Sider

mandag den 31. januar 2011

Spring Vera, spring!

I dag var Vera i vuggestue for første gang i en uge, og ja, hun er endelig rask, det er skønt. Men vi synes hun har været noget bipolar de sidste par dage efter feberen har lagt sig. Det ene øjeblik er hun sur, utilfreds med alt og virker frustreret og det andet øjeblik er hun glad og tilfreds. Hun virker rastløs. Hun sover ikke helt så godt som hun plejer. Hun har også mistet sin ellers glubende appetit, kun tykmælk og frugt gider hun ha', det meste andet bliver hun decideret gal over at få tilbudt. Hun er begyndt at brokke sig når vi skifter hendes ble, hun vender sig konsekvent om på maven og bliver rasende når vi prøver at vende hende tilbage på ryggen. Hun skal helst underholdes og holdes beskæftiget hele tiden, ellers begynder hun at brokke sig. Hun er begyndt at smide med sit legetøj og med maden og hun flår ting i stykker, hvis hun kan slippe afsted med det.




Jeg kan altså ikk' finde ud af at sætte billederne op ved siden af hinanden, så I får dem lige i en lang række.

Det er som om, at hun bevidst er "uartig", kigger på mig, smiler og smider sin mad på gulvet (og jeg kan selvfølgelig ikk lade vær med at grine af hende). Vi har selvfølgelig undret os over, hvor vores søde og altid glade lille datter er blevet af, men så var det jeg kom i tanke om de der tigerspring. Jeg kom da også lige i tanke om, at jeg da havde en bog liggende, hvor der står lidt mere uddybende om springende. Bogen har jeg for lang tid siden lagt tilbage på hylden, da jeg alligevel ikke syntes, at nogle af tingene passede på Vera, men det kan jeg da lige love for, at de gør nu. Vera er 46 uger gammel og det passer præcis med, at alle disse ting normalt sker omkring 46. uge. Jeg læste det højt for min kæreste og vi åndede lettede op, det er åbenbart helt normalt og det går over igen inden for fem uger, hvis vi er heldige kortere og uheldige længere. Hun er simpelthen ved at lære nye færdigheder og hendes lille sind er i rivende udvikling. Det er første gang, at vi kan mærke sådan et tigerspring på hende og jeg synes at det er utroligt, at det passer så præcist denne gang. Jeg glæder mig allerede til springet er ovre og hun forhåbentlig har lært en masse nye færdigheder.

Man bli'r træt af al den ballade

søndag den 30. januar 2011

Otte ting om mig

Jeg blev for lidt tid siden tagget i den store stylish blogger award af Mette med bloggen Ungernes mor. Tak Mette :) Jeg ved godt, at der er rigtig mange der har modtaget denne award og at den for nogle allerede er glemt igen, jeg vil nu alligevel bruge den til at fortælle otte ting om mig selv, men jeg vil dog ikke sende den videre, da alle efterhånden vist har haft den :)
Men her kommer altså otte ting om mig:

1. Jeg er overhovedet ikke kreativ, men har et stort ønske om at være det. Har både været igang med at male, lave smykker, lære at strikke og sy, men jeg er for utålmodig og går altid i stå efter kort tid, så jeg nøjes med at kigge med hos alle krea-bloggerne og beundre deres værk.

2. Jeg synes det er kedeligt at lave mad og er heller ikke særlig god til det (selvom jeg i flere år arbejdede i Ikeas restaurant) Hjemme hos os er det altid min kæreste der laver mad. Det er han dog nød til, for jeg har et job hvor jeg kommer sent hjem. Bare heldigt for mig at han gider og også synes det er sjovt.

3. Jeg er pligtopfyldende og tidligere kom jeg aldrig for sent, men jeg har det ligesom Mette, efter jeg er blevet mor, kan jeg bare ikke komme til tiden.

4. Bekymrer mig generelt alt for meget.

5. Jeg er et rodehoved og hader at rydde op.

6. Jeg ser min mor næsten dagligt....og jeg savner hende hvis jeg ikke har set hende i nogle dage.

7. Jeg elsker selv at være blevet mor.

8. Havde egentlig planer om, at skulle have barn nummer to forholdsvis hurtigt efter nummer et, men efter nummer et kom og det gik op for os hvor hårdt det er, blev de planer ændret....nu venter vi lige lidt længere ;)

