Jeg tæller ned...

...til opstart på job, efter næsten et års barsel (og ferie). Jeg starter på mandag. Mon jeg overhovedet kan finde ud af at arbejde igen? Asta starter i vuggestue på fredag og kæresten sørger for indkøringen. Puha min lille baby er næsten ti måneder og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg skal være væk fra hende ti (Jep 10!) timer om dagen, fire dage om ugen.
Hun er temmelig mor-syg for tiden, så det bliver nok (desværre) ikke kun mig der vil finde det hårdt at være adskilt. Puuuhhuuuu!
En anden ting er hverdagen vi nu skal have til at hænge sammen. Koordination af hente/bringe, morgen rutine (hvor vi ikke har gooooood tid), madpakke(-helvede) etc. Hvordan gør man det? Shit det bliver hårdt.
Men hold op hvor jeg også glæder mig til livet med min skønne familie.

Asta update og lidt billeder

Min barsel er slut. Lige nu holder jeg ferie indtil marts. Kæresten holder seks ugers barsel og sørger for Astas indkørsel i vuggestuen fra 1. marts. Puha, min lille baby-basse skal allerede i vuggestue, det er ikke til at fatte.

Vera startede i børnehaven 1. februar og klarer det bare super flot. Efter fire dage i børnehave, ville hun ikke have ble på mere. Så nu har vi kun ét ble-barn. Sejt ikk'!?

Det er en integreret institution, så Asta får Veras plads i vuggestuen, på samme stue. Det er vi ret glade for, for de pædagoger kender vi og er glade for.

Asta er ni måneder gammel, 71 cm lang og vejer 10,7 kg (ja, sunderen var her lige forleden), så hun ligger pænt over gennemsnits kurven, men følger sin egen kurve.

Min skønne Asta Marie

Vera var til fastelavnsfest i børnehaven i fredags, jeg nåede lige at fange hende med telefonen inden hun skulle afsted.

Min lille fe :-)

Og så får I lige nogle billeder af pigerne sammen. Mine små skønne piger.

Ja, man kan jo ikke se lige smuk ud på alle billeder Asta ;-)

Sofahygge og TV

Nå men glædelig jul da...

...eller noget. Nå - er det allerede den 9. januar? Hold da op tiden flyver afsted (ja jeg ved det godt - total kliche, men det er jo for hevled sandt) når man har to små rollinger. Min barsel er snart slut. Asta er otte måneder. Julen er forbi. Aaarrrggghhh! Jegkanikkefølgemed!!!

Nå men, det går altså godt her hos os (hvis man lige ser bort fra total-trodsig-selvstændig-næsten-tre-årig og baby med mellemørerbetændelse).
Juleaften var hyggelig (omend lidt kaotisk, med to trætte piger og gaveræs). Nytårsaften var stille og rolig, tre retter, lidt Asti, bare os fire. Asta sov hele aftenen, vågnede kl. 23.50 og faldt i søvn kl. 00.05 (faldt i søvn trods knald og brag fra fyrværkeri). Hun ville vist bare lige være med klokken tolv og ønske os godt nytår. Jeg ammede nytåret ind.

Imellem jul og nytår har vi byttet lidt rundt på vores værelser på 1. sal, så Vera har fået et større værelse og nye møbler. Det er blevet rigtig fint og hun er bare så glad for det. Jeg skal nok vise billeder snart. Asta har fået Veras gamle værelse, men hun sover stadig ved siden af mig (helst på mig), så der går nok lidt tid før hun er klar til at komme der ind og sove.

Ellers går tiden med familiehygge, babypludren, kaffeslabberas med veninder, huslige pligter (og dem er der ikke så få af) og kreaklub (ååhh min kreaklub...de er så skønne de damer, og de er så søde og overbærende i forhold til min manglende kreativitet. De har luret mig efter jeg har hæklet på det samme tæppe i et par måneder nu og de ved nu, at jeg blot kommer fordi jeg er glad for kaffe, kage og sladder...og selvfølgelig, ikke mindst, deres selskab).

Ååhhh kære barsel, jeg elsker dig!

