Sider

mandag den 30. maj 2011

Syg igen

Jeg siger det bare lige, folk herhjemme er syge igen....ikke mig, men alle de andre stakler. Igår var ellers en god dag og vi troede alle, at det var på vej den rigtige vej....det var det så ikk'. Jeg sidder bare og venter på at det bliver min tur. Det har jeg bare SLET IKKE tid til, for jeg skal arbejde noget nær 12 timer imorgen og 14,5 timer onsdag...jep, jeg har nogle laaaange dage foran mig. Håber f..... at Vera har tænkt sig at sove igennem i nat....og imorgen nat (kan man sige det?)
Ikke mere bræk, tynd lort og vasketøj tak! I've had it!

Fisk

Forleden var jeg ude og handle (i et supermarked iggå), jeg ville købe lakse fileter (staves det så'n??) som vi skulle have til aftensmad. Man kunne købe to stk. (ca. 225 g.) for 34 kr. men de så altså lidt triste ud og jeg kunne se på datoen, at de havde ligget der nogle dage. Så jeg gik til fiskehandleren og det er altså ikk' så tit det sker, men jeg ville forkæle os lidt med dejlig frisk fisk (det sku' jo være så sundt iggå). To (godt nok store) styk laksefilet ja tak....det blev så lige 81 kr. Huh! Okay, det er frisk fisk og (forhåbentligt) fanget samme dag (eller nat?), men alligevel, er det bare mig, eller er det ikk blevet lidt (meget) pebret at købe frisk fisk?
Nå, men altså jeg fik tilberedt de her lækre lakse fileter sammen med nogle kartofler og så'n, tror I så kæresten og Vera gad at spise fisken, nope, kæresten havde kvalme og kunne kun spise en lille smule og Vera spyttede det ud mens hun sagde "ppprrrrllll" og "blafrede" med læberne så spyttet og fisken fløj omkring.....så jeg måtte æde det hele selv. Det skal sgu ikk' gå til spilde til den pris....det endte selvfølgelig med at JEG fik kvalme af al den fisk, flot!

Fisk med tænder..der spiser dine penge. Billede lånt her, sig til hvis jeg skal fjerne det

søndag den 29. maj 2011

Om planer der går i vasken fordi ens barn er syg

Ja, det var så den weekend, (næsten, det er søndag formiddag). Jeg var som sagt til SPOT. Ja, eller i hvert fald noget af SPOT. Fredagen startede med at min kæreste var syg, så han måtte blive hjemme og jeg tog afsted med min veninde. Det var fedt at se hende igen og FEDT FEDT FEDT at høre god musik, fik næsten hørt og set alt hvad jeg havde håbet på fredag, deriblandt Jenny Wilson, Oh Land, Vinnie Who og Our Broken Garden.
Nogle af de ting jeg godt kan lide ved SPOT festival er, at der er ordentlige toiletforhold, gode bløde sæder man kan sidde i under de fleste koncerter og så tager man hjem i sin egen seng og sover. Ingen lange toiletkøer til klamme tolietvogne, ingen folk der tisser midt på pladsen, ingen skubben og masen under koncerterne og næsten bedst af det hele, ingen kold, klam sovepose i et lugtende telt.

Nå, men min kæreste stødte til om aftenen ved 20 tiden, så han i det mindste fik lidt ud af sit armbånd fredag, men han var nu ikk på toppen, så det blev ikke til mange fadøl den aften (læs ingen). Vera blev passet hos mine forældre og min mor havde da godt gjort mig opmærksom på, at Vera ikke var helt på toppen. Hun havde diarre, men var ellers frisk og glad. Men kort tid efter min kæreste var ankommet til festivalen, ringede min mor og sagde at Vera havde kastet op i sengen ud over det hele og var temmelig sløj, men at vi bare skulle nyde aftenen og at hun nok skulle tage sig af Vera. Men det var nu lidt svært at slappe af og nyde musikken, når man ved at ens datter har det skidt. Men, hun var i gode hænder, så vi tog det roligt.

