Sider

mandag den 25. juli 2011

Ferievejr

Jeg ved godt at det ikke er de store problemer vi går og har herhjemme hos os, men jeg vil altså tillade mig at brokke mig lidt over vejret. Jeg burde have advaret jer andre om, at JEG holder ferie i Danmark i uge 29 og 30 denne sommer, for så havde I jo haft en chance for at vælge en anden uge og få godt vejr i jeres ferie. For når JEG har fri, så er det altså regn og grå-vejr.
Ej hvor havde jeg ellers håbet på, at vi kunne hygge i haven og tage ture til stranden i disse uger...øv! Krydser fingre for bedre vejr i næste uge...selvom det ikke lover godt. Heldigvis har jeg nu lavet en aftale med min gamle mødregruppe i løbet af ugen, dem glæder jeg mig til at se, og jeg er sikker på at Vera vil nyde lidt selskab med jævnaldrende.
Vera (og os andre) bliver skør af at være inde hele dagen og kigge ud på regnen, for man bliver altså hurtig træt af at trampe i vandpytter dagen lang. Heldigvis har mine forældre og min søster været forbi et par gange de sidste par dage og så snart de træder ind af døren får de massevis af knusere af Vera og hun suser pludselig rundt og griner og hviner...hun elsker besøg, specielt af dem.
Men hvor gad jeg godt at vi kunne være lidt mere ude i haven. Det er altså bare ikke det samme i koldt blæsende regnvejr.


Vera på byggelegpladsen...sjap sjap sjap!

Nogen der har nogle gode forslag til indendørs aktiviteter med en 1 årig?

Jeg ønsker mig solskin, NU!

lørdag den 23. juli 2011

En brækket tå?

Har lige hamret min tå ind i en af Veras nye træbiler, det føles som om den (altså tåen...ikke bilen) er brækket. Jeg løb, skulle skynde mig op ovenpå til Vera, som græd (hun var ellers lige faldet i søvn), og på vejen hamrede jeg tåen (den ved siden af storetåen, som i forvejen er øm og betændt pga. en f.... nedgroet negl, ja, undskyld, jeg ved det lyder klamt, men efter min graviditet og mine forstørrede fødder, så er det altså hvad der kan ske med mine ens fødder) ind i Veras sprit nye bil som lå midt på gulvet. Av av av! Hvad kan man lærer af det, RYD OP!
Vi besøgte nogle gode venner i Norge her i ferien (vi nåede hjem inden den forfærdelige massakre...puha, men det skal det her indlæg altså ikk handle om), de har en søn med masser af biler og dem synes Vera jo var toppen at drøne rundt med, mens hun sagde "vrøn vrøønnn", så selvfølgelig skulle hun da have sine egne biler at lege med...nu skal vi bare lige ha' lært hende at rydde op efter sig.

Jeg har lige opdaget at jeg har vundet en give-away ovre hos konen, jubiii, endelig lykkedes det, så skal lige ha' sendt hende min adresse...og så skal jeg altså se criminal minds og spise den pizza min kæreste lige er kommet hjem med....og så må I høre om vores ferie en anden dag. God weekend.

Ps. tåen dunker og gør stadig ondt....håber snart det går over :-(

tirsdag den 12. juli 2011

Aaaahhhhh ferie

Yay!! Tre uger med afslapning, hygge med familien og forhåbentlig selvfølgelig solskin. Vi startede ferien ud med en hygge-cafe-shoppe-tur i Århus, nøøøjj det er længe siden vi har siddet på en cafe i solskin og nydt en god brunch. Vera var så nem at have med. Den cafe vi var på, havde ingen høj stol, så hun sad på sin dyne på en almindelig stol (med armlæn) og det gik fint. Hun sagde "Heiii" til alle omkring os og charmede i stor stil...det var sgu hyggeligt.

Vera tjekker lige menukortet

Nye solbriller


Der er jazz-festival i Århus, så Vera og kæresten fik danset på lille torv til en go' omgang live jazz, mens jeg var et smut inde og shoppe lidt tøj. Vi var også i de små butikker i latinerkvarteret hvor der sørme var udsalg...så vi fik da lidt med hjem allesammen.

I dag har Vera været på tur med morfar, de var et smut på Tangkrogen og kigge på cirkusdyr...min far sendte mig disse billeder, det ser altså også ret hyggeligt ud



SÅ er ferien skudt i gang!

fredag den 8. juli 2011

Quiz & Kærlighed...wtf?

Seriøst...har I set det? Det er dog noget af det mest vanvittige jeg længe har set.... "så lader vi lige som om, at vi slet ikke har øvet os på den her sang og så skiftes vi til at synge". Ikke så mærkeligt at det hovedsageligt er børn og ældre blandt tilskuerne. (Der er sgu da INGEN der kan hele teksten til Robbie Williams' "Let me entertain you" eller Tina Turner's "Nutbush city limits" uden at have øvet sig...udover Robbie og Tina selv måske) Sigh!
Hvorfor sender DR ikke noget ordentligt TV når nu jeg IKKE skal ud og drikke kølig hvidvin i sommeraftenen (hallo, jeg betaler faktisk licens), men blot sidde herhjemme og stene TV, tidlig i seng og op på arbejde i morgen?

tirsdag den 5. juli 2011

Morfar-hygge

For et par uger siden fik Vera sin 15 måneders vaccine. Lægen sagde at hun godt kunne få lidt feber én til to uger efter vaccinen. Og rigtig nok fik hun feber ugen efter. Hun var ellers frisk og glad, men havde lidt feber, så vi kunne jo ikke sende hende i vuggestue, men heldigvis havde min far ferie, så han kom med glæde over og passede sit lille (eneste) barnebarn. Så ham og Vera havde tre hyggelige dage med laaange gå-ture i solen, for vejret var heldigvis dejligt de første par dage. Lige i nærheden af hvor vi bor, ligger en byggelegeplads med masser af dyr, så dem var de ovre og fodre og kigge på flere gange dagligt. Der er bl.a. høns som nogle gange går frit rundt, det synes Vera er alle tiders, så spæner hun rundt mellem hønsene og jagter dem. Og hestene/ponyerne (jeg kan ikk se forskel) er hun også ret fascineret af, de bliver gerne fodret med lidt græs.


Mon der er en høne der jagter Vera?

Billeder fra tur på byggelegepladsen

Hvor er det altså bare en gave at have sine forældre og svigerforældre så tæt på, når man har små børn!

søndag den 3. juli 2011

Solcreme

Vi har været i haven i dag. Vera har badet i badebassin for første gang, uuuhh det var lige sagen.
Inden skulle vi jo lige ha' lidt solcreme på...det er Vera temmelig vild med, altså at smøre solcreme på sin egen og vores næser (og rundt omkring i hele hovedet). Kæresten har endelig fået sig en iPhone 4 og han har leget lidt med kameraet der på (for vores gode HD Canon kamera er jo til reparation)



Ps. det er altså ikke snot, men solcreme hun har under næsen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...