fredag den 28. januar 2011

De små hverdags kampe

Yayy, Vera er i bedring...nu er det så mig der er syg, men pyt med det, bare Vera har det godt. Hun får dog stadig penicillin og jeg vovede mig lige til at smage det stads som vi dagligt tvinger i hende for tiden. Fy føj da, jeg kan godt forstå at hun stejler hver gang hun skal ha' det, det er jo bitterheden selv, forsøgt maskeret med det klammeste karamel-sødemiddel. Det ku' de sgu godt ha' gjort bedre, helt ærligt, det er til børn. Jeg føler virkelig, at det er et dagligt (to gange dagligt faktisk) overgreb på frøkenen, at få det i hende. Bare jeg nærmer mig hende med skeen med penicillin, snører hendes ansigt sig sammen som en hønserøv. Og det blik hun sender mig bagefter giver mig den sorteste samvittighed - hun tilgiver mig aldrig. Shit, jeg føler mig som en ravnemor. Og når vi så også lige skal kæmpe med, at få børstet hendes tænder, dryppet hendes næse med dråber (så hun kan sove uden vejrtrækningsproblemer) og give hende børne-panodil (for smerter i ørerne) oven i hatten, så bliver jeg sgu lidt bange for, at hun får traumer og varige psykiske mén af de kampe vi har med hende. Jeg fangede lige et par billeder af hende, med en snert af hønserøven....her var det bare en agurk hun fik tilbudt, men ikke ville ha'. Kan desværre ikke tage billeder af hende når det virkelig står på, for da er alle hænder i huset i brug.


Ja, som om at det forsvinder hvis man lukker øjnene, men okay, vi forstår kropssproget

Gode råd til at få penicillin i børn uden skrig og skrål modtages med kyshånd.

Nu tror jeg, at jeg vil pudse min næse, drikke min rom og se det sidste af håndboldkampen sammen med kæresten...ja, jeg skrev rom, virker det ikk lidt ligesom hostesaft!?

tirsdag den 25. januar 2011

Syg med syg på

Vera er stadig syg. Det er straffen for, at starte i vuggestue, uden bøvl eller gråd overhovedet. Vi troede lige det gik den rigtige vej, men nej, så kom der også lige en mellemørebetændelse oveni hosten, sprutten, feber, snot og opkast. Min stakkels lille basse. Hun har ondt i ørerne og sandsynligvis også i halsen, hun er hæs og sprutter og får ikke sovet ordentligt pga. hun vågner og hoster og græder. Og jeg kan ikke en gang tage mig af hende, for jeg går på arbejde og er væk fra kl. 8.30 til 18.30...og hun går i seng når jeg kommer hjem...øv! I dag nåede jeg lige hjem og holde en noget pylret frøken i mine arme, tvinge noget flydende smertestillende stads i hende og så gik hun omkuld....og hun sover endnu. Pyha det er altså ikke sjovt, når ens øjesten bare er så syg og kigger på mig med øjne der skriger "hjælp mig mor", imens hun er ved at hoste lungerne ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare hende, at det går over og at hun snart er rask igen. Jeg trøster mig med, at det i det mindste ikke er dødeligt, selvom jeg kan komme i tvivl når hun hyperventilerer, sprutter og brænder som en ovn. Kæresten er flyttet permanent ind på en madras ved siden af hendes seng, så han kan hjælpe hende om natten, så jeg kan få sovet og være frisk til job. Jeg føler mig som en ravnemor. Godt jeg kun har én arbejdsdag tilbage i denne uge.

mandag den 24. januar 2011

Mmmmhhhh

Luk lige øjnene et kort øjeblik og nyd...




Jeg får sommerfugle i maven af at lytte til ham.

søndag den 23. januar 2011

Vi er blevet ramt...

eller rettere sagt, Vera er blevet ramt af sygdom. Vores lille familie har ellers været forskånet hele vinteren, bare set på og hørt om alle andre der var syge, men det kunne opstart i vuggestue da lige lave om på. Det er første gang i sit liv, at Vera er sådan rigtig syg. Feber, hoste (en slem slim-hoste) og kaster al mad og drikke op igen...puha det gør ondt i mor-hjertet at se hende så skidt tilpas. Heldigvis fik vi lidt mælk og lidt grød i hende her til eftermiddag, som ikke kom retur og nu sover hun (igen igen), så jeg krydser fingrer for, at det var en kort omgang og at vi ikke er blevet smittet.

