Gave til en perleblogger

For noget tid siden fik jeg nogle perler fra perlebloggeren Pernille. Jeg skulle jo sende en gave retur og det har jeg nu gjort. Jeg (og Vera) har altså en ting for de der Japanske dukker for tiden, så da jeg selv købte disse magnet-dukker, tænkte jeg, at det var en fin gave til en perleblogger...så dem sendte jeg afsted til Pernille inden påske.

ipad

Som jeg skrev tidligere, har kæresten købt en ipad, den viger ikke fra hans side....og det her kunne snildt være en scene her hjemme fra. (Jeg har nævnt det før...endelig fik han lov råd).

Påskeferie - så er vi hjemme igen

Vi var i sommerhus med kærestens familie (deriblandt Veras to kusiner på fire og syv, som hun forguder (og som forguder hende og elsker at lege med hende)) og det var bare SÅ skønt og vi hyggede os alle sammen, især Vera. Der var bare lige et lille men, nemlig at Vera nægtede at sove om aftenen. En af aftenerne brugte vi over tre timer på at få hende til at falde i søvn (omkuld af udmattelse). Hun blev sur så snart hun kom ned i weekendsengen, og den pågældende aften blev hun fuldstændig hysterisk. Hvis vi tog hende op og med ind i stuen blev hun straks glad og smilede, pludrede og charmede hele familien. Det er aldrig sket før at hun har gakket (eller gækket...det var vel påske...gæk gæk) sådan ud. Så står man der med svigerfamilien og undskylder: "sådan plejer hun al'så ALDRIG at opfører sig" og de smiler overbærende og tænker "yeah right". Ej, det passer faktisk ikke, jeg er heldig med min svigerfamilie, de er nogle søde og dejlige mennesker, men det var nu lidt den følelse jeg sad med. Men hun plejer faktisk at lægge sig til at sove få minutter efter vi putter hende, hun trækker den max en halv time og det er sjældent. Jeg tror simpelthen, at der var for meget sjov og ballade, til at hun kunne slappe af og bearbejde det hele i sit lille hovede. Og hun ville da ikke gå glip af "al det sjove" inde i stuen. Men såvidt jeg kan forstå er vi ikke de eneste der har oplevet dette, læste lige ovre hos Øglemor at det åbenbart er en påske-ting......eller en sommerhus-ting....eller en ipad-ting (kæresten har købt en ipad, som selvfølgelig var med på tur). Heldigvis er vi tilbage til normen her et par dage efter hjemkomsten, puha, vi var helt nervøs for at det var hendes nye stil.

Her får I lige et par påske "kodak-moments"

Påskeæg-jagt

Vera fik lov at bære kusinernes påskeæg

Leg i sandkassen

Ældste-kusinen trækker Vera i trækvogn

Nøøjj det var sjovt

Håber I alle har haft en dejlig søvnfyldt påske ;-)

Gammelt legetøj

Se lige hvad min mor fandt frem fra gemmerne....en gammel Babushka-dukke fra min mormors barndom, (så det er en gammel sag). Min mormor fik den af sin storebror, som var noget ældre end hende, han havde været ude at sejle i Østen og havde den med hjem til hende. Er den ikke bare fiiin!

Kan I se, der er faktisk otte...man kan næsten ikke se den mindste.



Her med sort baggrund, den er temmelig lille den ude til højre...her kan I se den i forhold til en tændstik. Læg lige mærke til "Mr. Potato-head" i midten, han er fin ikk'...he he.