Næste morgen var Vera endnu mere syg, kastede mere op og ville intet spise og drikke. Min mor havde været oppe ved hende det halve af natten og hun var sløj og havde næsten 40 i feber. Øv. Hende og jeg skulle ellers ha' mødtes med mødregruppen, som vi ikke har set i flere måneder, inden hun igen skulle passes af mine forældre og vi skulle til SPOT igen. Men men men, som I nok kan regne ud endte det ikke helt sådan. Vi var et smut ved vagtlægen som kiggede på hende og gav os gode råd. Da vi kom hjem tog hun en lang "skraver" mens jeg tog et kort smut forbi mødrerne og mine forældre og kæresten var hos Vera. Det endte med at jeg blev hjemme hos hende resten af dagen, mens kæresten drog til SPOT om aftenen, uden mig (han havde i det mindste fået det bedre). Mine forældre sagde at jeg bare kunne tage afsted, men jeg havde altså ikke lyst til at forlade Vera.
Så sådan blev det, at jeg var til SPOT den ene dag og kæresten var den anden. Det var ikke helt som vi havde forestillet os, men sådan er det jo at have børn. Men heldigvis har Vera det allerede lidt bedre i dag.

torsdag den 26. maj 2011

Musik weekend

I morgen skal jeg til Spot Festival. Jeg glæder mig. Jeg har taget fri fra arbejde og Vera skal passes af mormor & morfar mens kæresten & jeg skal lege unge igen, drikke fadøl og høre god musik til en masse fede koncerter rundt omkring i Århus. Og jeg glæder mig. Fik jeg sagt det? Heldigvis er de fleste koncerter indendørs, så vejret behøver jeg ikke bekymre mig så meget om. Inden festivalen begynder imorgen, skal jeg lige spise frokost med en god veninde (som også skal med til Spot) som jeg ikke har set længe, det bliver SÅ hyggeligt. Jeg sidder lige nu med programmet og krydser de kunstnere af jeg gerne vil høre, jeg glæder mig specielt meget til at høre Jenny Wilson, Choir Of Young Believers, Our Broken Garden, Oh Land, Whomadewho, JJ, Vinnie Who, Hess Is More, Giana Factory og så glæder jeg mig selvfølgelig til at lære en masse ny musik at kende. Jubiii, hvor bliver det fedt. Go' weekend til jer alle når I når så langt :)

Billede lånt her

onsdag den 25. maj 2011

tirsdag den 24. maj 2011

Hva' sker der med hatten?

Billede lånt her

Er det bare mig, eller er de lidt svære at tage seriøse? Jeg synes altså at de er lidt fjollede.

lørdag den 21. maj 2011

Provins-tøsen skal til storbyen

Fredag stod på konfirmation og lige nu er jeg på vej til København (jep, kæresten og Vera skal være alene hjemme en HEL weekend ;-) for at besøge min gode gamle veninde (som er eksiljyde...jeg tilgiver hende aldrig ;-). Hun er højgravid med sit første barn og jeg glæder mig sådan til at se hende igen og sludre, hygge, shoppe osv. Jeg har ikke set hendes lejlighed endnu, så jeg har købt en indflytter/værtinde gave til hende, denne fiiine fløde/mælke kande fra Avoca.

Avoca flødekande...sååå fin!

Det var lige før jeg selv beholdt den, for jeg er ret vild med den, men jeg har en anden fin en, så denne får min veninde. 

Nå, men jeg vil hygge mig i storbyen. Ha' en rigtig go' weekend derude.

fredag den 20. maj 2011

Sur mælk

Nå fedt, så fandt man lige to liter uåbnet mælk stående på bryggersbordet, der havde de så overnattet. Min første tanke var, at det da måtte være kæresten der havde glemt at sætte dem ind i køleskabet (det er da ALDRIG mig der gør sådan noget dumt noget), men jeg må nok gå til bekendelse, det var mig der glemte at sætte dem i køleskabet igår efter indkøbsturen, jeg plejer ellers ikke at være den distræte type, men havde vidst lige en af de dage igår.
Pædagogen i Veras vugger kom også igår og afleverede en sok af Veras, som har været væk et stykke tid, skønt tænkte jeg, makkeren ligger derhjemme helt alene. Men tror I jeg fik den nyfundne sok med hjem...? Nope, så nu er den væk igen, jeg har ingen anelse om hvor jeg har smidt den.
Jeg er blevet meget mere distræt efter jeg er blevet mor, i starten kunne jeg undskylde mig med "ammehjerne", men den går sgu nok ikke længere, efter som jeg ikke har ammet i fem måneder.