fredag den 21. januar 2011

Modern family

Jeg er blevet ret vild med serien "Modern Family" som kørte på TV2 i sommers (tror jeg det var). Forleden så vi et enkelt afsnit og jeg blev endnu en gang mindet om, hvor hyle morsom den serie er.
Den handler om tre familier; bøsseparret med en adoptivdatter fra Asien, den ene af bøssernes søster og hendes mand og deres tre børn og faren til søskendeparret, med hans nye unge hustru fra Columbia og hendes søn. De er altså alle i familie med hinanden og de har alle deres sjove særheder.
Et afsnit handler om søsterens mands (i familien med tre børn) fødselsdag, det eneste han ønsker sig, er en ipad. Min kærestes største ønske til sin fødselsdag igår, var en ipad (han fik den ikke). Jeg er helt sikker på, at hvis han havde fået den, ville han have set cirka ligesådan ud, som faren i Modern Family

torsdag den 20. januar 2011

Iiiiidag er det kærestens fødselsdaaaag, hurra hurra hurraaaaa!

Så der er blevet pakket gaver op i sengen og hygget OG været en tur i vuggestue (blot Vera og jeg). Hun er bare god til at være i vuggestue, imorgen prøver vi at putte hende dernede, det bliver spændende.

Af mig fik kæresten en bagebog af Claus Meyer, "Meyers bageri", en pastamaskine, en god røget whiskey og et fint uld-halstørklæde. I aften kommer hele familien og så skal vi ha' barolo-marineret kalvesteg eller braiseret kalvesteg som det vist hedder, men det er altså marineret i rødvin, mums! Glæder mig til god mad og familiehygge...og jeg har fri imorgen igen, det er bare skønt. Og har I lige set hvor solen skinner i dag, min kæreste har været rigtig sød...det er han faktisk altid :)

tirsdag den 18. januar 2011

Kø'venhavnersnude

Blev inspireret til titlen af hende her. Jeg talte nemlig med en rigtig københavnersnude i telefonen den anden dag. Jeg var på arbejde. En privat kunde ringede ang. nogle varer hun en enkelt gang, skulle have sendt til en anden adresse end den, hun normalt får dem sendt til. Uddrag fra samtalen lød cirka så'n her:

Mig: Hvilken adresse skal jeg sende dem til?
Kunde: Hans Hansen og så skriv Att.: mit navn, det er IKKE en C/O adresse.
Mig: Okay...og adressen?
Kunde (meget hurtigtalende): Espaden nr. 31 (nummeret er ikke vigtigt)
Mig: undskyld, den må jeg lige ha' igen?
Kunde (ligeså hurtigtalende som før): Esplnaden 31
Mig: du må altså undskylde, men jeg kan simpelthen ikke høre hvad du siger.
Kunde: ESPLADEN!
Mig: Det bliver du vist nød til at stave for mig, E, S, P?
Kunde: L, A, D, E, N
Mig: Altså Espladen?
Kunde: (med et noget Uvenligt tonefald): Nej, Esplnaden!
Mig: (Smågrinende og undskyldende tonefald, fordi jeg efterhånden synes, at det var lidt langt ude det her): Nå, vi prøver lige igen så, altså du siger E, S. P?
Kunde: Prøv nu lige at lade vær' med at grine og hør efter hvad jeg siger i stedet for, Esp-la-naden! E, S, P, L, A, D, E, N! (Læg venligst mærke til, hun kunne altså ikke engang selv stave det rigtigt)

Sådan fortsatte vi lidt frem og tilbage og endelig fik hun det sagt, så en provinsbeboer (som ALDRIG har hørt om stedet før) også kunne høre hvad hun sagde og jeg fik det noteret korrekt ned (håber jeg) og jeg lærte, at der er et fint sted i København, som hedder Esplanaden, som denne kunde åbenbart mente, at jeg(alle) burde kende. Og forhåbentlig lærte hun også, at det ikke staves (eller for den sags skyld udtales) Espladen.


Resten af samtalen talte hun nedladende til mig og sluttede af med, at sige "og hør nu godt efter hvad jeg siger til dig nu", som om hun talte til et lille barn og hun skulle til at fortælle mig en kæmpe hemmelighed, "det er kun denne ene gang, at varerne skal sendes til denne adresse". Okay frøken, det var altså feset ind (Sådan sagde jeg det selvfølgelig ikke, jeg var venlig og høflig, som man jo skal være overfor sine kunder). Jeg tror virkelig hun syntes at jeg var dum...altså som i uklog, uintelligent, uvidende. Bare fordi jeg er en Århus-pige som kun har været i Kbh. nogle enkelte gange.

Da jeg genfortalte samtalen til min kollega, sagde han til mig: "du er så rød, at du ikke engang ved hvor Maersk hovedkontor ligger". Det ved jeg nu.

