Sider

søndag den 22. januar 2012

Kæresten 30 år og glædelig bagjul

Denne weekend har stået i fødselsdagens og julens tegn.
Kæresten blev 30 og han er blevet fejret på behørig vis. Som en pæn hentydning (og for at drille ham lidt), gav jeg ham (udover en elektrisk guitar....bare en til samlingen) en kurv fyldt med peber-ting. Peber-sauce, peberfrugt, peberkorn, tyrkisk peber, peberkværn og videre i den dur. Vera havde malet et fint maleri med peberkorn limet på og kærestens forældre havde sørget for surprise-peber-middag. Det var sjovt med et fødselsdags tema og kæresten tog det heldigvis pænt :-) Vi orkede ikke nogen stor fest, så det blev blot fejret med familien og det var rigtig hyggeligt.
I må lige vente med billeder, for jeg har ikke lige fået dem lagt ind på mac'en endnu.

I forbindelse med denne surprise middag, var kærestens storebror kommet hjem fra London hvor han bor. I den forbindelse skulle vi også fejre julefrokost, da han ikke var hjemme til jul, som han ellers plejer. Så i dag var vi til julefrokost med dejlig julemedister, rødkål osv., vi pyntede og dansede omkring mini juletræ og fik gaver, nøøj det var skægt og Vera hyggede sig gevaldigt :-)





1 kommentar:

  1. Jeg synes simpelhen bare, at din idé med en 'peber-kurv' er super sød - meget mere sød end mange af de andre måde folk plejer af 'fejre' 30-årige ugifte på.. Det må jeg huske!:)
    En ekstra januar-julefrokost ville jeg slet ikke have det mindste imod - julemad og gaver, det kan man da aldrig blive træt af, kan man?!;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...