Årets første jordbær

Der var tilbud på jordbær i Føtex i dag. Mumsfillibabba!

Og så lige til noget helt andet...

Jeg kommer fra en fotograf-familie. Da jeg var yngre interesserede jeg mig meget for foto. Jeg gik til det i ungdomsskolen og havde det som valgfag i folkeskolen i flere år. De seneste par år har jeg ikke brugt så meget tid på det. Men min kæreste interesserer sig for det og kan godt li' at fotograferer. Han har lånt nogle gamle Leica kameraer fra 1960-70'erne af min mor...så vidt jeg husker har det været min morfars, han var fotograf. Nu er jeg spændt på om der bliver nogle fine billeder ud af det. Kan man overhovedet købe almindelige "gammeldags" film-ruller mere? 

Her får I lige et makro-billede af min kaffe...også taget af kæresten, dog med et lidt mere moderne kamera og makro-linse.

Flot mælkeskum ikk :)

Graviditets-boom og tanker om barn nummer to

Jeg har mange gravide omkring mig. To af mine gode veninder er gravide lige nu, de skal begge føde i juni, en anden bedste-veninde har lige født en dejlig lille dreng, jeg synes jeg ser gravide alle vegne og blogland flyder over med gravide...og det er jo skøøønt med alle de nye liv der spirer rundt omkring.

Da vi fik Vera, havde vi egentlig troet at vi var klar til at arbejde på en lillebror (for selvfølgelig bli'r det da en dreng næste gang :-) når Vera var et års tid. Men jeg må gå til bekendelse, jeg er slet slet ikke klar endnu og det er kæresten heldigvis heller ikke. Jeg gider faktisk ikke at være gravid igen lige nu. Kan så absolut godt undvære vand i kroppen, snurren i fingrene, wc-rend om natten, strækmærker, konstant bekymring for om baby har det god derinde, træthed og ingen alkohol (ikke fordi jeg drikker alkohol ofte, men nyder da et glas rødvin med kollegerne fredag efter arbejde og den slags). Og så nyder vi Vera så meget og vi er ikke klar til at dele kærligheden til hende med andre endnu. Og så er der jo også lige det der med natteroderiet....det kan jeg altså også godt undvære lidt endnu. En anden veninde, som har to små børn, mindede mig da også lige om, at parforholdet altså ikk er helt det samme efter barn nummer to. Der er altså lige lidt flere madpakker der skal smøres og lidt mere legetøj der skal ryddes op osv. Og det ved jeg jo godt og det er jo bare endnu en god grund til at vente lidt endnu med nummer to.
En anden grund er, at jeg(vi) blev væltet fuldstændig bagover da vi fik Vera. Havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig hvor hårdt det var at få et barn (for os, sådan er det vel ikke for alle?). For det første var fødslen laaaang og kaotisk og de første tre-fire uger af hendes liv havde vi slet ikke overskud til noget som helst andet end at tage os af hende og sove når hun sov. Det føltes som ren overlevelse. Ikke en gang en kop kaffe kunne vi overskue at drikke. Vi så ikke TV. Læste ikke avis. Min mor handlede for os og lavede ofte mad til os. Vi kom ikke udenfor en dør. Vi levede i en bobbel af baby (der konstant skulle vækkes og holdes vågen for at spise for derefter ikke at ville sove igen men skrige, når hun så ENDELIG var faldet i søvn, var det tid til at vække hende igen for at spise igen....puha det var nogle hårde dage), amme-problemer, bekymringer om jeg havde nok mælk (Vera tabte sig i starten) hormoner, lykke, skrækslagenhed og søvnmangel. Jeg havde en fornemmelse af, at det blot var for en periode hun skulle være hos os, sådan lidt "ja, hun er da meget sød, men hvor længe skal vi passe hende? Hvornår kommer der nogen og henter hende?" Gudskelov var der ingen der kom og hentede hende.

Hvis denne kaos-tilstand opstår igen ved barn nummer to, kan jeg slet ikke se hvordan jeg/vi skal få overskud til samtidig at tage os af Vera....og det ville jeg bare ha' det så dårligt med...ikke at have tid og overskud til at være der for hende.....hatten af for enlige mødre (og fædre).

Puha det blev en lang smøre, men ja...vi venter altså lidt endnu med barn nummer to, så familie og venner der læser med, i behøver ikke at holde vejret. Hvad med jer derude med to børn....er der lidt mere ro på ved barn nummer to? Please sig ja!