Store hvededag

Vi fik hveder igår. Jeg har ingen anelse om hvilken dag der er den "korrekte" at spise hveder på, men vi fik dem altså igår aftes. Ja, vi går altså ikk' så meget op i de der helligdage herhjemme, men spiser da gerne lidt ekstra lækkert, når man nu får en gratis fridag forærende og skal hygge sig ekstra meget med familien. Vera er ret vild med hveder. I får lige lidt billede-spam af en hvede-spisende lille frøken.

Hva'...tager du billeder?

Hej mor

Mmmhhh

Færdiiiig!

Og nej, jeg har ikke givet hende blå øjenskygge og eyeliner på det ene øje, hun væltede ind i TV-bænken forleden. Hun havde lige sådan én morgen, hvor det var som om hun havde glemt at hun kunne gå, så hun væltede rundt. Men hun er på benene i fuld firspring igen.

Glædelig store bededag.




torsdag den 19. maj 2011

Mila's daydreams...

kender I jo nok alle sammen. Bloggen hvor Milas mor kreerede et univers omkring Mila mens hun sov, tog billeder af det og lagde dem på sin blog. De var så fine de billeder. Men hun fjernede desværre billederne igen pga. misbrug (Men der udkommer en bog næste år med hendes billeder i, den kommer til at hedde "When My Baby Dreams"). Hun er tilbage på bloggen efter nogle måneders pause og starter et nyt kreativt projekt op, som hun vil dele på sin blog...jeg glæder mig til at følge med. Anyways, det jeg egentlig ville frem til var, at I Finland (hvor hun kommer fra) får alle gravide en "Baby-start-pakke" af staten. I den pakke er der masser af tøj og alt andet vigtigt man skal have når man får et barn. Det er sgu da praktisk. Så behøvede man ikke stresse rundt i sidste øjeblik med at købe sutteflasker, bodyer osv. Og man behøver ikke bekymre sig, om der er noget man har glemt at anskaffe sig. Whaw, det ville da være fedt. I kan se hvad pakken indeholder her.

Og så lige et youtube klip med Mila

tirsdag den 17. maj 2011

Musik er godt

På Youtube er der nogle musikvideoer, der bliver set igen og igen herhjemme. Ja, det er altså Vera der er ret vild med youtube. Vores computer står i stuen og kan hun se at den er tændt, går hun hen til computeren og peger og siger "Da Da Da" og begynder at grine og rokke med hovedet fra side til side. Det betyder altså at hun gerne vil se en af sine yndlingsvideoer som er "Kajs sang", "Teletubbies", "Bom Tjikke Bom" og "Postmand Per". Det er altså ret hyggeligt når hun sidder og klapper og rokker til musikken, så hun får som regel lov. Hun har rokket og klappet til musik og rytmer siden hun var meget lille og det er altså en fornøjelse at se hende nyde musikken.
Har jeres børn nogle yndlings musikvideoer/klip fra youtube eller andre steder på nettet, så smid meget gerne en kommentar, vi kunne godt bruge lidt afveksling, jeg er ved at få kvalme af at høre Teletubbies på repeat ;-)

mandag den 16. maj 2011

Vera kan gå - helt selv

Jep, næsten 14 mdr. og nu gående, sådan temmelig sikkert, uden en hånd...se selv her, hvor hun tager sine første så'n rigtige skridt...og hun er altså blevet meget bedre siden, denne video er fra sidste uge.

