Sider

fredag den 11. april 2014

Jeg lever faktisk endnu

Jeg er ikke så aktiv på bloggen for tiden, men følg mig gerne på Instagram, jeg hedder Tanjagis :-)

søndag den 10. marts 2013

Velkommen tilbage til samfundet Tanja

SÅ er jeg tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg kan rent faktisk GODT huske hvordan man gør, yay!! Og det er da heller ikke så slemt...endnu. Holder to feriedage om ugen de første fire uger - så det er liiige til at holde til OG nu er det jo heller ikke mig der står alene med madlavning og to sultne unger til hverdag, men kæresten min....den stakkel.
Asta er startet i vuggestue og hun (og jeg) klarer det bare super godt. Men mon ikke der kommer en reaktion snart, når hun finder ud af, hvad der virkelig foregår? Sådan var det i hvert fald med Vera, da hun i sin tid startede.
Asta startede på den vuggestue-stue som Vera forlod i februar, så vi kender personalet, hvilket jo er en stor fordel. Vera er jo så i børnehave nu og hun klarer det også bare super godt. Seje tøser! Nu kan vi virkelig føle fordelen ved en integreret institution. Blid overgang fra vuggestue til børnehave, hente og bringe det samme sted - og måske den største fordel, de har hinanden. DET er altså fedt at tænke på, når de oftest en gang imellem er nogle af de sidste der bliver hentet ved 16.30 tiden (Og hvad sker der egentlig for det? Har alle andre end os i denne by fri fra arbejde kl. 15?). Nå, men til vores forsvar skal lige siges, at de sjældent bliver afleveret tidligere end kl. 9. Og så har vi endda lidt travlt for at nå det :-)

Nå, men nu er det søndag aften, så jeg må hellere få stængerne op.

Ps. Hvor blev det der forår, som I alle snakkede så meget om, af??

onsdag den 27. februar 2013

Jeg tæller ned...

...til opstart på job, efter næsten et års barsel (og ferie). Jeg starter på mandag. Mon jeg overhovedet kan finde ud af at arbejde igen? Asta starter i vuggestue på fredag og kæresten sørger for indkøringen. Puha min lille baby er næsten ti måneder og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg skal være væk fra hende ti (Jep 10!) timer om dagen, fire dage om ugen.
Hun er temmelig mor-syg for tiden, så det bliver nok (desværre) ikke kun mig der vil finde det hårdt at være adskilt. Puuuhhuuuu!
En anden ting er hverdagen vi nu skal have til at hænge sammen. Koordination af hente/bringe, morgen rutine (hvor vi ikke har gooooood tid), madpakke(-helvede) etc. Hvordan gør man det? Shit det bliver hårdt.
Men hold op hvor jeg også glæder mig til livet med min skønne familie.

fredag den 22. februar 2013

Kähler, kaffe og forkælelse

Før vinterferien var jeg en af de heldige bloggere der var inviteret med til Kähler arrangement. Vi startede på Kählers Coffee Station, hvor vi fik god kaffe og lækre kager. Vi fik smagsprøver på den specielle (og yderst velsmagende) Syphon kaffe og en hyggelig snak med baristaen, som sørgede for hyggelig og god stemning. Han viste os hvordan man laver Syphon kaffe og forskellige figurer i kaffeskummet på vores caffé latte. Vi gik alle derfra med en lille goodiebag med bl.a. kage og chokolade i, mums.



Syphon kaffen bliver brygget




Kager og goodiebags fra Coffee Station

Efterfølgende gik vi over til Kählers Flagship store "Kähler and Friends", hvor vi hørte lidt om Kählers historie og så de nyeste lækkerier fra Kähler, som kommer til salg her i 2013. Butikken er super smukt indrettet og vi brugte laaang tid på at kigge rundt, sludre og vi fik da også shoppet lidt (eller meget).



Der gik vi også alle fra med en flot goodiebag.

Goodiebag indhold. Bl.a. med mano krus og Urbania lyshus.

Fik shoppet lidt...både til mig selv og til gaver. Sååå fine ting.

Det var en super hyggelig dag og det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Coffee Station og Kähler and Friends :-)

tirsdag den 12. februar 2013

Asta update og lidt billeder

Min barsel er slut. Lige nu holder jeg ferie indtil marts. Kæresten holder seks ugers barsel og sørger for Astas indkørsel i vuggestuen fra 1. marts. Puha, min lille baby-basse skal allerede i vuggestue, det er ikke til at fatte.
Vera startede i børnehaven 1. februar og klarer det bare super flot. Efter fire dage i børnehave, ville hun ikke have ble på mere. Så nu har vi kun ét ble-barn. Sejt ikk'!?
Det er en integreret institution, så Asta får Veras plads i vuggestuen, på samme stue. Det er vi ret glade for, for de pædagoger kender vi og er glade for.

Asta er ni måneder gammel, 71 cm lang og vejer 10,7 kg (ja, sunderen var her lige forleden), så hun ligger pænt over gennemsnits kurven, men følger sin egen kurve.

Min skønne Asta Marie

Vera var til fastelavnsfest i børnehaven i fredags, jeg nåede lige at fange hende med telefonen inden hun skulle afsted.

Min lille fe :-)

Og så får I lige nogle billeder af pigerne sammen. Mine små skønne piger.



Ja, man kan jo ikke se lige smuk ud på alle billeder Asta ;-)

Sofahygge og TV

lørdag den 9. februar 2013

Min skønne kreaklub

I søndags mødtes jeg med kreaklubben hos Marie til krea-hygge og brunch. Det var super hyggeligt, som altid. Der blev hæklet, strikket, snakket, spist dejlig mad og drukket en masse kaffe og asti :-) Tænk engang, kreaklubben har snart et års jubilæum. Hvor er jeg bare glad for min kreaklub.

