Sider

mandag den 15. oktober 2012

Min store pige...

...bliver så stor - og det går altså stærkt. Hun er nu to og et halvt år og hun snakker og snakker og finder selv på skøre sange og sjove tossede danse (som hun med sikkerhed altid kan få Asta til at skrald grine af). Hun er en fornøjelse at lege med og ikke mindst observere. Hun vil selv al ting for tiden og hun har da også nogle frustrations udbrud en gang imellem (pudsigt nok altid efter en lang dag i vuggestuen - de dage hun ikke er i vuggestue er hun (næsten altid) en engel...hun vil dog stadig alt selv, hvilket hun selvfølgelig får lov til).

En gang imellem bliver hun "lidt ked af det" (som hun selv udtrykker det), eks. hvis der spilles en stille sang i radioen eller når hun ser Antons sang til Bamse "op til dig" i cirkus summarum fra sidste år. Så selvom hun er en selvstændig og til tider bestemt lille dame, gemmer der sig også en følsom lille pige indeni hende. Og hvor er det altså bare sødt, når hun bliver påvirket af triste eller stille sange. Forleden måtte jeg slukke for Burham G. og Nick & Jays sang, "tættere på himlen" fordi den gjorde hende "lidt ked af det", igår var det en sang med Mikael Simpsons, nogle gange er det klassisk musik hun gerne vil have slukket for og andre gange er det eks. en fedtmule tegnefilm der er lidt "uhyggelig" og gør hende bange eller ked af det. Hun er heldigvis rigtig god til, at sætte ord på sine følelser og fortælle os når der er noget, der gør hende ked af det eller bange. Kæresten og jeg kan ikke lade være med at smile til hinanden når det sker, for det er da kært.

Min store pige

7 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg Tanja:-) Det lyder som om, at hun er en skøn eftertænksom pige...

    SvarSlet
  2. Åh altså, din Vera lyder da bare alt for kær!:) Jeg kan genkende så meget af det du beskriver fra min egen 2-års pige. Hun vil så gerne alting selv - og hun kan jo også snart det hele! Altså, som det er svært at forstå, at der bare ikke er noget baby tilbage mere;) De vil selv og de kan selv.. Heldigvis er de stadig små søde følsomme væsener indeni der har brug for og lyst til kram og kys fra mor:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nok meget normalt i den alder, at ville al ting selv. Man er bare så vant til at hjælpe dem med det hele, at det er svært lige pludselig ikke at skulle hjælpe lige så meget :-)

      Slet
  3. Hvor er hun bare kær hende Vera. Og hun lyder rigtig godt til at sætte ord på sine følelser.
    Vitus er også begyndt at blive bange for tegnefilm... Især de gamle afsnit af Thomas Tog (hvilket er lidt problematisk, da han ellers ELSKER Thomas tog!)
    Og så er hjemmedigtet sange også et hit hos os? De er nu sjove i den alder :)

    SvarSlet
  4. Nårh, hvor er hun kær. Og hvor er det vildt at hun pludselig er så "stor". Clara og Rosa nærmer sig også 2,5, men jeg synes stadig de er ret små. Måske er det fordi de er to, og har en storesøster, men jeg synes slet, slet ikke at de er så bevidste om hvad der gør dem bange, ked af det osv. som din Vera. Sej pige I har jer!

    SvarSlet
  5. Hej Tanja, har lige opdaget din fine blog. Hvor sjovt jeg har også to piger; den ene fra marts '10 og den anden fra maj '12 :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...