Min weekend

Så blev det mandag igen og endnu en dejlig weekend er ovre (selvom weekend og hverdag går ud i et for mig, ååhh barsel - I love you). Jeg var så heldig, at blive inviteret med til Karolines køkkens 50 års fødselsdag på Arla, sammen med en masse andre bloggere. Hold op det var hyggeligt (og indbringende ;-) De fleste fra min kreaklub var også med og det er jo altid rart, at der er nogen man kender, når man skal til sådan et arrangement....så man lige har nogen at snakke med og holde sig lidt til i starten. Til arrangementet hørte vi lidt om Karolines køkkens historie, hvilket faktisk var ret interessant. Herefter var der et oplæg af fremtidsforsker og sociolog Birthe Lindahl, hun gav sit bud på hvorfor (god) mad er blevet så moderne. Det var overraskende interessant. Bagefter var der lækker buffet og masser af snak, hygge og ikke mindst gaver, til os bloggere vel at mærke.

Jeg havde været lidt (eller faktisk meget) nervøs for, om jeg blev kaldt hjem midt under middagen, for kæresten var alene hjemme med Asta (hun er nu seks måneder og får grød og mos, så NU skal mor ha' lov at føjte). Vi har haft mange problemer med at putte hende om aftenen (i barnevognen er der ingen problemer), hun har simpelthen svært ved at overgive sig til søvnen og vågner hver aften flere gange, hvor vi så må putte hende igen. De sidste mange aftenener er gået med det, og det tager ofte to-tre timer og det er KUN mor der dur. Når min kæreste har forsøgt at tage over, har hun grædt og grædt og kigget efter mig, ind til jeg kom tilbage til væreslet. De to andre gange hvor jeg har været væk om aftenen og kæresten skulle give hende en flaske og putte hende, har han måtte kalde mig hjem før tid, fordi hun har grædt. Så snart hun ser mig, stopper hun og er glad igen. Så ja, I kan vel nok forstå, at jeg var nervøs i lørdags. MEN, tænk en gang, det lykkedes for kæresten, at få hende til at sove, uden gråd og hun vågnede kun én gang, hvor det også lykkedes ham at få hende til at falde i søvn igen, uden gråd. Fantastisk! Så jeg nød aftenen i ro og mag, med de andre søde damer, og jeg behøvede ikke at haste hjem - fedt! Måtte så godt nok lige igang med brystpumpen da jeg kom hjem, otte timer uden at amme - av av!! Men det var det værd.
Vera blev passet hos mine forældre, så kæresten kunne koncentrere sig om Asta. Da jeg kom hjem fra Arla, kunne jeg se, at den babyalarm som mine forældre plejer at låne, når Vera sover hos dem, stod hjemme hos os. Jeg ringede til mine forældre for at høre om alt var gået godt med Vera og om de ikke skulle have babyalarmen over (Vera sover på et værelse lidt væk fra deres soveværelse, så de plejer at have alarm på hende for at være sikker på at kunne høre hende). Det var min far jeg talte med og han sagde (imens han grinede) "nej nej, mor har givet hende en fløjte - så de har aftalt at hun bare fløjter i den når hun vågner". Ha ha, det synes jeg altså var lidt sjovt - og ja, min mor er altså lidt skør...på den sjove måde :-)

Lækker dessert til Karolines fødselsdagsfest

Kogebøger og flotte postkort som vi fik til fødselsdagen,
derudover fik vi en masse mælkeprodukter, ost, hytteost, suppe, fløde osv.

Søndagen gik med hygge herhjemme alle fire. Kæresten bagte æblekage med æbler fra vores have - mums! Og i dag har jeg fået en sms fra en kær veninde, hvor hun skriver, at de i nat blev forældre til en dejlig lille pige.
Ååhh livet er smukt!

Sommer

Tiden flyver. Asta runder snart de tre måneder og vejer allerede over 7 kg.
Sommeren går...med bl.a. det her:

Vera på jordbærjagt

Blåbærmuffins, mmmhhh

Hygge med Asta

Lapper der forhåbentlig en dag bliver til et tæppe til Asta

Min smukke sommerfugl

Der sker ikke så meget der er værd at skrive om for tiden. Der bliver ammet en hel del, dikke-dikket og passet syge børn (Vera nåede ikke at være fri for skoldkopper i mere end fem dage, så var hun syg igen med feber og opkast og Asta har haft stoppet næse i 11 dage nu...suk).
Jeg har dog været til sy-dag med kreaklubben, det var super hyggeligt som altid, men jeg fik ikke syet noget som helst (jeg havde ellers været optimistisk og havde både stof og symaskine med, men det er altså lidt svært med en baby på armen, som ikke lige gad at ligge så meget selv), men til gengæld blev der sludret og hygget og ammet og ammet :-)
Og så var vi til familiedag på min fars arbejde sidste weekend. Her kunne man blandt meget andet køre i mini-tog og blive malet i ansigtet...det var et hit.