Tak fordi du ser bort fra rodet omkring hende, det er nu blevet ryddet op. Og tak fordi du bærer over med den hhuuhhh'ende mor i baggrunden...hun er blot lidt nervøs for at Vera skal falde og også mega stolt :-)

søndag den 15. maj 2011

Skøn søndag

Aaahhh søndag. Ro og hygge med familien, det er sgu da dejligt. Jeg fik lov at sove længe og kæresten tog med Vera til babysvømning, så jeg havde en stille formiddag for mig selv...men inden han gik sørgede han lige for, at der var en café latte klar til mig. Er han ikk bare sød. Jeg er omringet af søde mennesker. Igår opfyldte min søde mor mit ønske og bagte Oreo Stuffed Chocolate chip coockies. Oooooorrrhhh de smager munddryppende godt, så min dag startede på sofaen med cheesy kærlighedsfilm med David Hasselhof og disse lækkerier

Mums!! (Bare rolig, jeg spiste blot én, selvom den smagte af mere :-)

Da Vera og kæresten kom hjem fra svømning var der dømt hygge og leg


Og gåtur i regnen

Ja, kæresten ser lidt uhyggelig ud, men jeg har sløret hans ansigt (han ligner sgudda døden på det billede...arrgghh)

Så kom solen igen

Forleden havde jeg jo inviteret kæresten på surprise date. Det var smadder hyggeligt. Vi var ude og spise dejlig mad med vin-buffet...al'så vin ad libitum iggås, så'n lidt halvfarligt...så I kan nok tro at vi (jeg) fik drukket en hel masse noget god vin. Jeg er vist ikk den mest tilbageholdende til den slags arrangementer, det var i hvert fald lidt hårdt at komme op på arbejde dagen efter. (Det var på Van Koch på Århus havn, se mere om arrangementet her).

Håber også I andre har en dejlig søndag.




lørdag den 14. maj 2011

Nyt design

Ja, som I kan se, har jeg brugt noget af min lørdag aften på at lege lidt med designet her på bloggen (og nej, jeg har ikke set Melodi Grand Prix)...kan ikke love at jeg er færdig med at lege. Det er vel meget normalt at trænge til lidt forandring en gang imellem.
Håber I andre har haft en dejlig lørdag aften.

onsdag den 11. maj 2011

Surprise-date

I morgen har jeg inviteret kæresten ud. Vera skal passes af mormor (morfar skal spille musik med gutterne, så han kan desværre ikke være med til at babysitte, til både hans og Veras store ærgelse). Jeg har blot sagt til kæresten at han skal være klar kl.18....han ved ikk' hvad vi skal. Iiihh jeg glæder mig.

Vi går ikke så tit "på date" (efter Vera kom til verden), men når vi endelig gør det, er det rigtig hyggeligt. Kæresten har i tidens løb bl.a. inviteret mig til diverse koncerter uden jeg vidste hvem der skulle spille (altid musik jeg holder af selvfølgelig) bl.a. Thomas Dybdahl og Heather Nova koncerter er jeg kommet til, uden at vide hvad vi skulle høre. Og stand-up show med Michael Wulff og yndlings stand-upperen Jonatan Spang da de tournerede med sangerinden Aura. Jeg har også gjort det før, inviteret ham på "surprise-date". Vi var ude og spise og inde på Århus Teater og se Bob Dylan teater koncert. Den var FED! (Kan varmt anbefales til jer der bor på Sjælland, den går på Østre Gasværk lige nu, vist ikk så længe endnu, så skynd jer, har hørt noget om, at der er masser af billetter. Og man behøver altså ikke være Dylan fan for at nyde det).

Det er altså en god måde at "date" på synes jeg. I må lige vente med at høre om hvad vi skal i morgen, for jeg tror kæresten læser med :-)

God onsdag.

tirsdag den 10. maj 2011

Hvis jeg gad at bage kager...

så ville jeg bage disse "Oreo Stuffed Chocolate Chip Cookies". To yndlings-lækkerier i én. Nam nam, som Vera ville ha' sagt :-)

Hvem gider at bage dem til mig? Kom nuuu!?

Leg med maden

Forleden fik vi pasta med kødsovs, en af Veras favoritter. Da hun var ved at være mæt, begyndte hun, meget koncentreret, at lægge pastaen ud på bordet i (ikke snor lige, men dog) rækker. De blev pænt placeret i små pastaklumper, én efter én på bordet. Da den første række nåede hen til bordkanten, begyndte hun at lægge dem ovenover/ved siden af...så'n lidt hulter til bulter og lidt efter begyndte hun at smide dem på gulvet (hun smider AL mad på gulvet for tiden). Da jeg sagde at hun ikke måtte smide maden på gulvet og viste hende i stedet, at hun kunne putte dem tilbage i sin skål, tog hun dem igen én efter én og lagde dem tilbage i skålen. Da det hele var tilbage i skålen (puha, der blev da lige sagt "tilbage i skålen" nogle gange der, sorry), startede hun forfra med at lægge pasta ud på bordet.

