Sider

torsdag den 25. august 2011

Jeg har kreeret en sommerfugl...

for at støtte Nicaraguas piger og kvinder, som kæmper for deres ret til at få foretaget abort efter eks. incest, voldtægt eller f.eks. hvis deres liv er i fare pga. graviditeten. Det er nemlig ulovligt at få foretaget en abort i Nicaragua. Min sommerfugl ser sådan ud:


Hvis du har lyst til at gøre det samme, kan du gøre det her på Amnesty Internationals hjemmeside, det koster ikke en krone!

mandag den 22. august 2011

Jeg har været lidt fraværende...

på det sidste, men jeg har haft travlt med arbejde, sommerhus-tur og familiehygge og har derfor ikke orket at blogge (men jeg følger dog stadig med hos jer andre).
Nåmen, jeg er altså også lidt for træt lige nu, så I får blot et billede af Vera fra i eftermiddags. Hun har aldrig haft hverken elastik eller spænder i sin sparsomme hårpragt, men i dag da hun kom hjem fra vuggestue, havde hun denne lille tot på toppen af hovedet (kan I se den? Kig godt efter, den er der).
Jojooow, så er hendes hår blevet så langt, at det kan samles i en lille elastik....der er håb for at jeg en dag kan lave en fletning i hendes hår, selvom det vokser laaaangsomt.



Kan I se hottentotten? Den stritter lige op i luften.

torsdag den 11. august 2011

Jeg vil da gerne hjælpe

Jeg læste dette indlæg ovre hos Karoline i dag. Hun arbejder på at skaffe indsamlere til Landsindsamlingen for Red Barnet søndag den 4. september.
Og JA, jeg får bestemt lyst til at gøre noget når jeg ser billeder af underernærede børn i Afrika eller hører om børnearbejdere i Bangladesh, og JA, jeg får bestemt lyst til at gøre noget for at hjælpe.
Specielt efter at jeg selv er blevet mor, påvirker disse billeder mig meget og jeg får en klump i halsen når jeg ser billederne eller læser om børn der ikke bliver behandlet godt eller er i nød. Derfor har jeg nu tilmeldt mig landsindsamlingen. Jeg har tidligere samlet ind for Kræftens Bekæmpelse, men nu er det Red Barnets tur til at få min hjælp. Jeg håber kæresten og Vera vil være med, så kan vi da få en lille tur ud af det, når det nu er familiens ugentlige fridag sammen (jeg arbejder om lørdagen) :-)
Jeg synes at det er en god måde at hjælpe på, når man nu ikke har så meget overskud i økonomien til at donere noget der batter.
Var det noget for dig, så ring 80 24 25 26 eller læs mere på redbarnet.dk, se evt. her. Og hvis du ikke har lyst/tid/overskud, så sørg i det mindste for at være hjemme og ha' nogle skejsere klar, ikk?

onsdag den 10. august 2011

Photo challenge day 10

"Something I made"

Hende her har jeg lavet (med lidt hjælp fra kæresten vel at mærke) og hendes bukser har jeg faktisk også lavet (jow jow, så gik I her og troede at jeg slet ikk' er krea).


tirsdag den 9. august 2011

Photo challenge day 8 & 9

"Technology" & "Faceless self portrait"
Overvejede et billede af min skygge som faceless self portrait...men orkede ikk lige at stille det an...så det bliver blot et billede af mine hænder som skriver på MacBooken (som iøvrigt er en uddøende race, Apple laver nemlig ikke MacBooks mere, kun air og pro, så mon ikk den bliver en form for antikvitet en dag?). Jeg er lidt doven i dag, så kan vi ikk' bare sige at dette billede både gælder for dag 8 og dag 9, når nu der også er "teknologi" på billedet ;-)




søndag den 7. august 2011

Photo challenge day 7

"Something new"
Vi har købt en mega-sej trehjulet klapvogn/løbevogn/barnevogn til Vera i mærket Baby Jogger (city elite-modellen). Vi er meget imponeret over den, den er super nem at styre/gå med og lyn-hurtig og nem at klappe sammen. Og så kan hun ligge helt ned i den.
Vi havde egentlig en udemærket klapvogn, som vi havde arvet fra noget familie, men den opfylder ikke helt de krav og behov vi har....det er jo desværre den (eneste) ulempe der er ved at arve, man vælger ikke selv hvad man får (men hold da op vi har sparet mange penge ved at arve, der er heldigvis flere i den nærmeste familie, som er færdige med at få børn, så dem har vi arvet af....så da Vera kom til verden købte vi stort set intet, vi fik alt forærende, temmelig heldigt må man sige).
Nå, men se lige denne video og bliv så ligeså imponeret som os og hvis du ikke gider at se det hele, så spol frem til 1.40 min. og se hvor nemt det kan gøres ;-)

Og her ligger Vera så og sover til middag i den nye seje klapvogn
(og nej, jeg arbejder ikke for firmaet, har bare mega optur over dette køretøj....men kan se at vi ikke er de eneste i blogland der er nemme at imponere med børne-køretøjer).

lørdag den 6. august 2011

Photo challenge day 6

"Childhood memory"....badebassin i haven med min søde søster og sunlolly is....mmhhh, gode minder. I like!

Mig til venstre, søs til højre

fredag den 5. august 2011

Photo challenge day 5

"Someone I Love", så er det jo oplagt at sætte et billede ind af Vera og kæresten, for dem elsker jeg jo højest af alle, men dem er der så mange billeder af på bloggen (i hvert fald Vera). Jeg vil hellere sætte et fint billede ind af disse to smukke unge mennesker:


Det er mine forældre for mange år siden. De har været kærester siden de var 16 og 14 år (og min mor er altså ældst...hun gik i 9. klasse og min far gik i 7. klasse da de mødte hinanden...han må sgu ha' været populær siden hun ville være sammen med så'n en bette knejt). De er sammen endnu. Og dem elsker jeg altså også meget højt!

torsdag den 4. august 2011

Photo challenge day 4

Da emnet på dag 4 er "Your favorite color" tænkte jeg, at det var oplagt at lægge de billeder ud, som jeg egentlig tog i forbindelse med denne give-away. Da jeg læste om den, blev mint-grønne ting af en eller anden mærkelig grund til lime-grønne ting inde i mit hoved. Måske ikk' så mærkeligt, når hele huset er fyldt med lime-grønne sager. Men da det gik op for mig, at det ikke var lime-grønne ting den handlede om, var det for sent...da lå alle billederne på mit kamera...thø-hø. Men nu får I dem at se alligevel, for jeg elsker grøn, især limegrøn....værsgo:

Veras skalstole
Grønne køkkensager
Mine "fine" crocs, ja, de er grimme, men da vi flyttede i hus,
blev vi enige om at det var okay at ha' så'n nogen til haven
Dørstopper
Håndklæde og måtte
Hvalen Vera og lidt af en Susanne Schjerning voksdug

Et fint maleri

Et glasfad (Kan se Vera har sneget en grandkogle med på billedet)


Kaj og et kedeligt IKEA-sofabord med grimme gummi-dutter på hjørnerne
(alsså, dem har vi selv sat på iggå).
Et fint billede, malet af niece Agnes på 7 år
Og lamper der matcher puderne....ja jaaa så fint ikk.
Det var faktisk helt tilfældigt, at det lige var grøn/lime-grøn der blev farven herhjemme. Mange af tingene er gaver som vi har fået uafhængigt af hinanden, men jeg synes nu det er meget pænt.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...