Sider

søndag den 5. februar 2012

Elsker søndage....men hader sygdom

I dag stod kæresten tidligt op med Vera og jeg fik lov at sove længe (som jeg faktisk ret ofte gør) og da jeg stod op langt op af formiddagen lavede kæresten hjertepandekager og blåbær-banan-smoothie til os, nammenam!



Vera slikkede sirup og sukker af pandekagen

Senere var vi på kælkebakken, ind til Vera blev pylret og træt...her til aften havde hun feber, så nu er der arrangeret pasning hos farmor og farfar imorgen. Jeg er bange for at det er ørerne igen igen igen igen. Hun har været snottet nogle dage, har faktisk konstant ellevetaller hængende under næsen og hun hoster lidt og det plejer altid at gå ud over ørerne også. Godt vi har en tid ved ørelægen om ni dage. Jeg har det virkelig skidt med, hvis hun skal have penicillin kur igen....det kan simpelthen ikke passe, så er det fjerde kur på to måneder...øv øv øv!!!

Men de sidste par dage har der heldigvis været masser af sjove ture på kælkebakken, I får lige et par billeder der fra.

Veras første tur på kælk nogensinde,
siden har hun dog fundet ud af at hun hellere selv vil trække kælken.


Vera og kælkebakken

Da vi kom hjem fra kælkebakken i dag, drak vi varm kakao og spiste mariekiks, mmhhh.

Efter aftensmaden fik Vera den sidste slat blåbær-banan-smoothie. Der hvor hun sidder (ved spisebordet) kan hun spejle sig selv i vores ovn. Efter hun havde drukket sin smoothie, havde hun et dejligt blåt overskæg. Da hun kiggede på sig selv inde i ovnen, sagde hun højt " Vera mand - Vera Mikkel". Hun refererede til sin Onkel Mikkel, som har et fint mørkt overskæg. Kæresten og jeg var flade af grin, det var altså sjovt at hun lige syntes at hun lignede Onkel Mikkel.
Vi tog et hurtigt billede af hende, dog med de føromtalte ellevetaller, så dem må I lige se bort fra.

Vera som mand - eller rettere Onkel Mikkel som hun selv siger.

Nu ligger hun trygt og sover, jeg håber ikke hun vågner og har ondt i ørerne...det lille pus.
Sov godt derude.

3 kommentarer:

  1. Åha, øv! Håber da virkelig snart at hun kan blive fri for alt det ørebøvl...
    Det lyder dog som om I på trods af sygdom får hygget og guffet lækkerier:-)

    SvarSlet
  2. Ja tak, det håber jeg virkelig også. Og jep, hygge, det er vi gode til :-)

    SvarSlet
  3. Det er altså bare nogle super søde fotos af din pige!!:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...