Tra la la laaa

Hhmm, hvor skal den næste klat pasta ligge?

Skal da også lige smage lidt på maden

Hov...tager du billeder mor?

Det havde vi altså temmelig meget sjov ud af at kigge på.

søndag den 8. maj 2011

Jeg er blevet tagged

Ja, som overskriften siger, så er jeg blevet tagget i en blog-leg, af Konen fra bloggen Manden og konen. Tak for det :-)

Here goes (jeg skal prøve at gøre det kort):


Hvorfor startede du med at blogge?
Jeg var på barsel og opdagede blog-verdenen og fik selv lyst til at blogge. Har altid holdt af at skrive, men har ikke tidligere rigtig haft noget formål med det.
Hvilke bloggere følger du?
Jeg har en laaaang liste med blogs jeg kigger på jævnligt, men der er nogle stykker jeg kigger på næsten dagligt. Nogle af dem står på min blog-roll, men den er ikke helt opdateret. Men mest hverdagsblogs og mor-blogs.


Favorit makeupmærke?
Det må være Clinique.


Favorit tøjmærke?
Hhhmm, på mit arbejde har vi "uniform" på, så til dagligt tænker jeg ikke så meget over mit tøj. Jeg må indrømme, jeg er nok ikke helt op på beatet med tøjstilen, så meget af det er fra H&M, Sarah, Vero Moda og Bestseller. Ja, ikke særlig eksklusivt, I know.


Dit “må ha” makeupprodukt?

Jeg bruger ikk så meget make-up, men Helena Rubinstein, Origins og Clinique kan jeg godt li'.
Din favoritfarve?

Grøn tror jeg. Mit tøj er mest mørke farver...sort, grå, brun, mørkeblå, mørkegrøn osv.

Parfume?
Uuuhh jeg elsker parfume. Har mindst 15 forskellige, men har ikke brugt så meget de sidste par år pga. graviditet, amning osv. Til daglig skifter jeg mellem flere forskellige, bl.a. L'eau D'issey fra Issey Miyake, Romance fra Ralph Lauren, Femme fra Lacoste, Marc Jacobs daisy. Til fest bliver det oftest Coco mademoiselle fra Chanel, Burberry Brit eller Eau D Eden fra Cacharel
(en gammel sag man vist ikk kan købe længere, men mmmhh den er gooo') 

Favorit film?

Elsker film og har slet ikke tid til at se alle de film jeg gerne vil og jeg har ikke én favorit. Men film som "Moulin Rouge" og "Romeo and Juliet" af Baz Luhrmann kan jeg se igen og igen (altså noget med kææærlighed :-) Og en god serie som min kæreste og jeg er ved at se for tiden er "Mad Men".

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?

Der er mange lande jeg gerne vil se, elsker at rejse. Ét sted jeg gerne vil til er Canada, der boede jeg i et år for lang tid siden (1999/2000) og jeg SKAL tilbage en dag...når jeg har tid og råd.  


Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Sommerferie med familien. Vi skal besøge nogle venner i Norge og det bliver SÅ hyggeligt. Og så er Norge jo skøn.


Jeg sender legen videre til Karoline med K, Anne fra Regnbue Ravage, Vevika fra Bassernes univers (hvis hun har tid midt i de lykkelige begivenheder :-) og Marianne fra SlummyMummy (som er ny i blogland, ta' et kig forbi hendes blog). Beklager hvis nogen af jer allerede er blevet tagget eller ikke gider den slags "kæde-breve" :-)

Babushka og mors dag

Jeg har shoppet. Kufferter og dør-stoppere med Babushkaer....er de ikk' fine.


Jeg har en ting for små kufferter, Vera har den klassiske røde og en Sebra kuffert og nu disse to....de er bare så fine at jeg ikk' ka' lade vær'.

Vi har været ude hele weekenden, så jeg har endnu ikk haft tid til at svare på "Konens" "tagge-leg". Jeg gør det snart, I promise.