Mythbusters

Min kæreste holder meget af at se "Mythbusters" og en gang imellem kigger jeg med (for dem der ikke ved hvad Mythbusters er, er det et program med en flok "videnskabsmænd" der tester forskellige myter, om de er sande eller falske). Her til aften så vi et afsnit hvor de tester myten om, "at stjæle slik fra et barn" skulle være nemt. Jeg var flad af grin. Det er faktisk ikke så nemt som man tror, se selv her:
(Og til jer der ikke gider se hele klippet, spol hen til 1:20 min. og se resten)

Min søde lille elefant

Se lige her hvad Anne har kreeret i forbindelse med en overspringshandling
:-) Min lille Vera i elefantdragt...thi-hi.

Smeltede blomster

Det kan virkelig ikke betale sig at give mig blomster...jeg kan simpelthen ikke passe på dem, de er jo helt smeltet ud over reolen.

Undskyld Nicoline :)

En hel masse fødselsdage - det er sagen

I weekenden fejrede vi Veras fødselsdag for fjerde gang, hun blev fejret sidste søndag, i torsdags (på dagen) og i fredags i vuggestuen og så igen i søndags...nu er det altså også slut for i år. Vi har været til ikke mindre end fem fødselsdage fem weekender i træk (to af dem holdte vi jo så selv, da det var Veras fødselsdag vi fejrede). Hun har nydt det lige meget alle fire gange hun blev fejret og hun synes det er alle tiders med masser af mennesker omkring hende og sang og hygge. Især hendes to store kusiner på fire og syv holder hun af at lege med, hun forfølger dem rundt i stuen og jeg tror nu også de synes hun er vældig sjovt at lege med.
Kæresten og jeg nåede også på date, vi var bl.a. i biffen hvor vi så "True Grit", en virkelig god film også selv om man normalt ikke er til westerns.
Her får I lige et billede af Vera (og mig) til...ja, fødselsdag. God mandag aften :)

Det er ikk så længe siden hun lærte at klappe, så nu klapper hun hele tiden, også når hun er vred.

Nattefest

Da jeg læste dette indlæg og dette indlæg, kom jeg i tanke om, at der for nogle uger siden også blev holdt nattefest her hos os....det var selvfølgelig hverken kæresten eller jeg der stod for festen, men Vera. Jeg forsøgte at tage et billede af hende, mens hun moslede rundt (helst ovenpå os) klokken tre om natten, i vores seng. Vi havde siddet inde ved hende på skift i to timer uden hun var faldet i søvn, så vi havde givet op og taget hende med ind til os....det blev hun desværre ikke mere træt af, tværtimod. Det var helt mørkt i rummet og hun kiggede desværre ned da jeg blitzede med min mobil, men man kan ane kæresten tage sig til hovedet i baggrunden, hans (og min) energi og tålmodighed var vist ved at slippe op. Det hjalp dog på det hele at Vera var glad og munter (og ikke ked af det og syg). Jeg tror hun faldt omkuld ved fire tiden, så vi nåede da lige et par timers søvn den nat. Det er heldigvis meget sjældent at hun holder disse nattefester, men nu må vi se hvordan det går i fremtiden, nu når jeg har skrevet om det...håber ikk' jeg har "jinxed" det.

Hurraaaaa Vera 1 år i dag

I dag bliver Vera 1 år. Ét år og næsten gående på to ben og munden fuld af 12 tænder. Det er slet ikke til at fatte, at der er gået et helt år siden vores lille skønne datter kom til verden. Tænk at man kan vokse så meget på så kort tid. Jeg har lært så meget på det år og jeg er taknemmelig hver eneste dag, for at hun er her hos os. Jeg har fri i dag og har en hyggedag med Vera, jeg elsker mine fridage :)
Her får I lige et lille tilbageblik og lidt billeder af min dejlige datter Vera Sofie, bare fordi jeg er så tosset med hende.

De to dejligste

Og så lige lidt fra fødselsdagsfesten i søndags, vi havde en skøn dag og på søndag fejrer vi hende igen, jubiii!

Ja, jeg ved godt at der ikk er meget øko-spelt over en købt kagekone, men det var altså lige hvad vi kunne overskue...fedt nok at de så læste bagerjomfruens ét-tal som et fire-tal...

Det var heldigvis ikk så svært at rette :)

Og her beundrer frøkenen sin første fødselsdagskagekone

Tillykke min skat

Jeg beklager, men jeg kan ikke finde ud af, at sætte billederne op på så'n en smart måde, derfor denne lange række af billeder.