Der er stadig lidt skoldkoppe-rester, som I måske kan se

Asta sov hos mig i strækviklen stort set hele dagen, mens Vera hyggede sig gevaldigt, som I kan se :-)

Skoldkopper og barsel

Vera har fået skoldkopper. Hele vuggestuen er ramt...næsten i hvert fald, så hun er nok ikke den eneste der gik glip af vuggestuens sommerfest igår (Vera var også syg da der var julefest i vuggestuen....øv, jeg får aldrig hilst på de andre forældre).
Jeg startede altså min første uge alene på barsel ud med, at passe både skoldkoppe befængte Vera og lille Asta som døjer med lidt mave-onde og er lidt urolig for tiden. Pyha, så er man sgu blevet mor til to. På under et døgn er jeg blevet skidt, tisset, gylpet og kastet op på. Det skal man lige vænne sig til. Godt at både min mor og svigermor er klar til at smide hvad de har i hænderne for at komme mig til undsætning. Nu håber jeg bare at Asta ikke også bliver ramt af skoldkopper, for puha det er ikke sjovt når hele kroppen klør og gør ondt. Godt man har Cirkus Summarum på dvd, det har kørt uafbrudt hele ugen. Heldigvis er skoldkopperne på vej retur nu, men sikke mange prikker på sådan en lille krop.

I får også lige nogle søsterbilleder (inden skoldkopper)

Og nej, lillesøster har IKKE smukke brune øjne som Vera, men smukke blå øjne som sin far :-)

God weekend!

Mor til to...

det er mig :-) Og jeg elsker det!
Tak for alle jeres søde kommentarer til forrige indlæg :-)
Tiden flyver afsted og Asta er allerede 17 dage gammel og har for længst rundet de 4500 gram. Hun vejede 4296 gram ved fødslen og de målte hende til 56 cm (ja, jeg ved det, hun er stor...men Vera var altså også en kæmpe baby på 4330 gram og 53 cm, så det var hvad vi havde forventet). Sundhedsplejersken målte hende dog til 54,5 cm ugen efter....så mon ikk' de har målt forkert på hospitalet, hun er nok ikke blevet mindre efter vi kom hjem :-)
I får lige lidt billeder af mine dejlige tøser

Den stolte storesøster og en gabende lillesøster

Asta Marie

Det går rigtig godt herhjemme. Vera har vænnet sig til at være storesøster og klarer det rigtig flot ind til videre. Hvor er det hele bare meget nemmere og mere roligt med barn nummer to, det er skønt at kunne nyde det i fulde drag uden forvirring og kaos, som jeg husker var nogle af de følelser jeg havde lige efter Veras fødsel for lidt over to år siden.
Så man må sige vi nyder at have en, ind til videre, rolig baby i huset.

Lille Asta

Så kom hun, vi er igang med fjerdedagen, amme uafbrudt-dagen, tudedagen og Vera er blevet syg med opkast. Men lillesøster er sund og rask!
More to come...

Det var den påske

Tiden flyver. Vi havde en SKØN påske hvor vi bl.a. var i sommerhus med kærestens familie, deriblandt Veras to søde kusiner på fem og otte år, som Vera forguder. Og heldigvis er de også ret vilde med hende og de gider godt at lege med hende, så de har bare RÅ-hygget de tre tøser. Det er bare noget helt andet, når man er sammen på den måde, 24 timer i døgnet, men når man har en skøn svigerfamilie (og et lækkert sommerhus med spa og sauna til fri afbenyttelse, plus barnepiger alle vegne så man kan dase med fødderne oppe) er det bestemt ikke noget problem. Håber også I andre har haft en dejlig påske :-)

Ferie + barsel

Jeg havde sidste arbejdsdag i tirsdags og nu står den på to ugers ferie, nogle påskedage og så fire ugers barsel. Hold op hvor er denne graviditet gået hurtigt. Man når jo slet ikke at følge ligeså meget med som første gang. Men nu er jeg altså 34 uger henne....og terminen nærmer sig med hastige skridt.