Marie havde foreslået at vi skulle lege pakkeleg, så vi havde aftalt at vi hver især havde to pakker med, enten med noget hjemmelavet eller noget "krea-agtigt" i. Her ligger alle de fine pakker, klar til pakkeleg.



Jeg slog desværre ikke en eneste sekser (nok fordi jeg har så meget held i kærlighed), men heldigvis spillede vi med reglen om, at hvis man slår en etter, skal man give sidemanden en gave...så jeg endte alligevel med to pakker :-)
Jeg havde lavet nogle hårspænder, som jeg desværre har glemt at tage billeder af. Jeg vandt disse fine sager, trods manglen på seksere.

Hæklede får fra Marianne og klistermærker, hårsløjfe og fine lys af Fie 

Marie havde også sørget for flotte sponsorerede goodibags fyldt med lækre sager


Et fint japansk billede fra Madame Mo, fine klemmer, masking tape og sommerfugle wallstickers, alt sammen fra Box de Lux, Raw chocolate og te fra Nature source, Medusa fødselsdagslys fra Rikki Tikki, Fine stjerne øreringe fra Nadia Hollins Jewelry, LÆKKER chokolade fra Chokoladehimlen og Garn og glittertråd fra Gårdbutikken Katrinelund.

I dag var kreaklubben og nogle få andre bloggere inviteret ind på Kählers Coffee station til lækker kaffe og bagefter over i deres flagship store Kähler and friends. En helt fantastisk skøn eftermiddag, men mere om det en af de kommende dage.

Nu skal jeg ha' benene op :-)







onsdag den 9. januar 2013

Nå men glædelig jul da...

...eller noget. Nå - er det allerede den 9. januar? Hold da op tiden flyver afsted (ja jeg ved det godt - total kliche, men det er jo for hevled sandt) når man har to små rollinger. Min barsel er snart slut. Asta er otte måneder. Julen er forbi. Aaarrrggghhh! Jegkanikkefølgemed!!!

Nå men, det går altså godt her hos os (hvis man lige ser bort fra total-trodsig-selvstændig-næsten-tre-årig og baby med mellemørerbetændelse).
Juleaften var hyggelig (omend lidt kaotisk, med to trætte piger og gaveræs). Nytårsaften var stille og rolig, tre retter, lidt Asti, bare os fire. Asta sov hele aftenen, vågnede kl. 23.50 og faldt i søvn kl. 00.05 (faldt i søvn trods knald og brag fra fyrværkeri). Hun ville vist bare lige være med klokken tolv og ønske os godt nytår. Jeg ammede nytåret ind.

Imellem jul og nytår har vi byttet lidt rundt på vores værelser på 1. sal, så Vera har fået et større værelse og nye møbler. Det er blevet rigtig fint og hun er bare så glad for det. Jeg skal nok vise billeder snart. Asta har fået Veras gamle værelse, men hun sover stadig ved siden af mig (helst på mig), så der går nok lidt tid før hun er klar til at komme der ind og sove.

Ellers går tiden med familiehygge, babypludren, kaffeslabberas med veninder, huslige pligter (og dem er der ikke så få af) og kreaklub (ååhh min kreaklub...de er så skønne de damer, og de er så søde og overbærende i forhold til min manglende kreativitet. De har luret mig efter jeg har hæklet på det samme tæppe i et par måneder nu og de ved nu, at jeg blot kommer fordi jeg er glad for kaffe, kage og sladder...og selvfølgelig, ikke mindst, deres selskab).

Ååhhh kære barsel, jeg elsker dig!



tirsdag den 4. december 2012

Tøj

Det er virkelig sjældent jeg køber nyt tøj til mig selv, efter jeg har fået børn. Jeg har bare ikke tiden (eller lysten eller energien) til at gå rundt og shoppe og prøve tøj og svede i prøverum (med evt. ligeså svedig baby i barnevogn). Og jeg kan ikke bare netshoppe, jeg skal altså se tøjet på, før jeg køber.
Men, da jeg kiggede blogs i dag så jeg en give-away ovre os Rappedikke og den MÅ jeg altså være med i, for se lige denne smukke kjole som jeg kan vinde her fra.

Så må vi bare krydse fingre for at den sidder godt....og at jeg vinder :-)

onsdag den 14. november 2012

At bære sin baby

Fra Asta var nyfødt, bar jeg hende en hel del i en strækvikle. Det nød både hun og jeg. Hvis hun var urolig, faldt hun til ro (og i søvn) med det samme hun kom i viklen.
Jeg har læst en hel masse om slynger, vikler og andre bæredimser, bla. har jeg lært en masse af Nadia som har slyngeskolen.dk

Jeg faldt over denne artikel hos Maja, den er vældig interessant hvis man f.eks. bruger baby bjørn bæreseler (som jeg IKKE gør, da baby ikke sidder ordentligt med hoften i dem).

Nå, men nu er Asta altså blevet for stor til strækviklen (hun er et halvt år og ti kilo - Av min ryg!), så jeg har lånt den ud til Kathrine. Jeg er ret sikker på, at hun har glæde af den med lille Isak.
Så nu forsøger jeg mig ad med min mei tai, ergo baby bæresele, ringslynge og fastvikle. De er alle gode bæreredskaber, men uanset hvad jeg bruger, får jeg ondt i ryggen. Så er det altså en ulempe at have sådan en "veludviklet" baby ;-) Jeg savner allerede tiden hvor Asta var lillebitte og nyfødt og hun lige kunne spændes på maven uden problemer.

Vera, mig og Asta på maven


Er der andre af jer derude der "slynger"?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...