Vuggestuestart

I dag var Veras første dag i vuggestue. Jeg var mega spændt og nervøs og spændt og nervøs og spændt og nervøs. Men det gik godt. Det er en stor integreret institution med tre (eller måske fire) vuggestuegrupper, på Veras stue (Spilopperne) er der otte børn. De andre børn er temmelig store (synes moren) og de voksne virker rigtig søde. Vera tog det pænt, hun kravlede bare afsted, ud på gangen til de andre (store) børn, hun blev ikk' engang ked af, at en (stor) pige væltede over hende. Uuuhhh jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Imorgen skal jeg på arbejde, så kæresten og Vera skal afsted uden mig. Glæder mig til at høre om dag to gik ligeså godt som dag ét, men mon ikk! :)

lørdag den 15. januar 2011

En dejlig weekend

I morges kl. 6.25 kom min mor ind af døren og passede Vera, så kæresten og jeg kunne sove længe (Vera vågner oftest et sted mellem kl. 6.30 og 7.00, det gjorde hun også i dag, så vi behøvede ikke en gang stå ud af sengen). Kl. 8.45 vækkede de os og så var min far sørme troppet op med rundstykker og kage....så det var en skøøøn morgen, flere af den slags tak :)


I aften skal jeg ha' "tøserne" fra mødregruppen på besøg og vi skal hygge og jeg glææææder mig. Har ikke set de dejlige damer siden før jul og for første gang skal vi ses uden unger, så der skal rødvin-hygges og sludres om alt andet end bleer og vuggestuer.


Imorgen har jeg også fået lov til at sove længe, så kæresten smutter afsted til babysvømning alene med Vera imorgen formiddag. Det er en god weekend!
God weekend til jer også :0)

fredag den 14. januar 2011

Store fødder

Mine fødder er vokset! Et helt nummer faktisk, hvilket har betydet, at jeg har måtte sortere grundigt ud blandt mine sko og støvler. Jeg må indrømme, det kom noget bag på mig, at de ikke skrumpede ind igen. Okay, de skrumpede da lidt ind, men altså ikke helt ind (til normalt str.). Det er altså ikke så fedt, når man som mig har over 50 par sandaler, sko og støvler. Mange er dem, har jeg blot haft på én enkelt gang eller to og jeg må nok erkende, der er da også nogle stykker jeg aldrig har haft på. Men jeg havde intentioner om, at de skulle på, når lejligheden var der. Flere af dem er høje fine sko, som jeg skulle bruge ved festlige lejligheder, men nu kan jeg så bare give dem væk, sælge dem på Trendsales eller kyle dem ud. Suk. Men som kæresten sagde, "så tænk lige på alle de NYE sko, du skal ud og købe", og han havde jo fat i noget der, så jeg har givet mig selv lov til, at købe hele tre par nye skønne støvler denne vinter, så helt slemt er det jo ikke.
Nu håber jeg bare ikke, at mine fødder vokser et nummer for hvert barn jeg får ;)

torsdag den 13. januar 2011

Arbejd arbejd

Jeg har arbejdet tre dage i træk i denne uge. Det er første gang jeg har været væk fra Vera i så lang tid i så "mange" dage i træk og puha det ku' mærkes. Jeg har virkelig følt, at hun har manglet og jeg har SAVNET hende. De dage jeg er på arbejde, er jeg væk i ti timer, fra kl. 8.30 til 18.30, så I kan nok regne ud, det er ikke meget jeg får set til hende de dage. Jeg har heller ikke fulgt med her i blogland, så nu bruger jeg fridagen på baby-hygge og opdatering (når hun sover). Har næsten 200 ulæste feeds...må til at begrænse mig lidt. Men man opdager jo hele tiden nye blogs som ser spændende ud, som man liiiige må tilføje listen, så man kan følge med. Men det har vist taget overhånd nu. I er for gode til det der bloggeri derude, jeg kan ikke følge med....men bare rolig, jeg hænger stadig i, måske bare ikke så ofte. Det er jo så berigende med alle de kloge og kreative ord der bliver smidt omkring herude. Jeg kan rigtig godt li' jer!

mandag den 10. januar 2011

Vi var lige et smut i Bilka...

og fik da lige købt lidt sager (der var udsalg, så fik da lige fyldt stuen op med varer, så'n ka' det jo gå).
Godt vi kørte i mine forældres stationcar ;)

Undskyld lys og kvalitet, det var aften.