Jeg har selvfølgelig en hel liste af ting jeg gerne vil nå inden lillesøster melder sin ankomst. Ind til videre har jeg slappet af, leget med Vera, gjort lidt rent, haft besøg og hygget mig hos Christina med krea-klubben. Ingen af delene står på listen, men det (meste...måske ikke lige det der med rengøringen) har været super hyggeligt.

Det er ikke helt til at fatte, at jeg ikke skal på arbejde igen før om ca. ti måneder. Sådan en tidslomme i livet er altså helt fantastisk. Jeg glæder mig til det der venter os, men jeg må indrømme, jeg er også lidt nervøs for hvordan det skal gå med to små børn. Men ej hvor bliver det skønt med en lille møffe-baby i huset igen, så håber jeg bare at hun ikke skriger flere timer dagligt de første par måneder....det gjorde hendes søster nemlig, og det trak sgu tænder ud. Men mon ikke lillesøster bliver stille og nem...det staser vi på :-)

Vera glæder sig vist også til at få en lillesøster. Hun siger godmorgen til maven, kysser den, klapper på den, aer den og synger for lillesøster. Og i morges fik lillesøster lov til at prøve Veras sut....igennem navlen...ha ha. Og så er hun begyndt at spørge om hun ikke snart kommer ud. Det bliver altså spændende hvordan hun tager det, når baby rent faktisk er her.

Nu har hun bare at blive derinde lidt endnu, så jeg kan få syet, læst, nydt forårssolen, sovet, ryddet op osv. inden det store baby-show starter.

Fødselsdag på fødselsdag på fødselsdag

Hold op hvor har vi haft travlt det sidste stykke tid, derfor denne stilhed her på bloggen. Lige om lidt (på tirsdag) har jeg sidste arbejdsdag inden ferie og derefter barsel. Jeg er ved at blive temmelig tyk, så det er efterhånden hårdt at gå på arbejde, så det bliver skønt med masser af tid til afslapning.

Jeg blev jo 30 for nogle uger siden (og kort før det, var det kæresten der blev 30) og jeg havde en fantastisk dag med café-brunch med kæresten om formiddagen og hygge med hele familien om eftermiddagen og aftenen.
Jeg fik nogle super gode gaver, bl.a. denne her

Espresso maskine med mælkeskummer, skøønt!

som er blevet brugt flittigt siden, mums!
Og så fik jeg smukke smukke øreringe fra Julie Sandlau af kæresten. Så er det ikke så slemt at blive 30 :-)

I går fyldte Vera to år, men da jeg arbejdede og vi var blevet inviteret ud at spise med mine kolleger om aftenen, valgte vi at lade som om, at det først var i dag hun havde fødselsdag. Da hun kaldte på os i morges (kl. 6.30, der havde vi nået at sove fire timer....gaaab!) kom vi ind til hende med flag, balloner, gaver og sang for hende...øøøjj det passede frøkenen :-)

Morgenfødselsdagshygge og fjollerier i "store seng"

Heldigvis har Vera en fantastisk morfar som jævnligt tager hende med på tur i weekenderne, så han kom over og hentede hende efter vi havde spist morgenmad og pakket gaver op, så fik vi ro til at bage boller, lave lagkage (og sove lidt mere) inden gæsterne kom.

Nammenam

Nu er vi trætte og flader ud på sofaen. Dejlig dejlig weekend!

Hip hip hurraaaaa...

...for årets første rigtige forårsdag....og for mig, for jeg bliver 30 år i dag!!! Tænk at jeg ikke er i 20'erne mere. Det er altså lidt mærkeligt. Men jeg har det nu helt fint med det...jeg er jo der i livet hvor jeg gerne vil være som 30 årig og så er det altså ikke så slemt :-)
Både kæresten og jeg har fri i dag, så vi skal nyde dagen med brunch og hygge. Klokken fire kommer familien og fejrer mig, jeg tror det bliver en dejlig dag :-)

Forsinket fastelavn

I fredags fejrede de fastelavn i Veras vuggstue. Vera var klædt ud som indianer. I 1954 syede min mormor indianerdragter til hele familien. Til hende selv og til min morfar og til min mor (på 2 år) og min moster, som er lidt ældre end min mor. De samme dragter brugte min søster og jeg som barn og nu har Vera også været indianer, i samme dragt som min mor i 1954.

