Moaaarrr

Vera har lært at sige "Mor", eller rettere sagt "Moaaar". For "Mor" har hun egentlig kunne sige længe, men det er først nu hun siger det med "ar" til sidst - og hun siger det gerne HELE tiden. Jeg ved ikk' hvem hun har lært det af (altså at tilføje "ar") og jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes det er sødt eller træls, men vi har i hvert fald lange dialoger for tiden som lyder cirka så'n her:

Vera: Moaaarr
Mig: Veraaa
Vera: Moaaar
Mig: Veraaa
Vera: Moaaar
Mig: Veraaa
osv.

Hun siger nye ord næsten dagligt og hun er så småt begyndt at sætte to ord sammen og det er simpelthen så sjovt at følge med i. Jeg glæder mig til hun sådan RIGTIGT kan snakke, så hun undgår at blive frustreret når vi ikke forstår hvad hun vil. Lige for tiden kan hun blive virkelig sur og fortvivlet (også hvis hun ikke lige får sin vilje) og det kan altså godt være en udfordring at takle.
Men hvor er det en fryd at se den udvikling der sker i det lille menneske, trods fortvivlelsesanfald.