Bonanza

En ven fortalte mig for nylig om DRs hjemmeside Bonanza. Her kan man se en masse af DRs gamle udsendelser. Den kendte jeg slet ikke før nu, men hold op den er skøn. Så hvis du vil drømme dig tilbage til de go'e gamle dage, så tag et kig for eksempel under "Børn" og gense "Nana", "Guldregn", "Super Carla", "Bullerfnis", "Palle, Polle & Ruth", "Busters Verden", "Omsen & Momsen", "Da Lotte blev usynlig" og mange flere. Det har jeg lige gjort og iiihhh hvor er jeg begejstret for denne hjemmeside, bli'r helt nostalgisk :-)

Søde små sko

Se lige disse skønne sko som Vera har arvet af sin kusine, jeg synes simpelthen de er så fine. Okay, jeg ved godt at stort set alle børnesko er fine, men det er bare først nu Vera er begyndt at bruge rigtige sko og jeg synes bare det er så hyggeligt med små sko i entréen. Vera går ikke endnu, så det er hende der har slidt snuderne når hun kravler med dem på. Når hun begynder at gå, skal hun selvfølgelig have sine egne sko, som ingen andre har trådt til (som allerede er sponsoreret af moster...jeg har hørt at sådanne børne-sko er dyre ;-)

Søde dukker

Min rigtig gode veninde som bor i Norge har været i Danmark i denne uge, så der har været god tid til at få snakket og hygget med ungerne (hun har to små drenge, den ene blot en måned gammel, nørj hvor glemmer man hurtigt hvor små de har været). Hun gav Vera en forsinket fødselsdagsgave, to Kimmidolls. Hvis I ikke kender dem, kan I se billeder af dem her. Det er små japanske dukker, som man har kendt siden 1600-1700 i Japan. Dengang (og nu) blev de givet som gaver til nyfødte børn som en "lucky charm" for at skænke ønsket om et sundt barn. Det er denne filosofi om at skænke held og lykke for venner og familie, der er baggrunden for ​​Kimmidolls.  Det synes jeg nu er meget smukt. Til hver dukke følger et par linjer om hvilken type dukke lige præcis denne dukker er og de har hver et navn, de to Vera fik hedder "Chou - butterfly" (eller "sansende" som der står på den danske oversættelse) og "Yoshimi - Respectful". Vera er allerede ret vilde med dem og vil helst ikke give dem fra sig.

Èn i hver hånd - og der bli'r de.

Vera i nattøj og med kimmidolls

At bo i hus...

kan godt være temmelig træls nogen gange. Især når Hjem-fucking-is bilen (undskyld mit sprog) kører lige forbi hvor Vera sover i barnevognen og ringer med den velkendte klokke så højt den kan. Jep, den har lige været her. Jeg hentede Vera tidligt i dag, så hun skulle sove sin eftermiddagslur hjemme....og hun sov da også trygt og godt indtil hun blev vækket af en MEGET høj irriterende klokke. Hvorfor skal den lyde så højt, seriøst, det er sgu da til at få en høreskade af. Det er som om, at føreren lige giver den en ekstra omgang med klokken lige udenfor vores hus. Først ringer han med klokken uafbrudt hele vejen ned ad gaden, først den ene vej og så vender han om for enden af vejen og kommer tilbage forbi vores hus igen og ringer lige lidt mere med klokken, igen udenfor vores hus, i tilfælde af, at nogen har overhørt ham (as if!!). Er der seriøst nogen der nogensinde handler fra den bil? Jeg havde ellers lykkeligt glemt at Hjem-is bilen kommer om fredagen....nøørj føreren fik mange onde blikke fra mig under min barsel, når jeg hver gang den kom, skulle ud og stå og vugge barnevognen for at få Vera til at falde i søvn igen. I dag var hun heldigvis hurtig til at falde i søvn igen...måske kan jeg takke hendes betændte væske-fyldte ører, som hun igen får penicillin-kur på grund af. Aarrgghh!

Gravid og på lykkepiller...

er jeg ikke, hverken det ene eller det andet. Men jeg har lige læst en artikel i "Ude & hjemme" (min mors yndlings ugeblad :-) der handlede om en kvinde (faktisk to), som tog antidepressiv medicin under sin graviditet og imens hun ammede og mistede to spædbørn pga. det. De døde simpelthen pga. moderens medicinforbrug og hendes tredje barn fik hjertestop men blev genoplivet. Det må være SÅ forfærdeligt at opleve sådan et mareridt og jeg vil bare lige give beskeden videre, hvis nogle af alle jer gravide blog-kvinder skulle være i den situation, I kan læse artiklen her og se evt. også her.