Min morfar og mormor, moster og mor i 1954

Min mor og min moster anno 1954

Min storesøster og jeg i firserne engang

Og nu Vera i samme dragt

Min mormor døde desværre for mange år siden, så hun har ikke haft fornøjelsen af at se, at hendes dragter stadig bliver brugt. Vera var helt vild med at være klædt ud og var ikke meget for, at få dragten af igen.

Og så får I også lige lov at se, hvad min kæreste var klædt ud som da han skulle til fastelavn på sin skole.

Tinky Winky

De var en flok kolleger, der havde skaffet alle fire teletubbies dragter, så de var et hel hold teletubbies...det havde vist været ret populært blandt ungerne :-)

Elsker søndage....men hader sygdom

I dag stod kæresten tidligt op med Vera og jeg fik lov at sove længe (som jeg faktisk ret ofte gør) og da jeg stod op langt op af formiddagen lavede kæresten hjertepandekager og blåbær-banan-smoothie til os, nammenam!

Vera slikkede sirup og sukker af pandekagen

Senere var vi på kælkebakken, ind til Vera blev pylret og træt...her til aften havde hun feber, så nu er der arrangeret pasning hos farmor og farfar imorgen. Jeg er bange for at det er ørerne igen igen igen igen. Hun har været snottet nogle dage, har faktisk konstant ellevetaller hængende under næsen og hun hoster lidt og det plejer altid at gå ud over ørerne også. Godt vi har en tid ved ørelægen om ni dage. Jeg har det virkelig skidt med, hvis hun skal have penicillin kur igen....det kan simpelthen ikke passe, så er det fjerde kur på to måneder...øv øv øv!!!

Men de sidste par dage har der heldigvis været masser af sjove ture på kælkebakken, I får lige et par billeder der fra.

Veras første tur på kælk nogensinde,
siden har hun dog fundet ud af at hun hellere selv vil trække kælken.

Vera og kælkebakken

Da vi kom hjem fra kælkebakken i dag, drak vi varm kakao og spiste mariekiks, mmhhh.

Efter aftensmaden fik Vera den sidste slat blåbær-banan-smoothie. Der hvor hun sidder (ved spisebordet) kan hun spejle sig selv i vores ovn. Efter hun havde drukket sin smoothie, havde hun et dejligt blåt overskæg. Da hun kiggede på sig selv inde i ovnen, sagde hun højt " Vera mand - Vera Mikkel". Hun refererede til sin Onkel Mikkel, som har et fint mørkt overskæg. Kæresten og jeg var flade af grin, det var altså sjovt at hun lige syntes at hun lignede Onkel Mikkel.

Vi tog et hurtigt billede af hende, dog med de føromtalte ellevetaller, så dem må I lige se bort fra.

Vera som mand - eller rettere Onkel Mikkel som hun selv siger.

Nu ligger hun trygt og sover, jeg håber ikke hun vågner og har ondt i ørerne...det lille pus.

Sov godt derude.

Kæresten 30 år og glædelig bagjul

Denne weekend har stået i fødselsdagens og julens tegn.

Kæresten blev 30 og han er blevet fejret på behørig vis. Som en pæn hentydning (og for at drille ham lidt), gav jeg ham (udover en elektrisk guitar....bare en til samlingen) en kurv fyldt med peber-ting. Peber-sauce, peberfrugt, peberkorn, tyrkisk peber, peberkværn og videre i den dur. Vera havde malet et fint maleri med peberkorn limet på og kærestens forældre havde sørget for surprise-peber-middag. Det var sjovt med et fødselsdags tema og kæresten tog det heldigvis pænt :-) Vi orkede ikke nogen stor fest, så det blev blot fejret med familien og det var rigtig hyggeligt.

I må lige vente med billeder, for jeg har ikke lige fået dem lagt ind på mac'en endnu.

I forbindelse med denne surprise middag, var kærestens storebror kommet hjem fra London hvor han bor. I den forbindelse skulle vi også fejre julefrokost, da han ikke var hjemme til jul, som han ellers plejer. Så i dag var vi til julefrokost med dejlig julemedister, rødkål osv., vi pyntede og dansede omkring mini juletræ og fik gaver, nøøj det var skægt og Vera hyggede sig gevaldigt :-)