Det er jo mors dag i dag. Anden gang for mit vedkommenede, som mor altså. Igen i år kom det helt bag på mig, at jeg jo også er mor nu og det jo så også gælder mig og ikke blot min egen mor. Skørt...og skønt.
På denne mors dag har jeg nydt dagen i haven med familien (ja, jeg skulle jo har løbet kvindeløb idag...men der var noget kludder med tilmeldingen, så jeg er blevet tilmeldt alt for damerne løbet senere på måneden i stedet for) og jeg har selvfølgelig tænkt over hvad det vil sige at være mor. Det kræver masser af tålmodighed, behovsudsættelse og ikke mindst kærlighed, men trods alle babytårer og søvnløse nætter er jeg så glad for, at jeg er blevet mor. Vera er det hele værd.

Glædelig mors dag alle I skønne mødre derude :-)

torsdag den 5. maj 2011

Nyt tæppe til Vera

Som nogle af jer ved, så er jeg ikke helt så dygtig med en symaskine, selvom jeg har forsøgt mig ad et par gange (Ja jaa, jeg har da bl.a. selv syet min ammepude, med betræk af fint gammelt retro-stof...jeg er total krea ;-). Jeg har store planer om alt muligt jeg skal sy, men det bliver desværre ikk' til så meget, synes tiden flyver afsted og jeg kan ikk lige ta' mig sammen til at sætte tid af til det. Men så må man jo købe nogle af alle de fine ting I andre her i blogland syer og det har jeg gjort. Jeg har købt et patchwork tæppe af Anna (for jeg vandt desværre ikke hendes give-away, så jeg måtte købe præmien selv :-) Det er egentlig til Vera, men lige nu hænger det på lænestolen i stuen, se lige hvor fint det er.

Jeg er hel tosset med den lilla side med skyer...og så er det endda økologisk :)

tirsdag den 3. maj 2011

Close-up - for sjov

Som sagt har kæresten anskaffet sig en macro-linse til kameraet, han fik tid til at lege lidt med det i påsken, så jeg tillader mig lige at smide et par af hans billeder ud i cyperspace.


Benene er skarpe, men resten af kroppen er ikke, men det er svært når den sidder i et spin der svejer i vinden

 
Det her har jeg faktisk selv taget...kan I se hvad det er.....det er bunden af et glas :)


søndag den 1. maj 2011

Vilde svaner

Se lige hvad der fløj hen over os, da vi var på picnic ved søen


12-15 vilde svaner. Og de landede lige ud foran os.


Whaw siger jeg bare :-)

Kvindeløb...I don't think so

Inden jeg fik Vera løb jeg en del i Marselisborg skov....mmmhhh det er en dejlig skov at løbe i, vand på den ene side og skov på den anden. Ja, jeg var faktisk begyndt at holde af at løbe, gjorde det ikke blot for motionens skyld, men fordi jeg syntes at det var fedt (ja, tænk at det kan lade sig gøre). Jeg løb også nogle gange kvindeløb, Femina og Alt for damerne og dem der. Det var jo også planen at jeg skulle igang med det der løb, efter jeg havde født. Men det er bare som om, at det ikk rigtig er blevet til noget. Okay et par små-ture i efteråret...men så kom sneen...og så gik det ligesom lidt i stå. Mine løbesko er os blevet lidt for små efter graviditeten...(eller er det mine fødder der er blevet større??)...de gnaver i hvert fald. Min søde kæreste gav mig et gavekort til en løbe-butik, så var der i hvert fald ingen undskyldning. Jeg tilmeldte mig derfor Femina kvindeløb den 8. maj sammen med nogle kolleger, for så havde jeg da et mål at træne op til. Tror I jeg har fået trænet? Nope! Tror I jeg har købt nye løbesko? Nope! Jeg er sgu bange for, at jeg ikke når det inden løbet d. 8. maj. Måske må det bare blive en hyggelig picnic med familien. Så kan jeg sidde og spise kage og drikke saftevand på tæppet, mens jeg hepper på kollegerne....så når jeg nok det løb næste år, ikk. (Eller skulle man tilmelde sig Spartas løb med Maren og Fuhrmann og så satse på at man når det til juni....eeejjj, tror det ikk.)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...