søndag den 9. januar 2011

Som sagt, far er på barsel


Vi har købt en barne-bære-stol, så vi kan gå med Vera på ryggen. Min kæreste og Vera var på tur den anden dag, mens jeg var på arbejde, det så rigtig hyggeligt ud, se selv


Der følger også et lille læ/sol-tag med til tasken, til de solrige eller blæsende dage. Jeg tror vi får meget glæde af den, specielt til sommer.
Selvom hun måske ser lidt skeptisk ud på dette billede, så nød hun turen.
Til sommer satser vi på, at tage en tur til Norge, så skal Vera med på vandretur, det glæder vi os til :)

fredag den 7. januar 2011

Ammehår

Min veninde siger jeg har ammehår. Det er da heldigvis blevet bedre, men det er altså stadig meget kort indenunder, sådan lidt "undercut" agtigt og det er altså IKKE pænt. Se selv her

Billedet er et par måneder gammelt og som I kan se, har jeg fået en del små "fimre-hår" og indenunder det lange som er ført om bagved, er håret ligeså kort som "fimre-hårene". Suk. Alle vitaminer i min krop gik åbenbart til mælken og mit hår faldt af i store, nej kæmpe totter og jeg kunne ikke gøre andet end at se til. Det var frygteligt. Heldigvis er mit hår holdt op med at ryge af i store totter efter jeg er stoppet med at amme, så nu venter jeg bare på, at det vokser ud igen.

Forresten, lod I lige mærke til Lise Rønne i X-factor, hun har også ammehår. Selvom hun er stylet fra top til tå, kan man altså lige ane nogle små "fimre-hår" i den side hendes skilning er. De kendte kan åbenbart heller ikke undgå det ;) 

torsdag den 6. januar 2011

onsdag den 5. januar 2011

Pandekager

Den anden dag havde jeg fri fra arbejde. Som I måske ved, så er min kæreste på barsel for tiden, han stod op med Vera og jeg fik lov at sove længe. Da jeg vågnede ved ti-tiden duftede hele hytten af pandekager og frisk kværnet kaffe. Dejligt!



tirsdag den 4. januar 2011

Bif og bombetrussel

For omkring et år siden, var kæresten og jeg i biffen for sidste gang inden Vera kom til verden. Som jer med børn ved, så duer det sgu ikk', at være højgravid i biffen, når man skal tisse hver halve time. Men desværre nåede vi også kun at se en halv film, inden en meget høj sirene lød. Folk var i tvivl, om det var en del af filmen (The Road), en brandalarm eller lign. Jeg tror sirenen hylede i 30 sekunder og kort tid efter, lød en stemme i højtaleren, som bad alle om, at forlade biografen (eller faktisk hele centeret, Bruuns galleri i Århus...eller undskyld, Aarhus) stille og roligt. Man fornemmede en anelse panik blandt enkelte, men ellers forlod folk salen stille og roligt. En medarbejder i biografen, kunne fortælle, at der var blevet fundet en seddel i centeret, hvor på der stod, at en bombe ville sprænge kl. 20. På dette tidspunkt var klokken 19.58. Det første jeg tænkte var selvfølgelig, at det var falsk alarm (som så mange gange tidligere), men jeg kunne nu alligevel ikke lade vær med, at skynde mig ud af centeret, dog med tanken om, at hvis man virkelig ville have ram på en masse mennesker, så var det nok ikke efter lukketid, man ville sprænge et storcenter i luften. Der var selvfølgelig ingen bombe, og vores sidste bio-tur, inden baby blev ødelagt. Øv! Men, jeg gik selvfølgelig derind dagen efter, og krævede to fribilletter. Så det fik jeg. Vi har gået og ventet på, at der kom en film vi begge har lyst til at se og det gjorde der endelig, nemlig den nye med Javier Bardem, Biutiful, men nu har jeg så lige fundet ud af, at den desværre ikke spilles i den biograf, typisk. Men den skal jeg nu altså se alligevel, jeg tror den er gooood! Nå men øhh, er der nogen der har nogle forslag til en god film, (som spilles i Cinemaxx) så hører jeg gerne fra jer ;)

mandag den 3. januar 2011

Lidt læsning om moderskabet

Faldt lige over en interessant artikel om moderskabet af Erica Jong, hvis du skulle ha' lyst...

Kærnemælk

Sådan ser man ud når man har drukket kærnemælk

lørdag den 1. januar 2011

010111

Dejlig start på det nye år i dag, solskin og familiehygge.
Her er lige et par billeder fra igår




Så smuk så den sidste solnedgang i år 2010 ud fra vores vindue


 Håber I alle havde en hyggelig aften igår.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...