

tirsdag den 17. maj 2011

Musik er godt

På Youtube er der nogle musikvideoer, der bliver set igen og igen herhjemme. Ja, det er altså Vera der er ret vild med youtube. Vores computer står i stuen og kan hun se at den er tændt, går hun hen til computeren og peger og siger "Da Da Da" og begynder at grine og rokke med hovedet fra side til side. Det betyder altså at hun gerne vil se en af sine yndlingsvideoer som er "Kajs sang", "Teletubbies", "Bom Tjikke Bom" og "Postmand Per". Det er altså ret hyggeligt når hun sidder og klapper og rokker til musikken, så hun får som regel lov. Hun har rokket og klappet til musik og rytmer siden hun var meget lille og det er altså en fornøjelse at se hende nyde musikken.
Har jeres børn nogle yndlings musikvideoer/klip fra youtube eller andre steder på nettet, så smid meget gerne en kommentar, vi kunne godt bruge lidt afveksling, jeg er ved at få kvalme af at høre Teletubbies på repeat ;-)

mandag den 16. maj 2011

Vera kan gå - helt selv

Jep, næsten 14 mdr. og nu gående, sådan temmelig sikkert, uden en hånd...se selv her, hvor hun tager sine første så'n rigtige skridt...og hun er altså blevet meget bedre siden, denne video er fra sidste uge.

Tak fordi du ser bort fra rodet omkring hende, det er nu blevet ryddet op. Og tak fordi du bærer over med den hhuuhhh'ende mor i baggrunden...hun er blot lidt nervøs for at Vera skal falde og også mega stolt :-)

søndag den 15. maj 2011

Skøn søndag

Aaahhh søndag. Ro og hygge med familien, det er sgu da dejligt. Jeg fik lov at sove længe og kæresten tog med Vera til babysvømning, så jeg havde en stille formiddag for mig selv...men inden han gik sørgede han lige for, at der var en café latte klar til mig. Er han ikk bare sød. Jeg er omringet af søde mennesker. Igår opfyldte min søde mor mit ønske og bagte Oreo Stuffed Chocolate chip coockies. Oooooorrrhhh de smager munddryppende godt, så min dag startede på sofaen med cheesy kærlighedsfilm med David Hasselhof og disse lækkerier

Mums!! (Bare rolig, jeg spiste blot én, selvom den smagte af mere :-)

Da Vera og kæresten kom hjem fra svømning var der dømt hygge og leg


Og gåtur i regnen

Ja, kæresten ser lidt uhyggelig ud, men jeg har sløret hans ansigt (han ligner sgudda døden på det billede...arrgghh)

Så kom solen igen

Forleden havde jeg jo inviteret kæresten på surprise date. Det var smadder hyggeligt. Vi var ude og spise dejlig mad med vin-buffet...al'så vin ad libitum iggås, så'n lidt halvfarligt...så I kan nok tro at vi (jeg) fik drukket en hel masse noget god vin. Jeg er vist ikk den mest tilbageholdende til den slags arrangementer, det var i hvert fald lidt hårdt at komme op på arbejde dagen efter. (Det var på Van Koch på Århus havn, se mere om arrangementet her).

Håber også I andre har en dejlig søndag.




lørdag den 14. maj 2011

Nyt design

Ja, som I kan se, har jeg brugt noget af min lørdag aften på at lege lidt med designet her på bloggen (og nej, jeg har ikke set Melodi Grand Prix)...kan ikke love at jeg er færdig med at lege. Det er vel meget normalt at trænge til lidt forandring en gang imellem.
Håber I andre har haft en dejlig lørdag aften.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...